Fagbevægelsen vil droppe jobcentret

Medlemmer af en a-kasse, der mister jobbet, skal de første seks måneder alene hjælpes af a-kassen, lyder det fra FH. S er ikke afvisende.
Ledige medlemmer af en a-kasse skal fremover ikke møde op i et jobcenter det første halve år, hvis det står til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).  

Forslaget om at lade de ledige alene blive hjulpet af a-kassen er en del af et nyt udspil fra FH, der skal være med til at finde 1,1 milliard kroner om året på beskæftigelsesindsatsen til betale for den tidlige eller såkaldte Arne-pension.

Hvis a-kasserne overtager kontaktforløbet og gennemfører samtalerne inden for den nuværende økonomiske ramme, således at kommunerne ikke længere skal holde samtalerne med de forsikrede ledige de første seks måneder, giver det en besparelse på en kvart milliard kroner om året.

Det er bundlinjen

“Vi står jo og kigger ind i 1,1 milliard kroner, som der skal findes - og så kan man kalde det nytænkning eller hvad man nu vil - men det er bundlinjen,” siger næstformand i FH, Ejner K. Holst, til Netavisen Pio.

Det var den daværende Fogh-regering som i sin tid besluttede, at kommunerne også skulle hjælpe dagpengemodtagerne i job. I forvejen havde - og har - kommunerne ansvaret for folk på kontanthjælp. Ifølge A4 Mediers chefredaktør og direktør, Kristian Madsen, er der lagt op til “Den Anden Puniske krig” om a-kassemedlemmerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og FH.

placeholder

Dobbelt kontakt

Partierne bag Arne-pensionen indgik før sommerferien den første delaftale om at nytænke beskæftigelsesindsatsen, som det netop kaldes, der tilvejebringer knap 350 millioner kroner i 2022, og aftalepartierne skal herefter forhandle om den resterende del af besparelsen.

”Hjælpen til arbejdsløse har hidtil været delt mellem de kommunale jobcentre og a-kassen,” siger næstformand i FH, Ejner K. Holst.  

Der ikke giver ret meget mening

“For den enkelte ledige betyder det imidlertid et ”dobbelt” kontaktforløb med samtaler i både jobcenteret og a-kassen, der ikke giver ret meget mening. Vi mener, at det kan forenkles, og at a-kasserne helt naturligt har bedre viden om deres egne medlemmer og relevante jobåbninger.

Han påpeger, at fagforeninger og a-kasserne i fællesskab har et bedre kendskab til de ledige og derfor kan få dem hurtigere tilbage i arbejde.

“A-kasserne har - i hvert i FH-familien - et broder/søster-forhold til fagforeningen og dermed i mange tilfælde på forhånd kendskab til, at folk står til at blive arbejdsløse. Det handler jo om at få folk i arbejde så hurtigt som muligt. Vi kan lave nok så gode overenskomster, men de hjælper ikke, hvis folk ikke har et arbejde.”

Modellen har været afprøvet

Modellen har allerede med succes været afprøvet i et års tid. Her har ni a-kasser - som forsøg - fået ansvaret for indsatsen i de første tre måneders arbejdsløshed.

Erfaringerne herfra er allerede så gode, at a-kassernes eneansvar bør udstrækkes til seks måneder, mener FH.

“Den ledige vil opleve, at vedkommende kun skal henvende sig i sin a-kasse,” siger Ejner K. Holst.

Slipper for at skulle løbe spidsrod

“Den første gang vil vi gerne møde vedkommende fysisk, men så har vi jo lært af coronakrisen, at der også er andre muligheder, så derfor peger vi på, at det bliver frivillig for a-kasserne om, de vil benytte fysiske eller digitale samtaler. Så det handler om, at medlemmerne slipper for at skulle løbe spidsrod mellem to forskellige steder.”

FH’s næstformand afviser samtidig, at a-kasserne risikerer at ville “holde” på deres medlemmer.

