Annonce

Löfven træder tilbage, nye skibe til flåden og e-sport som valgfag

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Så er weekenden slut og det er blevet mandag og tid til Netavisen Pios korte nyhedsoverblik Aktuelt, med nyt om politik fra nær og fjern.

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og selvom politikerne på Christiansborg er officielt gået på sommerferie, men det afholder dem ikke for at lave nye aftaler. I dag landede en kæmpestor en af slagsen om ny infrastruktur. Den kan du læse mere om her.

 

Löfven træder tilbage

Vi starter i Sverige, som fortsat er i en stor regeringskrise, efter at statsminister Stefan Löfven for en uge siden tabte en mistillidsafstemning i Riksdagen.

I dag besluttede han sig for at træde tilbage, men afviser at udskrive nyvalg.

Han vil bede Riksdagens formand, Andreas Norlén, om lov til at gøre et forsøg på at skaffe et nyt mandat bag regeringen.

Stefan Löfvens regering fortsætter som forretningsregering, der skal 'holde butikken kørende', mens Riksdagens formand arbejder på at finde opbakning til en statsminister.

Den svenske regering fik et mistillidsvotum imod sig, fordi den havde lovet nogle af sine støttepartier at liberalisere huslejen, mens et andet af støttepartierne var imod.

63-årige Stefan Löfven har været statsminister siden 2014.

Læs hele historien her.

 

Nye skibe til Søværnet

Søværnet skal have nye patruljeskibe. Det meddeler Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarets patruljefartøjer bruges i dag til patruljering, farvandsovervågning og medvirker til redningsopgaver. Samtidig løser et antal ældre miljøskibe opgaven med oprydning i forbindelse med havmiljøulykker.

"Til at løse de stadig mere komplekse opgaver som Danmark står overfor, er der brug for skibe, som med større fleksibilitet kan løse flere typer af opgaver og ikke mindst sikre dansk suverænitetshævdelse på havet.

Derfor ønsker regeringen bakket op af forsvarsforligskredsen, at anskaffe en ny type patruljeskibe, som udover de militære opgaver også kan løse havmiljøopgaver," står der i pressemeddelelsen.

Design af de nye skibe skal danne baggrund for beslutning om den videre anskaffelse og produktion i forbindelse det kommende forsvarsforlig. Der er derfor endnu ikke sat pris på projektet.

Læs hele historien her.


Venstre vil have e-sport som valgfag i folkeskolen

Folkeskolen har mange opgaver, når det handler om at uddanne vores børn og unge. Nu vil Venstre føje endnu en til - nemlig e-sport. Det skriver TV2.

Hvis det står til Venstre, bør e-sport stå på listen af valgfag, som folkeskolerne kan tilbyde deres elever i 7. og 8. klasse.

Det fortæller partiets idrætsordfører, Stén Knuth.

Ifølge ordføreren tilbyder den digitale sport læring i en række sociale kompetencer, som de unge kan bruge senere i livet - blandt andet på arbejdsmarkedet.

Læs hele historien her.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så skal Venstre i gang med at lefle for de unge, fremtidige vælgere. E-sport som valgfag. Hvorfor ikke ludo, skak eller billard ?
E-sport er ikke andet end computerspil, der har fået et fancy navn, så det lyder sportsagtigt. Samtidig er det et problem at de unges fysik bliver ringere og ringere, og man efterlyser mere fysisk aktivitet i skolen.
Det næste på skemaet bliver sikkert stolegymnastik.

"Löfven træder tilbage".
Må han blive fortid i svensk politik. Han har skadet dette smukke land nok.
Gå aldrig tilbage til en fuser!