Stine Bosse: Et wakeupcall til nutidens politikere

Litteratur der gør en forskel: Roman om tiden før 2. verdenskrig er mere aktuel end nogensinde før. Nutidens politikere bør lære af historien, mener Stine Bosse.
Litteratur er mange ting. Det kan ikke pakkes ind i én bestemt stil.

Genrene er mange, og mængden af litteratur er velsagtens uendelig. Vi kan ikke undgå litteratur i vores liv.

Hvad med skønlitteratur? Det er jo fiktivt. Men grænsen er hårfin – for personerne eller begivenheden kan komme tæt på virkeligheden. Måske har forfatteren ligefrem taget udgangspunkt i faktiske hændelser i sin ellers fiktive fortælling.

Derfor undersøger Netavisen Pio i en serie af artikler, hvilken skønlitterære bog der har en særlig betydning for en række interessante personer fra politik, fagbevægelsen og erhvervslivet.

En markant erhvervsleder

Den næste i rækken er en topleder fra erhvervslivet.

Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet og er især kendt for sine otte år som topchef, da hun fra 2003 til 2011 var koncernchef i Tryg, som dengang hed TrygVesta.

CV’et tæller en lang række fremtrædende bestyrelsesposter i både internationale og danske virksomheder og organisationer, heriblandt Grundfos, Nordea, TDC og Allianz.

Den 11. mest magtfulde kvinde i Europa

I 2006 placerede Financial Times hende som den 11. mest magtfulde kvinde i Europa, ligesom Time Magazine i 2010 placerede hende på en 33. plads på deres top-50 over mest magtfulde kvinder.

I en artikel i dagbladet Information kaldte hun det ”enormt ærgerligt”, da Socialdemokraterne i 2012 meldte ud, at man ikke længere gik ind for kønskvoter i bestyrelser i private børsnoterede virksomheder.

Samme år blev hun af daværende kulturminister Uffe Elbæk, som dengang var medlem af Radikale Venstre, udpeget som formand for bestyrelsen i Det Kongelige Teater.

Og så har hun siden 2015 været landsformand i Europabevægelsen.

Velkommen til Stine Bosse.

Bevægelserne i 30’erne

Det er egentlig ikke, fordi opgaven om at udpege en yndlingsbog har været svær for Stine Bosse. Men hun føler, at hun har læst en helt masse bøger, som hun også gerne ville have fremhævet.

”Jeg har prøvet at forholde mig til noget, som for mig er meget nutidigt, meget relevant og noget, jeg har læst inden for de seneste fem år. Valget er faldet på ’Brobyggerne’ af Jan Guillou,” siger hun.

Brobyggerne er første bind i Det Store Århundrede, en romanserie om 1900-tallet, skrevet af den svenske forfatter og journalist Jan Guillou.

Den fortæller på meget uhyggelig vis, hvad der skete efter første verdenskrig og pegede på, at der også kom en anden verdenskrig

”Jeg har lige læst op til 60’erne, men så synes jeg, at han (Jan Guillou, red.) blev for meget, om jeg så må sige. Det må du gerne skrive. De sidste bøger var for mig en gentagelse. Det blev lidt for meget Jan Guillou og lidt for lidt historien,” siger Stine Bosse.

Brobyggerne er dog ”fuldstændig fantastisk”, mener hun. Ikke mindst pga. romanens beskrivelse af mellemkrigstiden.

”Den fortæller på i virkeligheden meget uhyggelig vis, hvad det var, der skete efter første verdenskrig, og hvad det var for nogle rumlerier, der – i virkeligheden allerede dér – pegede på, at der også kom en anden verdenskrig,” siger hun og fortsætter:

”Hvis man tager både ’Brobyggerne’ og det næste bind i rækken (’Dandy’, red.) med, så kan man nærmest – og det er det, jeg synes, der har været meget fascinerende og meget skræmmende – føle, hvordan det var at være leve i 20’erne og 30’erne. Altså hvad var det for nogle ting, der skete, og hvad var det for nogle bevægelser.”

Hærværk mod jøder

Udover at synes at Jan Guillous beskrivelse af samtiden er meget fascinerende, mener Stine Bosse også, det er vigtigt, at man læser, diskuterer og forholder sig til det i den tid, vi befinder os i netop nu.

Det er meget aktuelt i forhold til det med de jødiske ting og påklistring af mærker

”Jeg har altid været meget optaget af anden verdenskrig. Ikke så meget som en krig, men hvordan det kunne ske. Det er også derfor, jeg siger, det er meget aktuelt i forhold til det, der også foregår lige nu, med de der jødiske ting og sågar påklistring af mærker,” siger hun med henvisning til weekendens hændelser, hvor mere end 80 gravsten på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers blev overhældt med grøn maling, mens andre jødiske gravsten var blevet væltet.

