Sommeren er over os. Kjoler, shorts og korte ærmer er fremherskende i gadebilledet. Selv coronaen må langsomt vige for det gode sommerhumør.

Folkeskolerne er gået på sommerferie, og det endelige tegn på sommerferiens kommer og drøner rundt på gader og stræder i form af lastvogne med glade studenter.

Skulle man bo et sted, hvor disse studenterfejringer ikke forstyrrer lyden af summende bier og lystigt pippende fugle, skal man blot tænde for fjernsynet eller åbne en avis for at blive konfronteret med nyligt behuede unge.

Vi skal selvfølgelig fejre, når unge gennemfører en uddannelse!

Specielt i en tid, hvor en fjerdedel af en ungdomsårgang aldrig får andet end et afgangsbevis fra folkeskolen.

Veluddannede unge er hele fundamentet for vores eksistens som samfund.

Medier italesætter studenter kritikløst

Der, hvor kæden hopper af, er, når samtlige medier kritikløst italesætter disse fantastiske unge, som nu har bestået deres studentereksamen, i et omfang som er helt ude proportioner.

Lad os nu være ærlige!

En studentereksamen er jo ikke en uddannelse, som man kan gå ud og tjene penge med. Det er ikke en eksamen, som umiddelbart giver cashflow i statskassen, vel?

Og alligevel er gymnasiet nok den mest omtalte uddannelse, når det kommer til dækning i medierne.

Meningstyranniet har selv hue på

Man kunne få den mistanke, at det skyldes det faktum, at størstedelen af den skrivende og talende klasse, som sidder på meningstyranniet herhjemme, selv har en studentereksamen.

Det, jeg savner, er noget selvindsigt hos denne klasse af mennesker. For med deres massive dækning, år efter år, signalerer de jo klart til folkeskoleeleverne, at gymnasiet er den eneste rigtige vej i livet.

I en tid, hvor samfundet i den grad skriger på faglærte, er det paradoksalt, at man stadig taler en uddannelse op, som ikke har problemer med at tiltrække ansøgere.

Hvor er selvindsigten, som gør, at man kigger lidt længere end til sin nærmeste referencegruppe?

Hvor er ansvarsfølelsen over for den del af samfundet, som via produktion og eksport skal sikre vores fremtidige velfærdssamfund?

Ingen medietid til de faglærte

Hvorfor er medierne ikke fyldt med artikler om nyuddannede smede, elektrikere og andre faggrupper, som holder Produktionsdanmark i gang?

Hvorfor ser vi ikke store overskrifter, når en faglært består sin svendeprøve med udmærkelse?

Det skorter jo ikke ligefrem med artikler om studenter, der har fået tolvtaller på stribe. Flotte karakterer, javel.

Men udover at give adgang til en anden uddannelse gavner de jo reelt ikke samfundet. For hvis disse unge ikke videreuddanner sig i den akademiske verden, er deres karakterer jo ikke det papir værd, de er skrevet på.

Men industriteknikeren, der består med udmærkelse, og som med det samme kan gøre en forskel for samfundet, værdiger man ikke med en notits.

Hvorfor skulle fremtidens unge vælge en håndværkeruddannelse, hvor de kan imødese en fremtid i glemslens tåger, når de kan starte på gymnasiet og se frem til mange år i mediernes søgelys, hvor de bliver talt op og spået en afgørende indflydelse på landets fremtid.

Desværre må vi nok en gang indse, at den talende og skrivende klasse er dem, som bestemmer udviklingen for vores samfund.

Grænser til det landsskadelige

De sidder på mediemagten og har ingen kvaler med at bruge den, når deres egne fortræffeligheder skal fremmes.

Havde disse mennesker evnen til at se blot lidt længere end til deres egen næsetip, ville de indse, at deres forehavende grænser til det landsskadelige.

Det er, som om at disse mennesker lever i en verden, hvor akademisk uddannelse er løsningen på alle landets problemer.

Hvad, der desværre undslipper deres opmærksomhed, er, at det ikke er akademikere, der reparerer kloakkerne, forbinder de syges sår eller svejser skrivebordene.