Når virksomheder bruger illegal arbejdskraft, er det først og fremmest noget svineri
Særligt én nationalitet topper listen, nemlig filippinerne, der ofte finder arbejde som au pairs i Danmark. En stor aktion i Nordsjælland tilbage i april førte til sigtelser mod 84 familier, som havde filippinere til at vaske tøj og lave mad uden de rette opholdstilladelser.
I 3F tøver forbundssekretær Henning Overgaard ikke med at kalde brugen af illegale arbejdere for noget “svineri”.
“Når virksomheder bruger illegal arbejdskraft, er det først og fremmest noget svineri, der er med til at undergrave løn- og arbejdsvilkår for de ansatte, og true de virksomheder, der gerne vil drive en ordentlig forretning med fair konkurrence på arbejdsmarkedet,” siger han til A4 Arbejdsliv.
Det er ikke kun blandt de illegale ansatte, at flere har fået ørene i maskinen.
I årets første ni måneder er 463 virksomheder blevet sigtet for brug af illegal arbejdskraft. Det er en klar stigning, da der i samme periode sidste år var 379 sigtelser mod virksomheder.
I årets første ni måneder er 463 virksomheder blevet sigtet for brug af illegal arbejdskraft
Opgørelsen fra Rigspolitiet viser, at det ud over filippinerne særligt er thailændere, pakistaner og ukrainere, som virksomhederne benytter som illegal arbejdskraft. Også folk fra Kina og Nigeria ligger højt på listen.
Politikerne skal stramme grebet om de virksomheder, der bruger illegale ansatte, lyder kravet fra 3F. Fagforbundet vil have større bøder og gøre det muligt at fratage arbejdsgivere retten til at drive virksomhed.
Vi lever ikke i Olsen Banden-Danmark længere
Stigningen bekymrer også udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
“Hvis man som arbejdsgiver spekulerer i at bruge illegal arbejdskraft og har en stor fortjeneste på det, så skal det koste. Vi lever ikke i Olsen Banden-Danmark længere, der er åbne grænser, og med dem er der kommet andre arbejdsmarkedskulturer og ikke mindst en kynisme, som vi ikke har set før. Det skal reglerne afspejle,” siger ministeren til A4.
Kommentarer
Ja og det er altid de mest velbjærgede, som bruger den billige arbejdskraft. Som var det deres ret. Når man påtaler det, bliver man nærmest hånet. Og der tales om høj skat osv.osv. Men hvis folk ikke lavede sort arbejde / brugte sort arbejde, så kunne skatten blive lavere, da staten ville få større indtægter i SKAT.
Det er en skændsel at lave og benytte sort arbejde.