Også en række private hjem blev udsat for hærværk og chikane, hvor der enten var malet en Davidsstjerne på husfacaden eller påklistret jødestjerner, som var det mærke, nazisterne tvang jøderne til at bære i Nazityskland.

Weekendens hændelser skete i løbet af det døgn, der markerer årsdagen for Krystalnatten i Tyskland den 9. november 1938, hvor nazister ødelagde 7.500 forretninger og nedbrændte 200 synagoger. 91 jøder blev slået ihjel, og 26.000 blev fængslet.

Det antimuslimske regime

Stine Bosse mener, at vi skal huske historien – og ikke mindst lære af den.

”Hvad var det, der skete før? Hvad var det, der gjorde, at nogle mennesker lige pludselig stod og syntes, det var helt naturligt, at man skulle gasse jøderne i gaskamre? Altså, hvordan fanden kunne det ske?”

Det var helt naturligt, at man skulle gasse jøderne i gaskamre. Altså, hvordan fanden kunne det ske?

Hun kan ikke forklare, hvorfor hun er så optaget af lige netop det, men hun kan huske, at fra første gang hun lærte om krigen, var det dét, der skete før krigen, som optog hende, fortæller hun.

”Det gik jo ikke fra nul til hundrede på et sekund. Det gik over nogle år, og det blev bare værre og værre og sværere og sværere at gøre indsigelse – fordi det blev til normaliteten. Og det er det, der er så forbandet uhyggeligt ved nogle af de skred, vi ser, også i nutidens politik. Og det er klart, at det optager mig, det optager mig nærmest dagligt.”

Det blev til normaliteten. Og det er det, der er så forbandet uhyggeligt ved de skred, vi ser i nutidens politik

Tænker du på nogle konkrete sager i forhold til dansk politik?

”Jamen for mig er hele det der regime, der er blevet skabt omkring muslimer, helt galt. For eksempel det her med at man tvinger folk til at give hånd. Man kan være enormt imod deres overbevisning, det er jeg også. Jeg synes, det er fuldstændig gakgak, at man ikke vil give hånd. Men jeg respekterer det,” siger hun og fortsætter:

”Det starter med at respektere et andet menneskes frie valg. Og hvis vi på nogen måde kommer på kant med det, så vi er vi på vej ud ad nogle tangenter, hvor man kan begynde at stille spørgsmålstegn ved, altså hvad er det næste, der kommer til at ske?”

For mig er hele det der regime, der er blevet skabt omkring muslimer, helt galt.

Hun nævner også det såkaldte tildækningsforbud som et eksempel på det ’regime’, hun mener, der er blevet skabt omkring muslimer i Danmark.

”Det samme med burkaforbuddet. Jeg synes også, det er fjollet at folk går rundt med en burka på. Men jeg tror, det er enormt vigtigt, at vi afholder os fra enhver form for stigmatisering. Altså det at pege nogle grupper ud som særligt farlige, som særligt det ene eller det andet, er ekstremt farligt.”

Lov mod fremmedkrigere er en katastrofe

Der har i den seneste tid været heftig debat om hastebehandlingen af det lovforslag, der skal gøre det muligt at fratage fremmedkrigere – også kaldet syrienskrigere – deres danske statsborgerskab, hvis de har kæmpet for terrororganisationen Islamistisk Stat (IS) og har dobbelt statsborgerskab.

Den sag er blot endnu et eksempel på et skråplan i dansk udlændingepolitik, mener Stine Bosse.

”Det er en katastrofe. Altså i virkeligheden har det to lag det her. Det ene er at optimere vores alles sikkerhed. Det gør man ved at få fat i de mennesker, der har krænket vores sikkerhed. De skal igennem en retssag, og de skal naturligvis, hvis og såfremt de findes skyldige – og det mener jeg dybest set ikke kan diskuteres, om man kan løfte det bevis, selvfølgelig kan man det – så skal de dømmes.”

At lade dem føjte rundt i verden er fuldstændig skørt

Hun mener, det er værd at diskutere, om fremmedkrigerne bør sidde i fængsel på livstid.

