Debat om nedlukning: Helliger målet midlet for Jan Jensen?

Kritik af mit studie om nedlukningen bygger på miskrediteringer og fordrejelser af sandheden, mener Cepos-konsulent Jonas Herby.
I et indlæg forleden fortsætter Jan Jensen (JJ) sin smædekampagne mod mig og mit arbejde under COVID-19-pandemien. Og ved at fordreje sandheden forsøger Jan Jensen at give læserne et billede af, at der er noget at komme efter.

Jan Jensen forsøger blandt andet at miskreditere professor Douglas W. Allen fra Simon Fraser University i Canada ved at skrive, at ”hvordan man skulle kunne gennemgå 80 videnskabelige artikler på 2,5 uge må stå hen i det uvisse. Jeg tror, at enhver kan se, at det lader sig ikke gøre, at gennemgå så stor en mængde studier ordentligt på så kort tid.” 

Baggrunden er, at professor Allen – i min samtale med ham og efter at jeg har rost hans formidling af intuitivt svært stof – fortæller, at det faktisk kun tog ham 2,5 uge at skrive sit litteraturstudie.

Nu er der selvsagt forskel på at skrive og læse, og selvfølgelig har Allen brugt mere tid på at samle og læse studierne.

Men Jan Jensen synes så sikker på, at professoren er en del af en større sammensværgelse, at han ikke ænser forskellen mellem at skrive og at læse.

Vil fokusere på to kritikpunkter

Der er mange punkter i Jan Jensens indlæg, jeg kunne tage fat i, men her vil jeg fokusere på de to dele af JJ’s indlæg, hvor han kritiserer mit eget litteraturstudie.

Først hævder Jan Jensen, at jeg har fortolket Bonardi et al. (2020) forkert.

Desværre for Jan Jensen har professor Bonardi bekræftet over for mig, at ”Yes, stated like this, our different points are indeed representative of what we find”.

Det, professor Bonardi bekræfter, er, at deres studie ikke finder nogen forskel i effekten på antal COVID-19-dødsfald på en meget mild nedlukning (som i Sverige, der kun indførte forsamlingsforbud), eller en meget hård nedlukning (som i England, der har haft udgangsforbud).

Hans svar kan ses her.

Jan Jensen var bekendt med professor Bonardis svar, men har åbenbart ikke vurderet, at professoren er troværdig, hvis han bakker min udlægning op.

Dernæst hævder Jan Jensen, at jeg misfortolker Chaudry et al. (2020), fordi jeg i mit litteraturstudie skriver, at de ikke finder nogen effekt af nedlukningerne på antallet af COVID-19-dødsfald.

Chaudry et al. (2020) skriver, at ”government actions such as border closures, full lockdowns, and a high rate of COVID-19 testing were not associated with statistically significant reductions in the number of critical cases or overall mortality”.

Nedlukningen havde ingen effekt på dødsfald

Effekten af nedlukningerne var altså – for dette studie – ingen effekt på dødsfald og alvorlige sygdomstilfælde. Præcis som jeg angiver i mit litteraturstudie.

Som sagt er der andre punkter, man kunne komme efter i Jan Jensens indlæg, men tiden er for kostbar til at tilbagevise samtlige påstande fremsat af en person, for hvem målet åbenbart helliger midlet.

Jonas Herby er specialkonsulent i CEPOS med fokus på betydningen af den omfattende regulering af danskernes dagligdag. Jonas Herby er uddannet økonom (cand. polit.) fra Københavns Universitet. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En meget underlig bemærkning:
"Det, professor Bonardi bekræfter, er, at deres studie ikke finder nogen forskel i effekten på antal COVID-19-dødsfald på en meget mild nedlukning (som i Sverige, der kun indførte forsamlingsforbud), eller en meget hård nedlukning (som i England, der har haft udgangsforbud)."
I Sverige har der været 140,8 dødsfald pr. 100.000 indbyggere mod Danmarks 43,3. Den betydende forskel på de to lande er geografien, der burde give lavere tal i det store tyndtbefolkede land end i Danmark, og så lige netop restriktionerne. Men den slags betragtninger synes ikke at gøre indtryk på professoren eller Cepos og Jonas Herby. Her sammenligner man lystigt to lande med en smittetype, der i smittetryk afviger klart fra hinanden på sammenligningstidspunktet, og derfor introducerer en helt anden årsagsforklaring end restriktioner.

Jeg fik ikke stillet mit meget simple spørgsmål:
Hvilket resultat ville professor Bonardi være kommet til, hvis han havde sammenligner Sverige med Danmark?

Annonce