De unge skal ud og opleve det virkelig arbejdsliv, så de kan blive klogere på deres fremtid. Det mener fagforeningen Dansk Metal.
Skolerne skal at tage ansvar for elevernes praktikforløb. På denne måde sikrer vi, at alle elever kommer i praktik, mener formanden for Dansk Metal, Claus Jensen.
“Man har flyttet ansvaret fra skolen over til forældrene. Det har haft den konsekvens, at en tredjedel af eleverne aldrig nogensinde kommer i erhvervspraktik. Og det er helt ad pommeren til”, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal til Netavisen Pio.
Dansk Metal får opbakning fra både Danske Skoleelever og Dansk Industri - DI.
For alle tre organisationer er ambitionen entydig - der skal flere elever i erhvervspraktik.
Fagforeningsformanden ser det også som et problem, at erhvervspraktikken i dag er voldsomt socialt skævvredet.
Det bliver i mange tilfælde forældrenes netværk, som bliver afgørende for om eleverne får nogle interessante praktikforløb.
“En tredjedel af forældrene har kæmpe store netværk og de elever kan nærmest selv vælge, hvor de vil hen i erhvervspraktik. Så er der en tredjedel, der kommer i erhvervspraktik, hvor deres forældre handler. Det kan være trælast, apoteket eller superbrugsen”.
Tilbage står de elever, hvis forældre ikke er ressourcestærke, eller har et stort netværk og det er problematisk, mener han.
Claus Jensen peger samtidig på den store mangel af faglært arbejdskraft, som arbejdsmarkedet står over for.
“Det er at spænde ben for sig selv, at fratage de unge at komme ud i erhvervspraktik. Det er en katastrofe”, siger han.
Kommentarer
Genindfør erhvervspraktik fra 8 kl. Og skolevejleder ordningen. Den afskaffede de blå i 2001, det har manglet siden
Erhverspraktik på ALLE uddannelser...
Det er den eneste måde virksomheder kan få kendskab til fremtidige ansatte, og vil de ikke det, vil de lide en krank skæbne...og det er ikke at kunne få en ansat...
Og så først og fremmest job til danske arbejdere - har de ikke færdighederne skal de uddannes til at have dem...
Helt enig. Alt for mange taler om det. Der er bare ingen der gør noget ved det.
Claus Jensen du har kontakt til politikkerne få nu stillet kravet.
Vi kan ikke bare lade stå til år efter år.