Hun har varslet politiske tiltag, der skal løse alt fra drenges problemer i skolen over for meget offentligt bureaukrati til indvandrerkvinders manglende job og udfordringen med unge, der ikke tager en uddannelse. Men inden statsminister Mette Frederiksen (S) i den kommende tid præsenterer sin såkaldte 10-årsplan for Danmark, løfter indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) nu lidt af sløret for, hvordan landet vil se ud om et årti. Hvis altså regeringen får held med planen.

“Konkret handler det om, at vi gerne vil understøtte vores produktionserhverv og lokalsamfundet som et omdrejningspunkt for folks liv og sørge for, at man får dem med, som måske ikke har fået en uddannelse,” siger Kaare Dybvad Bek i podcasten “Udestuen."

Det var altid forskerspirer og sådan noget

“Man skal jo ikke mange år tilbage, før for eksempel uddannelses- og forskningspolitik meget handlede om, at Danmark skulle have et universitet, som var i top 10 i verden, og det var altid forskerspirer og sådan noget. Det er ikke fordi, at det ikke er vigtigt. Det synes jeg også.

"Men det er mærkeligt, at uddannelsespolitikken ikke handlede mere om, at der stadigvæk er rigtig mange, som falder igennem systemet, og som ikke får en reel chance for at kunne læse og skrive, når de går ud af skolen. Den drejning synes jeg er ret relevant i forhold til, hvordan man har set på det i 10, 20 år tilbage.”

Fik ekstra titel

Ved regeringsrokaden i januar fik Kaare Dybvad Bek, der indtil da havde titel af boligminister, yderligere et ressortområde, så han i dag kan kalde sig både bolig- og indenrigsminister. Ved samme lejlighed blev det sagt, at bolig- og indenrigsministeren nærmest er som skabt til at varetage den opgave, der ligger i at skabe mere lighed mellem by og land.

Kaare Dybvad er nemlig kendt for at værne om sammenhængskraften i det danske samfund, hvad enten vi taler om uddannelsesmæssig, geografisk, kulturel eller boligmæssig sammenhængskraft.

Den 36-årige Kaare Dybvad Bek har skrevet flere bøger om ulighed i det moderne Danmark, hvoraf den første med titlen ”Udkantsmyten” handlede om den stigende centralisering. Senest har Kaare Dybvad Bek udgivet debatbogen ”De lærdes tyranni” om misforholdet mellem overproduktionen af nyuddannede kandidater i byerne og den samtidige mangel på faglært arbejdskraft.

Boligprisernes himmelflugt

I dag advarer Kaare Dybvad Bek om, at den boligmæssige sammenhængskraft er truet af boligprisernes himmelflugt i de større byer og ikke mindst København.

“Vi skal ikke tilbage til Weidekamp (Egon Weidekamp, red.), den her famøse overborgmester i Københavns Kommune, som førte boligpolitik ved at klodse nogle meget store almene boligbyggerier op og stort set ikke byggede andre typer af boliger,” siger indenrigs- og boligministeren.

Skaber nogle skæve strukturer

“Det synes jeg heller ikke var godt. Men nu har vi set nogle af de kvarterer udvikle sig, som blev planlagt i den periode - Ørestaden er et eksempel og Carlsberg-byen et andet -  og der er billedet nok, at der er for mange private udlejningsboliger og for få almene boliger. Det er simpelthen for dyrt at være en del af det, og det skaber nogle skæve strukturer. Hvilket er et problem.”

Kaare Dybvad har dog tidligere afvist øge boligbeskatningen og i stedet peget på strukturelle årsager til de høje boligpriser i byer som København og Århus.

”Boligpriserne i København er i høj grad et resultat af den meget kraftige centralisering, man lavede siden 00’erne,” har indenrigs- og boligministeren forklaret Altinget.

“Man har voldsomt udvidet studenteroptaget på universiteterne, samtidig med man har centraliseret universitetsuddannelserne.”

Naturlove

“Centralisering er ikke en naturlov," lød det fra Mette Frederiksen, da hun i sidste måned præsenterede et udspil om at flytte uddannelsespladser ud af storbyerne og ud i 25 mindre danske byer. Hvilket skal gøre det mere attraktivt for flere at slå sig ned uden for byerne, og samtidig gøre uddannelse mere tilgængeligt for dem, som ikke ønsker at flytte.

Planen består i både at flytte eksisterende uddannelsespladser fra de store uddannelsesbyer til lidt mindre byer og at oprette helt nye uddannelser- og studiepladser.

Og så vil regeringen reducere antallet af studerende i de største byer med ti procent.

En chance for at få et job

“Når vi siger, at man skal skære 10 procent på universiteterne, så skyldes det også, at dem, der bliver uddannet, faktisk også skal have en chance for at få et job,” siger Kaare Dybvad Bek i podcasten.

“Det mener jeg, at nogle dem, som sidder i uddannelsessystemet, ikke tager alvorligt. De har jo et job. De skal nok klare sig.”

