Gymnasiereform giver vigtig hjælp til trængte gymnasier uden for storbyerne

Ny aftale om fordeling af gymnasieelever bremser udvikling af parallelsamfund og hjælper gymnasier, som ligger uden for de største byer, mener folketingsmedlem
Alene i min valgkreds i Nordsjælland ligger to gymnasier, hvis eksistens de kommende år ville blive truet, hvis ikke Folketinget forleden havde indgået en ny politisk aftale om gymnasierne.

Aftalen bremser udviklingen af parallelsamfund og hjælper de gymnasier, som ligger uden for de største byer.

Baggrunden er at en fremskrivning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at taxametertilskuddet - de penge som gymnasierne får til drift - til for eksempel Frederikssund Gymnasium og Frederiksværk Gymnasium & HF ville være faldet med henholdsvis 24 og 23 procent i 2030 sammenlignet med 2018.

Tilsvarende problem stod 24 andre gymnasier uden for de store byer over for.

Samtidig ser vi en anden problemstilling i de tætbefolkede egne af Danmark.

Det har altid været en styrke i Danmark, at vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs af sociale skel i uddannelsessystemet.

Eksempelvis i Herlev ser man mange danske elever pendle ud af byen for at gå i gymnasiet i andre kommuner, mens unge med indvandrerbaggrund pendler til Herlev for at gå i gymnasiet.

Konsekvensen er, at der på en række gymnasier sker en etnisk opdeling, som ikke er god for integrationen.

Det har altid været en styrke i Danmark, at vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs af sociale skel i uddannelsessystemet.

På den måde kan eleverne lære af hinanden, de udvikler deres netværk og vi undgår problemer med negativ social kontrol.

Kritik ude af proportioner

Paradokset er i dag, at hvis de unge i eksempelvis Herlev blev i deres hjemby og gik i gymnasiet der, så ville fordelingen mellem unge med rødder i Danmark og udlandet balancere fint.

Derfor indfører vi nu en ny model for fordeling af gymnasieeleverne.

Visse kritikere udlægger det som om, at det er et stort overgreb mod de unge, men det er ude af proportioner.

Det fremgår af beregningerne bag aftalen, ”at i omegnen af 85 pct. af ansøgere til stx og hf vil få imødekommet deres 1. prioritering, mens over 90 pct. af ansøgere til erhvervsgymnasiale uddannelser vil få imødekommet deres 1. prioritering".

Endelig hører det med til historien, at hvis man intet gjorde, så ville en meget stor gruppe unge miste deres mulighed for at gå i gymnasiet i deres hjemkommune, fordi gymnasiet risikerede lukning.

I den situation ville det i praksis være langt flere unge, der ikke fik deres 1. prioritet opfyldt.

 

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Aftalen bremser udviklingen af parallelsamfund ...".
Til gengæld får vi de uønskede ud på alle gymnasier til storskade for undervisningen og stemningen.

Må vi lige få salontonen, ingen unge er uønskede, vi ønsker bare ikke gymnasier, hvor samme gruppe unge møder samme gruppe unge, det har været et problem i flere år, nu har regeringen modet til at ændre det. At V og K som tidligere har ønsket denne reform ikke er med, kan undre. Og K forvrider fuldstændig intentionerne og taler om " penge", de unge sige rok det samme siger andre gymnasier, så jeg tror det kommer til at blive rigtig godt.

"ingen unge er uønskede" hvornår var det lige at vi etniske danskere ved en folkeafstemning stemte for den indvandring der ødelægger landet? Hvornår?

"det har været et problem i flere år" og er det stadig!

Jeg synes ikke at man kan bruge udtrykket 'uønskede' om unge mennesker, der er i gang med en uddannelse uanset hvilken etnisk baggrund de måtte have. Øvelsen går ud på at få blandet mennesker til gavn for integrationen.
At bruge udtrykket 'uønskede' om udlændinge på tålt ophold er ok for mig. Derfor synes jeg også at det skurer når det så bruges om unge, der vitterligt gerne vil det danske samfund.
Jeg går ind for en stram indvandrerpolitik, men jeg synes at det skader debatten hvis tonen og retorikken bliver for hård
Det ser ud til at S og regeringen har en plan for at modvirke parallelsamfund og det er tiltrængt. Men husk anstændigheden i debatten

Ja, integrationen har fejlet. Det er ikke nogen nyhed, men S gik på valg på at gøre noget ved det. For det første at stoppe for tilstrømning af ikke vestlige indvandrere. Derudover en indsats for at forbedre integrationen for de som allerede er her. Det synes jeg S forsøger at levere på, men dette løses ikke med et fingerknips.
Det gavner i hvert tilfælde ikke integrationen at polariserer og skære alle over en kam. Vi bliver nødt til at kunne skelne mellem godt og skidt og få nuancer ind i debatten.
Jeg er med på at S gik frem ved valget 2019 pga sin flyttet sig mod højre i udlændingepolitikken. Det viser jo, at det er stor opbakning fra danskerne til den stramme udlændingepolitik, og der er en forventning til at politikkerne løser de problemer det er med eksempelvis parallelsamfund

Nynne, du har ret i det du skriver, men socialdemokratiet gik ikke frem ved valget i 2019, tværtimod havde de en mindre tilbagegang hvis man ser på antal stemmer.
S andel af stemmer i 2019 - 914.882 / 25,5% / 48 mandater.
S andel af stemmer i 2015 - 924.940 / 26,3 / 47 mandater.
At S fik flere mandater i folketinget i 2019 skyldes den måde beregning af mandater foregår på hvor andre partiers tilbagegang får indflydelse på beregningen.

Tak for det 'med den lille tilbagegang for S ...det havde jeg faktisk glemt. Måske fordi at meningsmålingerne giver S medvind nu. Det tilskrives vel coronahåndtetingen!
Fra mig får regeringen 👍 for det. Det synes jeg hverken opposition eller for den sags skyld, en stor del af medierne fortjener. Til tider synes jeg at det tenderer smædekampange.
Læg mærke til at Mette Frederiksen ofte fremstilles i satiretegninger som ustyrlig grim, ja nærmest som en heks. Det fortjener hun ikke

Annonce