Svensk regeringskrise får Enhedslisten på barrikaderne

Den svenske regeringskrise får Enhedslisten til at advare regeringen om, at det også kan ske herhjemme. Men det kan også forstærke kravene fra partiets bagland.
Det burde ikke være kommet som en overraskelse.

Sådan lød det mandag fra Vänsterpartiets leder, Nooshi Dadgostar, da hun stemte for mistillidserklæringen til den socialdemokratiske regering.

“Vi står ved vores ord,” forklarede den 36-årige Nooshi Dadgostar.

“Det lader til at have overrasket visse medlemmer af regeringen.”

Selve afstemningsresultatet - hvor 181 ud af Rigsdagens 349 medlemmer ja mistillidserklæringen, som var stillet af Sverigedemokraterne - kom dog  ikke som nogen overraskelse, efter at Vänsterpartiet allerede torsdag gjorde det klart, at partiet ikke længere havde tillid til regeringen. Hvilket skyldes forslaget om at liberalisere huslejereguleringen for svenske lejere i nybyggeri. Det krydser nemlig en af Vänsterpartiets såkaldte røde linjer – deres betingelser for at støtte regeringen.

Kort fortalt har Stefan Löfven to valgmuligheder

Det er aldrig tidligere sket, at en svensk regering er bragt til fald ved en mistillidsafstemning i Rigsdagen, og statsminister Stefan Löfven vil nu bruge den uges betænkningstid, som er tilladt, inden han skal give besked til Rigsdagens formand, Andreas Norlén, om, hvad han vil gøre. Kort fortalt har Stefan Löfven to valgmuligheder: Udskrive valg eller træde tilbage som statsminister og bede formanden om at forsøge at finde en ny statsministerkandidat.

Forskelle og paralleller

Det forhindrer dog ikke, at diskussionen er startet i Danmark om, hvilke paralleller - og forskelle - der kan drages mellem hinsidan og herhjemme, når det drejer sig om regeringen og dens støtteparti, Enhedslisten, og det at vælte regeringer.

Eller ikke vælte dem.

Vänsterpartiet og Enhedslisten arbejder sammen, og ikke mindst efter sidstnævntes  erfaringer under Thorning-regeringen – som lavede de største politiske aftaler på det økonomiske område med de borgerlige partier – har de to partier løbende drøftet, hvordan de bedst agerer støtteparti for en socialdemokratisk regering.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, har ved flere lejligheder truet med at trække støtten til regeringen, hvis den laver en aftale med de borgerlige partier om sociale ydelser og børnefattigdom, og hun har da også takket Nooshi Dadgostar og Vänsterpartiet for at “stå fast og forsvare svenske lejeres rettigheder.” 

“Og for at vise at en regering skal huske at respektere sit parlamentariske grundlag - og ikke kan trække et land i en helt forkert retning på venstrefløjens mandater!,” som den politiske ordfører skriver på Twitter.

placeholder

Forståelsespapir

Til forskel for Sverige, hvor Vänsterpartiet ikke var med til at skrive regeringsgrundlaget, den såkaldte Januaraftale, efter rigsdagsvalget i 2018, var Enhedslisten imidlertid med i aftalen om det såkaldte forståelsespapir, efter folketingsvalget i 2019. Hvilket gør, at regeringen og dens støtteparti(er) så at sige har papir på hinanden.

Og ikke bare det.

I Sverige fik de to midterpartier, Liberalerna og Centerpartiet, skrevet ind i regeringsgrundlaget, at “Vänsterpartiet ikke må have indflydelse på den politiske indretning af Sverige i denne mandatperiode.”

Eller som Enhedslistens tidligere finansordfører, Pelle Dragsted, forklarer, så har den svenske regering behandlet Vänsterpartiet som en “dørmåtte”.

placeholder

Underforstået, at dette ikke gælder i Enhedslistens tilfælde.

Yderpartier under pres

Uanset de formelle forskelle mellem Vänsterpartiet og Enhedslistens parlamentariske situation, er der imidlertid en parallel mellem partierne. Som alle yderpartier står de to partier i den situation, at deres trusler som at fjerne støtten til en given regering virker urealistisk. Med mindre støttepartiet netop kan pege på et realistisk alternativ. Hvilket i sagens natur vil være svært al den stund, at et yderparti netop ikke kan skifte side.

Af samme grund er det mest sandsynlige resultat, at Stefan Löfven faktisk vælger at bede formanden for Rigsdagen om at finde en ny statsministerkandidat. Det kan nemlig meget vel blive Stefan Löfven, fordi alternativet til en socialdemokratisk statsminister netop ville være endnu værre for Venstrepartiet. Sådan var det i går, sådan er det i dag, og sådan vil det også være i morgen.