“Vi vil meget hellere have et medlem i arbejde end et arbejdsløs medlem - og så er det underordnet, om vi kommer til at overflytte det fra den ene a-kasse til den anden,” siger Ejner K. Holst.  

“Det at have et medlem i arbejde er det primære formål.”

S er åben

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til forslaget fra FH, men Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, er ikke afvisende.

“Det må indgå i de forhandlinger, som vi skal have om finansieringen af Arne-pensionen,” siger Henrik Møller til Netavisen Pio.

Taget det første hug

“Vi har taget det første hug, hvad angår finansieringen, og nu er vi ved at evaluere forsøget, så det er rimeligt lige at afvente dette. Men det er da helt sikkert et element, som kommer til at indgå i forhandlingerne om økonomiudfordringen."

Fakta om FH's forslag

FH har ni forslag til “nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.”

  • Mere ansvar til A-kasserne: A-kasserne overtager ansvaret for forsikrede ledige i de første 6 måneder af ledighedsperioden.
  • Udvidet brug af alternative samtaleformer: Erfaringer fra corona med brugen af alternative samtaleformer bruges som platform til at udvide brugen af samtaleform til også at være mere digitale.
  • Nytænkning af brug af anden aktør: Gennemgang og besparelse i forhold til brugen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen. Dér hvor der bruges eksterne konsulenter, skal det overvejes om det kan gøres inhouse. Gælder opgaver, der ikke kan varetages i kommunen, som eksempelvis AMU-kurser.
  • Rimelig og ordentlig kontrol med udbetalinger, der øger retssikkerheden: Fokus på at fjerne fejludbetalinger til ledige samt sikre, at alle får det de har ret til, hverken mere eller mindre.
  • Øvrig vejledning og opkvalificering: Gennemgang af kurser i øvrig vejledning og opkvalificering med henblik på at fjerne dem, der ikke er rettet imod job.
  • Væk med unødige proces- og dokumentationskrav: Opgør med unødige proces- og dokumentationskrav, eksempelvis rekvirering af lægeerklæring, regler for fastholdelsesfleksjob og ensretning af regler om rådighed ved uddannelse.
  • Bedre administration af puljer: Færre små puljer og flere store med flere formål. Opgør med den omfattende puljeadministration.
  • Enklere rehabiliteringsteam: Rehabiliteringsteams skal have beslutningskompetence og ikke blot rådgive den kommunale beslutning.
  • Udvidelse af perioden for mindre intensiv indsats: Når borgere inden for de næste 6 uger kommer i job, på barsel, i uddannelse eller på pension, så kommer de i kategorien ”mindre intensiv indsats”. Det foreslås at udvide fra seks uger til otte uger.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En rigtig god ide - så vil tingene komme til at virke...
Tilbage til den gamle Arbejdsformidling...

Borgerlønscentre er det rigtige navn. Der er job til alle, der gider arbejde.

Borgerløn har vi desværre ikke i Danmark endnu. Lad være med at udtale dig om noget du ikke ved noget om. Der er IKKE job til alle!!!!!!

Et glimrende forslag at lade fagforeningerne være de ansvarlige de først 6 måneder af en ledighedsperiode. Så meget gerne perioden udvidet. Som tidl. jobsøgende oplevede jeg utrolig spild af tid med påtvungne møder i Jobcenteret, der blot var registrering uden en vej til et reelt lønnet job. Hjælpen og motivationen fandt jeg via min fagforening, HK.

Hverken min A-kasse, min fagforening eller mit såkaldte jobcenter har nogensinde hjulpet mig til et reelt job og har heller ikke villet ansætte mig eller villet have mig i praktik.....

Generelt gode forslag, men lad den enkelte forsikrede ledige selv afgøre, om det er A-kassen eller Jobcentret, der skal have hovedansvaret i de første 6 måneder. Valget bør IKKE hindre, at man kan få hjælp / inspiration hos den part, man ikke har valgt.

Kurser bør så vidt muligt indeholde praktik. Vel og mærke praktik, der inden kursets start ER blevet aftalt med arbejdsgiver/e ....

Annonce