Krifa-formand til regeringen: Drop differentieret pension til nedslidte

Socialdemokratiets fortsatte arbejde for en tidligere tilbagetrækning er “helt galimatias”, lyder det i et debatindlæg fra gul fagboss
Socialdemokratiet bør lægge forslaget om differentieret pension for nedslidte på hylden. En ret til tidlig pension for folk med et langt arbejdsliv, er nemlig “helt galimatias”.

Det mener formanden for det gule fagforbund Krifa, Søren Fibiger Olesen.

Man kan ikke putte mennesker i kasser – heller ikke i branchekasser

Den gule fagboss skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at den nye seniorpension er løsningen for de nedslidte, der ikke kan holde til den stigende pensionsalder. Derimod vil den ret til tidligere tilbagetrækning baseret på objektive krav, som regeringen ønsker at gennemføre, sætte faggrupper i kasser.

“Man kan ikke putte mennesker i kasser – heller ikke i branchekasser. Den ene SOSU-assistent kan sagtens have mange gode år på arbejdsmarkedet endnu, mens den anden har brug for at takke af,” lyder hans argumentation.
 

Seniorpension er løsningen

Efter planen skal danskere fra 1. januar 2020 kunne søge om den seniorpension, som den tidligere regering aftalte med Dansk Folkeparti og De Radikale, og som Socialdemokratiet senere stemte for.

I første omgang bliver det kommunerne, der med en lægelig vurdering skal fastsætte, om ansøgerne lever op til kravet om maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.

Så drop debatten om differentieret pensionsalder og giv derimod seniorpensionsordningen et ekstra skud penge

Den nye seniorpension er løsningen og der er ikke brug for en ret til tidligere pension, mener Søren Fibiger Olesen.

placeholder
“Så drop debatten om differentieret pensionsalder og giv derimod seniorpensionsordningen et ekstra skud penge, så det er en reel mulighed for samtlige nedslidte lønmodtagere at forlade arbejdsmarkedet med værdighed. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dét er løsningen,” lyder opfordringen fra Krifa-formanden Søren Fibiger Olesen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den sædvandlige sang om lønmodtager fjendtlige holdning fra krifa

Det er da at tage vare på alle på det danske arbejdsmarked, i stedet for at give bestemte grupper fortrin.

Jeg har arbejdet på et skibsværft med hård fysisk arbejde fra jeg var 15 år til jeg blev 21 år. Resten af mit arbejdsliv har jeg været funktionær og været på arbejdsmarkedet i 50 år ude nogen afbrydelser.
Jeg forstår simpelthen ikke de mennesker, som mener at alle mennesker kan arbejde lige længe, uanset hvor hårdt arbejde man har haft. Jeg er udemærket klar over at der er undtagelser, men det er ikke mange. Det slår mig at de fleste, som påstår at en differencering ikke er rimelig, er overvejende personer, som aldrig har haft fysisk hårdt arbejde

Annonce