En trussel er kun noget værd, hvis den truede tror på den. Det var den lære, som Enhedslisten drog af årene med med Thorning-regeringen, og som resulterede i de efterfølgende røde linjer og krav om et forståelsespapir efter folketingsvalget i 2019.

Aldrig tvunget til at måtte bøje sig

Når Johanne Schmidt & Co. i perioden mellem 2011 og 15 sad i Struenseeværelset i Finansministeriet, troede regeringen aldrig på, at de turde vælte den. Ikke når det kom til stykket. Thorning-regeringen følte sig aldrig tvunget til at måtte bøje sig for at finde et kompromis.

Men det er ikke nok at stille krav og trække røde linjer. Disse skal også kunne forstås af vælgerne og må ikke komme som en overraskelse. Ellers er de heller ikke troværdige.

Af samme grund har Enhedslisten en interesse i at fremhæve Vänsterpartiets mistillidserklæring som et eksempel på, at ingen regering kan - eller skal - føle sig sikker på noget. Hvis de kan, så kan vi også!

Omvendt har mistillidserklæringen fået flere på de sociale medier til efterspørge, hvorfor Enhedslistens ikke har sat foden ned i forbindelse med de såkaldte ghetto- eller parallelsamfundsaftaler, der også handler om boligpolitik. Hvis Liste Ø ellers mener det. Hvilket kun kan føre til forstærkede krav fra de kritiske dele af Enhedslistens bagland. Så det Damoklessværd, der i disse dage hænger over Stefan Löfven, kan vise sig at være dobbeltægget.  

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Enhedslisten ved man altid, hvor man har: På det forkerte hold med de forkerte meninger.

Mai Villadsen. Det er som der er en stemning over Øresund. Sveriges Demokraterne får ikke noget ud af det ingen vil samarbejde med den. Sophie Carsten Nielsen må æde sine syrere selv. Enhedslisten vil Helst have Pape Jacob eller Pernille Vermund. Så må i selv tage børnene fra fangelejre. Så må resten gøre socialdemokratiet så stærke så de kan uden støtte fra SF og Enhedslisten

Den svenske regering står - og har stået - i en lidet misundelsesværdig situation, men det vil deres efterfølgere i regeringskontorerne såmænd nok også komme til.

EL politik er lige så virkelighedsfjern som Nye Borgerliges. Folketingets øvrige partier burde overveje at se bort fra deres mandater. Det er godt nok ikke nogen særlig demokratisk reaktion. Men hvad skal man ellers gøre ved partier der opfører sig underbegavede, selvovervurderende egoister.

I Danmark så vi hvor stor magt andengenerationskvinder har.

De gør hvad de siger!

Det har de lært hjemmefra. Ellers løber drengebørnene med al magt og indflydelse.

Nordens andengenerationskvinder går i børnehave, folkeskole, gymnasium og universitet.

Systemet er gennemsyret af nordisk demokrati. Det formelle.

De tror at vi mener demokratiet, ligestillingen og ligeværdet.

Selv om danskerne endnu lader sig underkue i hjemmet, på arbejdspladser, imellem regioner osv.

Morten Østergaard og Frank overborgmester mærkede som de første fra toppen, hvad det betyder når andengenerationskvinder gør hvad de mener.

Den dag andengenerationskvinder kommer til partimagten i et helt parti, vil demokratiet for alvor blive ført ud i livet.

Det mærker de i dag i Sverige!

Andengenerationskvinder er trætte af deres fædre, deres brødre, og den dag de møder dobbeltmoralen hos sin etniske danske brødre og søstre.

Så falder hammeren!

Alting skulle blive bedre når familien emigrerede til Danmark.

De har alt at fighte for.

Der er intet at falde tilbage på.

Det danske demokrati, det svenske demokrati! Er deres redning!

Skulle have været deres redning!

Derfor kære Mette Frederiksen!

Andengenerationsindvandrerkvinder kan man altid stole på!

De bærer på det åg som heltinder er lavet af!

Og rammer det danske drenge står nationen sammen! Med Mette i front.

Men rammer det de danske piger. Meldes bord forbi!

Sygeplejerskerne kæmper deres enlige kamp!

Men måske Mai Villadsen har jydsk andengenerationsblod i årerne!

Vælt regeringen på sygeplejerske strejken!

Stil et mistillidsvotum!

De borgerlige stemmer gerne for, som det skete i Sverige!

SF får indre problemer. De vil gerne støtte sygeplejerskerne. Men støtter helst Mette.

Vis mod Mai!

Vælt Mette! Hele Danmark holder med sygeplejerskerne. De bekæmpede coronaen!

Ikke Mette Frederiksen. Som hun løvensk går og tror!

Annonce