Velfærdsstatens fremtid

Samtidig advarer indenrigs- og boligministeren om, at mange unge går ud af folkeskolen uden de nødvendige kvalifikationer og efterfølgende aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvilket på lang sigt truer velfærdsstatens fremtid.

“Det handler om at få alle med, hvilket var det, som de borgerlige og venstrefløjen advarede os socialdemokrater om, da vi ville lave velfærdsstaten,“ siger Kaare Dybvad Bek.

Den største udfordring for den nuværende samfundsmodel

“Det bliver et problem, lød det. Der bliver nogle mennesker, som på en eller anden måde ikke vil tage del i det - og arbejde. Vi underminerer arbejdsmoralen! Det blev der advaret om, og det blev også sådan. Allerede 10 år efter, at man havde lavet de forskellige system, kunne man se, at der faktisk var en stor gruppe, som var helt udenfor - og det er der stadig i dag. Og det er den største udfordring for den nuværende samfundsmodel.

"Det er det, som det står og falder med i forhold til, om vi får en mere liberal samfundsmodel som i England og andre steder. Eller om vi kan fortsætte med at gøre det, som vi har gjort i Skandinavien.”

Kommunalreformen

I regeringens udspil står der samtidig, at den ønsker at ”afdække konsekvenserne af kommunalreformen og herunder kortlægge hullerne i Danmarkskortet og undersøge udviklingen i den borgernære velfærd og det lokale demokrati siden 2007”. Evalueringen af den knap 15 år gamle kommunalreform skal således se nærmere på udviklingen i borgernes nærhed til offentlige tilbud, lokaldemokrati og kvalitet i de kommunale velfærdsopgaver.

Kaare Dybvad Bek lægger ikke op til, at nogle kommuner skal tvinges hverken større eller mindre, men han skeler derimod til Sverige, hvor kommunerne selv kan stemme om at splitte sig op.

“Hvad vil det koste for folk,” spørger indenrigs- og boligministeren.

“Det synes jeg, at det er relevant at få undersøgt. Lige så vel som folk synes, at det er en god ide at lægge sammen, så kan det også være en god ide at splitte op, fordi det er blevet for stort.”

Ved kommunalreformen blev 271 kommuner til 98 store kommuner, og 14 amter blev nedlagt og i stedet blev der skabt fem regioner.

Selv om Socialdemokratiet ikke var med i aftalen om kommunalreformen, som den daværende VK-regering vedtog med Dansk Folkepartis stemmer, erkender Kaare Dybvad Bek, at reformen ikke kan omgøres i dag. Så det er af samme grund ikke en del af 10-års planen.

“Nogle af de sammenlægninger, hvor du for eksempel har taget tre-fire små kommuner og slået dem sammen, så de er blevet en kommune med 30.000 indbyggere, vil det ikke være muligt at at dele op igen og stykke alting ud,” siger Kaare Dybvad Bek og holder en pause.

Vi kan ikke få æggene tilbage

“Der må man bare acceptere, at den omelet er lavet. Vi kan ikke få æggene tilbage. Det tror jeg desværre. Men hvordan sørger man så for, at der kan være en udvikling rundt omkring i landet gennem uddannelser. Det er et af de steder, hvor jeg ser, at man kan styrke mange landsdele gennem bedre uddannelsesmuligheder.”

Om 10 år

Netop uddannelse går igen og igen, når Kaare Dybvad skal beskrive Danmark 10 år ude i fremtiden.

“Hvis vi kan lykkedes med de ting, så har vi et land, hvor man har fastholdt mange af de rigtig dygtige virksomheder, som vi har rundt omkring i landet, og som er højt specialiserede og konkurrerer på verdensmarkedet,” siger indenrigs- og boligministeren.

Den sociale mobilitet bliver svagere og svagere

“Der har vi medarbejdere, som har haft mulighed for at tage uddannelser, der direkte bidrager til at sikre at grøn omstilling, og de meget overordnede mål, også bliver til virkelighed. Og så skal vi have brudt nogle af de grundlæggende og langvarige problemer, som der er i velfærdsstaten. Først og fremmest at den sociale mobilitet bliver svagere og svagere.”

Kaare Dybvad Bek håber, at Danmark bliver et “urbant” land i den forstand, at alle lever som i storbyerne. Men nu også blot i købstæderne og i mange af landdistrikterne, hvor man kan bo og have et godt liv. Og hvor man endnu mere end tidligere har mulighed for frit at kunne vælge, fordi man er mindre afhængig af ens fysiske arbejdsplads.

“Man kan nemmere bo i Sønderjylland og have et arbejde i København, hvis man ikke skal møde op hver dag,” konstaterer Kaare Dybvad Bek.

“Men den store udfordring er at sørge for, at vi ikke står - heller ikke om 10 år - med en stor gruppe, som er helt uden for arbejdsmarkedet og ikke har haft en chance i skolen. Det er det, som definerer, om velfærdsstaten fungerer.”