Et loft over antallet af nye elever på landets gymnasier, skal ifølge fagforbundet Dansk Metal få de unge til at vælge de erhvervsuddannelser, som erhvervslivet efterspørger.

Danmark står overfor at mangle faglært arbejdskraft, og i alt for mange år har man talt om, hvordan man kan få flere unge til at tage en håndværksuddannelse. Nu skal det være slut med snak, lyder det fra fagforbundet.

Det er på tide, at nogen siger højt, at der er for mange, som går i gymnasiet

En analyse, som forbundet har fået AE-rådet til at lave, viser at der er god samfundsøkonomi i at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

”Alle tal viser, at Danmark kommer til at mangle titusindvis af faglærte de kommende år. Det har i mange år været givet, at så mange som muligt skulle tage en gymnasial uddannelse. Den her analyse burde i høj grad åbne op for en grundlæggende diskussion om, hvad vores unge skal uddanne sig til. Det er på tide, at nogen siger højt, at der er for mange, som går i gymnasiet, og at vi som samfund bliver nødt til at gøre noget,” siger Kasper Palm til Netavisen Pio.

Dansk Metal vil ikke lægge sig fast på en konkret model for, hvordan man i praksis skal flytte 3000 elever fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, men man kunne f.eks. se på den taxameterordning, der på nuværende tidspunkt belønner gymnasierne til at optage så mange elever som muligt, fortæller han.

Vil have 3000 færre i gymnasiet

Sidste år startede i alt 57.000 unge på en gymnasial uddannelse – hovedparten, lige knap 30.000 i det almene gymnasium, STX.

Hvis man nedbringer antallet af elever på landets almene gymnasier, så hjælper man arbejdsgiverne, som mangler faglært arbejdskraft. Og færre nyuddannede med lange videregående uddannelser, risikerer at blive ledige, mener Dansk Metal.

Hvis man med et loft får flyttet 3.000 gymnasieelever over på en erhvervsuddannelse f.eks. inden for jern- og metalområdet, vil det udvide arbejdsudbuddet med 4.800 personer på grund af kortere studietid, viser beregningerne, som AE-Rådet har udarbejdet for Dansk Metal.

Og det kan der blive behov for. Analyser fra AE-rådet har tidligere nemlig tidligere peget på, at Danmark om få år vil mangle op imod 70.000 faglærte.

Og siden 2005 er antallet af personer, der fuldfører en gymnasial uddannelse steget næsten 50 procent. Mens antallet af personer, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, i samme periode er faldet med ca. 10 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kan sikre flere hænder til Arnes pension

I det forståelsespapir som regeringen og dens støttepartier har indgået, lægges der op til, at initiativer som trækker folk ud af arbejdsmarkedet, tilsvarende skal mødes med initiativer som trækker folk ind på arbejdsmarkedet.

Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal, mener, at forslaget viser en mulig vej for regeringen:

”Regeringen har nogle forslag, som kan mindske arbejdsudbuddet. Analysen her anviser en god vej for regeringen til initiativer, som både vil hjælpe samfundet og samtidig vil sikre, at regeringen lever op til forståelsespapiret.”

Forslaget kan derfor være vejen til, at fagbevægelsens ønske om ret til tidligere pension for nedslidte, kan gå i opfyldelse.

Et ekstra arbejdsudbud på 4.800 svarer nogenlunde til det, man regner det vil koste, hvis man indfører en ret til tidligere tilbagetrækning for de nedslidte, som Socialdemokratiet har forslået.

Socialdemokratiet: Vi forstår frustrationen

Forslaget får dog ikke umiddelbar opbakning fra Socialdemokratiet, selvom partiet deler Dansk Metal ambition om, at være unge skal gå den faglærte vej.

"Socialdemokratiet forstår udmærket frustrationen hos Dansk Metal og deler fuldt ud opfattelsen af, at der er al mulig god grund, både menneskeligt og økonomisk, ved at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse," siger børne- og undervisningsordfører Jens Joel til Netavisen Pio og fortsætter:

"Men når det er sagt, så er der to ting, som i vores øjne taler imod kvoter eller et loft. For det første handler det om at sikre sig, at de elever, som bliver optaget på erhvervsskolerne, rent faktisk også er motiverede for at gå der.

Der er al mulig god grund, både menneskeligt og økonomisk, ved at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

For det andet, så handler det om at få løst de udfordringer og sikre den nødvendige kvalitet på erhvervsskolerne. Det handler blandt andet om at sikre, at der er det antal lærepladser som er nødvendige. Og så handler det om at sikre midlerne til, at undervisningen er god og at studiemiljø og de fysiske rammer er attraktive for de unge," siger Jens Joel.

Mere samarbejde, mindre konkurrence

Socialdemokratiet er dog villige til at se på, hvordan man ændrer på tilskudsstrukturen, så gymnasierne ikke ligefrem straffes for at miste elever til erhvervsuddannelserne.

"Vi vil meget gerne diskutere taxameter-ordningen, så det bliver mere attraktivt for uddannelsesinstitutionerne at være med til at sørge for at de unge ender på den rigtige uddannelseshylde. Det gjorde vi i foråret md det nye henvisningstaxameter, som betyder, at skolerne ikke straffes for at sende elever videre til en erhvervsuddannelse,” siger Jens Joel, der også gerne ser en begrænsning af de midler uddannelserne bruger til markedsføring.

”Vi vil gerne indrette systemet - også økonomisk - så vi får uddannelserne til at samarbejde fremfor at konkurrere. Så kan vi også skære ned på de store budgetter til markedsføring og bruge flere af pengene på uddannelse i stedet,” slutter han.

Opbakning fra HK og FOA

Forslaget fra Dansk Metal får opbakning fra flere af de traditionelle faglærte forbund i FH-familien.

Vi kan jo se, at der er rigtig mange, som begynder på det almene gymnasium uden at komme til at bruge deres uddannelse til noget

Kim Simonsen, der er formand for HK, støtter forslaget ”hundrede procent” og siger, at det desværre i mange år har været ”et fy-ord at tale om dimensionering af gymnasieuddannelserne.”

”Der har været en holdning om, at man ikke skal bestemme, hvad de unge skal. Det skal være de unges og deres forældres fuldstændigt frie valg. Men vi kan jo se, at der er rigtig mange, som begynder på det almene gymnasium uden at komme til at bruge deres uddannelse til noget," siger han til Berlingske.

Kim Simonsen mener, at det er vigtigt at komme i gang med at etablere et loft, men vil ikke lægge sig fast på hvordan.

Også FOA-formand Mona Striib støtter forslaget.

Højtuddannede: Ærgerlig retorik

Anderledes er reaktionen hos de forbund, der organiserer de højtuddannede.

Forslaget vil gøre det sværere at rekruttere f.eks. skolelærere og sygeplejersker, mener Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Hos fagforeningen Djøf mener man, at Dansk Metal i stedet skal se på dem, der slet ikke får en uddannelse.

”Alene retorikken - “begrænse antallet af akademikere” er ærgerlig. Hvilke andre lande i verden arbejder ud fra en strategi om at reducere uddannelsesniveauet? Det reelle problem er, at 20% slet ingen uddannelse får. De får det svært i fremtiden. Her bør vi sætte alt ind,” skriver Sara Vergo, der er formand for Djøf Offentlig, på Twitter.