Minister om ny indsats mod parallelsamfund: Vil sikre blandede boligområder

En ny aftale om bekæmpelse af parallelsamfund skal sikre at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i landets boligområder.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsenterede tirsdag en boligaftale om parallelsamfund. Bag aftalen står, udover Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Liberal Alliance.

Aftalen betyder blandt andet, at der laves en målsætning om at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i alle boligområder i Danmark i 2030.

Tiltagene er nødvendige for at sikre ordentlig integration, mener Kaare Dybvad Bek:

"Vi får ikke et godt samfund, hvis alle arbejdsløse bliver henvist til de samme boliger, eller hvis alle flygtninge og indvandrere bliver anvist til samme områder.

Det er sværere at komme i arbejde, hvis man ikke har nogen naboer, der er det.

Og det er svært at blive integreret, hvis de fleste i ens område også har udenlandsk baggrund. Så er der jo ikke noget at integrere ind i," skriver han om aftalen på Facebook.

Slut med ghettoer

Aftalen betyder også at ordet ghetto-områder officielt slettes fra den statslige ordbog.

"Vi udfaser ordet “ghetto” i vores lovgivning. Jeg synes det er et upræcist begreb, og vores lovgivning skal være så præcis som muligt.

Men om folk vil kalde det ghetto, parallelsamfund eller blomsterkvarterer, det må de selvfølgelig helt selv om," skriver Kaare Dybvad Bek.

I stedet indføres af en ny kategori af boligområder, såkaldte forebyggelsesområder, hvor man vil kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

De nye forebyggelsesområder er boligområder med mere end 1.000 beboere, der risikerer at blive udsatte som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Millioner til renoveringer

Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.
Udlejerne kan godtgøres, og staten kan refundere kommunernes udgifter med op til 30.000 kroner.

Det er også blevet besluttet at lave stramning af reglerne om bytte og fremleje i udsatte boligområder samt at boligområder nu permanent får fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal omdannes.

Endelig er der med den nye aftale afsat 500 millioner kroner af Landsbyggefondens midler til at føre planerne ud i livet.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så få dem flyttet til whiskybæltet...der er plads til dem - skyder på der bor 0% indvandrere...

Tror du ikke alle ville have bedre af at de boede tættere på oprindelseslandene?
I øvrigt tager du fejl, både med hensyn til pladsen og procenten.

Annonce