Debat: Manglen på faglærte er en fælles udfordring

Danmark kan om få år mangle op mod 100.000 faglærte. En udfordring, der kalder på fælles handling fra arbejdsgivere, uddannelsessteder og fagforeninger.
I marts udkom en prognose fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE), som viser, at Danmark i 2030 kan mangle op mod 100.000 faglærte.  

Det er et samfundsproblem, hvis arbejdsstyrken i fremtiden ikke vil kunne imødekomme de kvalifikationer, der vil blive efterspurgt.

Det er også et problem for den enkelte virksomhed, der kommer til at mangle den rette arbejdskraft.

Det er bestemt også en udfordring for de lønmodtagere, der enten har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller oplever, at deres kompetencer ikke længere er tidssvarende.

AE-rådet peger selv på, at problemet dels skyldes store årgange af ufaglærte og faglærte, der går på pension – samtidig med at flere unge tager en videregående uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse.

Et helt centralt spørgsmål må derfor være, hvilke mekanismer vi kan dreje på for at sikre, at vi i fremtiden har den rette uddannede arbejdskraft?     

Alt for stort frafald fra erhvervsuddannelser

Måske en del af forklaringen starter allerede i fødekæden?

Frafaldet på erhvervsuddannelse er nemlig det højeste sammenlignet med andre uddannelser, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ud af de 45.800, der startede på en erhvervsuddannelse i 2015, havde næsten halvdelen - 42 procent - af dem fem år senere afbrudt uddannelsen.

På den ene side handler det naturligvis om at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. På den anden side skal vi opkvalificere dem, som allerede er på arbejdsmarkedet.

Her virker det til, at den midlertidige ordning, der gør det muligt for ledige ufaglærte eller faglærte at opkvalificere sig på 110 procent af dagpengesatsen, mens de læser en erhvervsuddannelse, har haft en effekt.

Indtil videre er over 1.000 personer begyndt på et uddannelsesforløb. Men på den anden side handler det også om at sikre de rigtige rammer for, at dem, der rent faktisk vælger den vej, også gennemfører uddannelsen.  

Hver tiende er utrygge

I februar stod Blik- og Rørarbejderforbundet sammen med Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund og Malerforbundet bag en befolkningsundersøgelse blandt 5.000 danskere, der tog pulsen på en række spørgsmål – blandt andet om deres arbejdsliv.

I undersøgelsen svarede hver tiende, at de var utrygge omkring, hvorvidt de har de rette kvalifikationer og uddannelse til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Det er en bekymring, som virker oplagt, at arbejdsgivere og fagforeninger i fællesskab forsøger at imødekomme og mindske. Og måske er det endda også en af vejene til at komme manglen på faglærte til livs?

Der viser sig også et klart billede af, at en større indsats omkring opkvalificering og efteruddannelse har en bred folkelig opbakning.

Der skal gøres mere

I befolkningsundersøgelsen var hele 77 procent enten helt enige eller enige i, at der skal gøres en større indsats på opkvalificering- og efteruddannelsesfronten målrettet de brancher, hvor der kommer til at mangle arbejdskraft.  

Og det ser ud til ikke bare at blive ved de gode intentioner.

En opgørelse fra Pensiondanmark, der står for administrationen af 20 kompetenceudviklingsfonde, viser nemlig, at udbetalingerne fra fondene i 2020 steg med næsten 22 procent – og antallet af efteruddannelsesforløb med 6,2 procent.

Coronakrisen har altså for arbejdsgivere og lønmodtagere vist sig som en oplagt anledning til mere efteruddannelse.

Nu skal vi holde momentum

Fremtidens mangel på faglærte kalder på handling. Det er en udfordring, vi skal forsøge at løse på tværs af arbejdsgivere, uddannelsessteder og fagforeninger.
Stigningen i efteruddannelsesforløb, muligheden for forhøjet dagpengesats mens man tager en erhvervsuddannelse og ikke mindst den brede opbakning til en større indsats omkring opkvalificering og efteruddannelse peger alt sammen i den rigtige retning.

Nu handler det om at holde momentum. Om at sikre, at vi fortsat har et målrettet fokus på at sikre dygtige faglærte i fremtiden. Om at sikre gode rammer for uddannelse og opkvalificering.

Og om at ingen skal føle sig utrygge omkring, hvorvidt de står ordentligt rustet til fremtiden.

Kiki Jano Nielsen er sekretariatschef i Blik- og Rørarbejderforbundet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Udviklingen i fremtidige uddannelser, skal styres politisk...
Er der behov for håndværkere, drosles der ned på akademiske uddannelser...og vice versa...
Vi skal jo ikke stå med en kæmpe stor flok mennesker, som ikke kan få et job om 10 år...
Det vil ende i menneskelige tragedier...

Annonce