☰
☰
Annonce
Det afgjorde folketingsvalget i 2019
Folketingsvalget i 2019 blev udlagt som et klimavalg. Nye tal viser en anden historie.
Ser man på dækningen af folketingsvalget 2019 i medierne, så fyldte spørgsmålet om klima og miljø den største del af dækningen. Og efterfølgende har mange politikere og kommentatorer båret til fortællingen om at det var et klimavalg.
Men ifølge ny forskning så var det ikke klimaet som flyttede stemmer fra blå til rød blok.
Nye tal fra en omfattende vælgerundersøgelse af folketingsvalget i 2019 viser, at vælgere, der skiftede fra blå til røde partier, først og fremmest gjorde det på grund af utilfredshed med velfærden og ikke, som det ellers ofte fremhæves, på grund af klimaet.
Det skriver Mandag Morgen på baggrund af data fra to professorer i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen og Christian Albrekt Larsen.
Deres tal viser, at 6,6 procent af de vælgere, der mente, at velfærden havde udviklet sig til det meget værre inden for de seneste fire år – altså i valgperioden fra 2015 til 2019 – flyttede sig fra et blåt til et rødt parti.
Blandt vælgerne, der mente at velfærden var blevet bedre, var det 1,6 procent der flyttede sig fra blå til rød blok.
Deres tal viser og, at jo mere utilfredse vælgerne var med velfærden på sygehus, i folkeskole, daginstitutioner og ældreplejen jo større var sandsynligheden for at de skiftede fra blå til rød blok.
De unge valgte klimaet
Ser man på klima, så viser tallene at uanset om vælgerne mener at klimaet har fået det bedre eller værrde, så er der ingen markant forskel på om hvor mange vælgerne, der flytter fra blå til rød blok.
Særligt hos en gruppe af vælgere, er interessen for klima og miljø stor. Det er hos førstegangsvælgerne, siger den ene af analysens forfattere:
”Der er næppe tvivl om, at klimaet betød rigtig meget for førstegangsvælgerne, som jo netop sætter deres kryds for første gang og derfor ikke indgår i opgørelsen over partiskiftere. Det er også sandsynligt, det gælder en lidt større gruppe af unge vælgere, men her bliver den statistiske usikkerhed større," siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer, at man skal huske at selvom klimaspørgsmålet måske ikke har flyttet vælgere henover midten, så kan det sagtens have flyttet stemmer internt i blokkene.
De to professorer har indsamlet data fra i alt 6.000 vælgere.
Tidligere analyser har vist, at lige knap halvdelen af vælgerne skiftede parti ved valget - det var det højeste antal siden jordskredsvalget i 1973.
Ved folketingsvalget i 2019 gik de fire partier i rød blok plus Alternativet fra 83 til 96 mandater, mens de borgerlige partier i blå blok gik fra 90 til 79 mandater.
Kommentarer
Som jeg husker valgkampen, svindlede de etablerede medier sig til at det skulle være et klimavalg. I de undersøgelser der blev beskrevet, slog man klima og miljø, to helt forskellige kategorier, sammen til en og samme kategori under betegnelsen "klima" som på den måde blev det vigtigste spørgsmål.
Jeg tror desværre heller ikke på de nævnte forskeres historie om at det skulle være et valg der blev afgjort på spørgsmålet om velfærd. Der er sikkert ikke noget galt i deres undersøgelser, men realiteterne er at i alle valg nu og fremover bliver indvandringen det vigtigste spørgsmål indtil politikerne indleder en troværdig remigration som er den eneste løsning. Indvandringsspørgsmålet belyser forskerne ikke. Mange havde høje forventninger til at Mette og hendes regering ville gøre noget effektivt ved indvandringens negative konsekvenser, og Socialdemokratiet fik derfor et godt valg.
Velfærd var for mig det mest betydningsfulde.
I 2015 mistede jeg mit højre ben over knæet på grund af kræft. Opgaven med at give mig et godt liv som handicappet var ved kommunalreformen flyttet til de nye kommuner.
Da valget blev afholdt i 2019 havde jeg i 4 år oplevet en dårlig kommunal behandling. Jeg kunne ikke få en protese, der gav mig en rimelig førlighed tilbage! Undervejs havde jeg set andre svage i kommunen lide under en beskeden hjælp. Vores borgmester dengang som nu var en Venstre-borgmester, så jeg gav Venstre det fulde ansvar. Der var ikke meget frit valg tilbage i stemmeboksen. De borgerlige var udelukket - og det vil de være fremover. For mig er de radikale også for borgerlige.
Da valget drejede sig om at give magten til en person, var jeg begrænset til at stemme på et enkelt parti - socialdemokratiet. De går ind for et samfund med velfærd, og hvor der er plads til et erhvervsliv.
Nu nærmer et nyt valg sig. Vores borgmester er stadig fra Venstre, og jeg har stadig ikke fået en protese, der kan give mig en rimelig førlighed. Det afgørende er kvaliteten af knæet, og det er ikke billligt. Andre kommuner mener, at de penge de får fra statskassen rækker - det mener vores erhvervsvenlige politikere ikke.
Efter 2 år har regeringen ikke slået igennem på dette punkt, og mine forventninger krymper.
Derfor er jeg gået i gang med at spare op fra min pension - mere end 30 års opsparing på pensionskontoen for at få et godt liv som handicappet. Det er egentlig ikke erhvervslivets skyld, men de får regningen fra mig. Jeg flytter mine indkøb til det sted, hvor jeg får de varer, jeg ikke kan undvære, til den laveste pris. Så må det tage nogle år at spare sammen til et bedre liv. Jeg håber, regeringen Mette Frederiksen overhaler min opsparing, men jeg frygter det værste. Hvis de ikke overhaler, flytter jeg mit kryds længere til venstre, men aldring til noget som helst borgerligt.