”Hvis de skal dømmes, skal de for min skyld også have en meget, meget, meget hård straf. Og jeg vil gerne være med til at diskutere, om folk, der gør sådan nogle ting, i virkeligheden skal sidde i fængsel resten af deres liv. Det ville jeg synes var en glimrende diskussion. For selvfølgelig skal man ikke på nogen måde true sit eget land,” siger hun og fortsætter:

”Men at lade dem føjte rundt i verden er fuldstændig skørt. Og det krænker både den måde, vi har opfundet at gøre tingene på, og i sidste ende tror jeg også, det krænker vores alles sikkerhed.”

Hun retter en skarp kritik af det politiske flertal i Folketinget, der har stemt det omdiskuterede lovforslag igennem.

Vi vasker vores hænder, nej de er slet ikke velkomne i det her land, væk med dem

”At der pludselig skabes et flertal, hvor det er sådan lidt ’nå, men vi vasker vores hænder, nej de er slet ikke velkomne i det her land, væk med dem’ og så vitterligt tro på, at det øger vores sikkerhed. Det fatter jeg simpelthen ikke. Og i sidste ende så krænker det jo i den grad også det fundament, vi står på. For vi kæmper da for filan for vores frihed, vores retssystem og vores måde at håndtere sådan nogle sager på.”

Paragraffer kan ikke gradbøjes

Stine Bosse er ikke i tvivl.

Historien i Brobyggerne og skildringen af bevægelserne i 30’erne er mere aktuel end nogensinde før. Og ifølge Bosse har bogen et klart budskab:

”Menneskerettigheder er for alle mennesker. Det var det, vi lærte på allertungeste vis.”

Enhver tanke om at gradbøje menneskerettigheder er en katastrofe

Det nytter ikke noget, at folk slynger om sig med lovgivningsuhyrligheder, bare ”fordi man bliver træt af Karnov”, siger hun.

”Enhver tanke om at gradbøje menneskerettigheder eller for den sags skyld vores grundlov eller vores artikler i EU-systemet, er en katastrofe.”

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg er virkelig træt af at blive korrekset af Stine Bosse. Det er så gabende forudsigeligt. De "godes" klub. Jeg synes virkelig at hun skulle bruge sin betydelige indflydelse på at overbevise muslimerne om menneskerettighedernes universalitet. Både herhjemme, - og ikke mindst i Mellemøsten. Hun burde rette sit skyts et andet sted hen.

Stine Bosse har så evig travlt med at svigte sit land, til fordel for en middelalderlig, mellemøstlig religion og kultur, som gør enorm skade hvor i verden den breder sig. Det er nærmest landsskadelig virksomhed.
Vil hun læse, så læs sagligt litteratur, fx "Islam som statsform", og om "Det faderretslige system" I "Håndbog om indvandrere og flygtninge".
Det er så uintelligent, at påstå, at os som kæmper mod islam, er racister, fascister, og imod et flerkulturelt samfund.
At sammenligne islamkritikere med tiden omkring 2. verdenskrig er så letkøbt, så overfladisk, og SÅ uigennemtænkt.
Hvad vil hun sige om sådan en som mig, som har været asylskolelærer i mange år,har lavet seriøse eksamener og speciale om muslimsk kultur, religion, opdragelse og undervisning på lærersem., som har mange muslimske venner, og som er socialist.... og indædt islamkritiker?
Hvor er hun dog trættende og megaforudsigelig. Gaaabbbb..

OG: et wakeupcall til Stine:
Islam er virkelig farlig, fordi Islam IKKE adskiller religion og politik.
Altså er verden uforanderlig, rigid, og styret at virkelig middelalderlige, for længst ude af trit med menneskets udvikling dogmer, regler, love og påbud. Meget ukærlig, slet ikke næstekærlig, og voldsom undertrykkende og pietistisk.
Så godt, politikere, at I , flere og flere, er ved at få øjnene op og komme ind i kampen for demokratiet, ytringsfriheden, kvindekampen, menneskehedskampen.
Vi må alle stå sammen, og vise Islam at vi IKKE vil have denne undertrykkende kultur ind og styre vores Europa, og Danmark.
Og igen, det er ikke muslimer generelt vi vi ikke vil. Det er islam.
Og alle muslimer står nu i kampen om, at være med til at kæmpe sig igennem disse store vanskeligheder, som er forbundet med at de er fødte ind i en religion, som der er dødsstraf for at melde sig ud af, og for at kritisere.
Vi stod i samme kamp for år tilbage, og har erhvervet os de rettigheder, som et frit land har. Og det har også kostet os blod og svære kampe.
Stine burde indse, at alt IKKE er lige godt, og at det er pladderhumanisterne og "det gode segment", som i virkeligheden har de facsistiode træk, og som er dem som vil svigte i kampen for mennesket.

Annonce