Eksklusive julegodter pakkes af underbetalte østeuropæere fra Baltic Workforce

Litauisk kvinde fik 60 kroner i timen for at pakke slik i Kolding. Danske ansatte sammenlignede de underbetalte østeuropæerne med dyr
Foto: Colourbox
Luksus-lakrids, lokalt produceret chokolade og specialøl. Der er meget, der frister, når man besøger hjemmesiden for slikfabrikken Bon Coca i Kolding. Og man kan få det hele bragt lige til døren.

For de mennesker, der pakker julegodterne, er hverdagen dog langt fra præget af luksus.

Det fortæller en 42-årig litauisk kvinde, der i tre uger op til jul i 2017 arbejdede for fabrikken til en løn på 60 kroner i timen. En løn, der svarer til cirka det halve af den overenskomstmæssige mindsteløn.

Lige nu er der 25-30 østeuropæere, som arbejder på Bon Coca, men som er ansat via Baltic Workforce

Litauiske Edita arbejdede på pakkeriet på Bon Coca, men var ansat gennem rekrutteringsfirmaet Baltic Workforce, der er notorisk kendt for at dumpe lønnen.

“Der var 13-14 litauere, der arbejdede på fabrikken ad gangen. Seks dage om ugen i op til 11 timer om dagen,” fortæller Edita, som ikke ønsker at stå frem med eget navn, men hendes identitet er kendt af redaktionen.

Billede af Editas ansættelseskontrakt fra Baltic Workforce.
Heraf fremgår det, at hendes timeløn var 60 kroner i timen.


25-30 østeuropæere fra Baltic Workforce i år  

Slikfabrikken Bon Coca i Kolding har gennem en årrække brugt østeuropæiske arbejdere fra Baltic Workforce i den travle juletid. Lige nu er der 25-30 østeuropæere, som arbejder på Bon Coca, men som er ansat via Baltic Workforce. Det fortæller direktør Karsten Storgaard til Netavisen Pio.

Hvad de enkelte får i løn, det bekymrer jeg mig ikke om

Hvilken timeløn de østeuropæiske ansatte får, når de pakker chokolade og gaveæsker på hans fabrik, ved direktøren ikke.

Har du spurgt de østeuropæiske ansatte, der arbejder på din fabrik, hvad de får i løn? 

“Nej, hvorfor skulle jeg dog det? Jeg ved jo kun, hvilken pris jeg har betalt til Baltic Workforce (...) Hvad de enkelte får i løn, det bekymrer jeg mig ikke om,” siger Karsten Storgaard.

 

Direktør: Jeg har ingen nedre grænse for lønnen

Baltic Workforce reklamerer med, at danske virksomheder kan spare op til 50 procent på lønomkostningerne ved at rekruttere østeuropæiske arbejdere gennem dem.   

Jeg har da ikke nogen nedre grænse

Ifølge direktøren for Bon Coca, sparer virksomheden dog kun omkring 10 procent på lønomkostningerne ved at bruge Baltic Workforce. Når han bruger Baltic Workforce skyldes det, at han ikke kan finde nok ekstra danske medarbejdere i den travle tid op til jul.

“Jeg behøver ikke betale overenskomstmæssig løn - uanset hvad. Vi har et frit arbejdsmarked i Danmark, så hvis der var nogen, som ville arbejde for 30 kroner i timen, så kunne jeg betale dem det,” siger Karsten Storgaard.

Hvad er din nedre grænse for, hvad du vil betale folk i timen? 

“Jeg har da ikke nogen nedre grænse,” lyder det fra direktøren.  
 

Danske medarbejdere sammenlignede os med dyr 

Ud over den lave løn på 60 kroner i timen, oplevede de litauiske arbejdere, at de danske danske medarbejdere på pakkeriet så ned på dem, fortæller Edita.

I er svin, I er høns

Hun husker, hvordan lederen af pakkeriet sammenlignede de litauiske arbejdere med dyr.

“I er svin, I er høns - alt muligt, sagde den danske chef til os. Bagefter begyndte de danske ansatte at filme os. De gjorde grin med, at vi arbejdede så hurtigt. De spurgte os ikke, om de måtte filme os, og de lagde videoen ud på Facebook,” siger Edita.

Direktør Karsten Storgaard har ikke kendskab til den konkrete episode, men han oplyser, at han ikke havde nogle mandlige leder på lageret i 2017.

Så vil vi have dem til at tegne overenskomst

3F vil se på fabrikken

3F Kolding bekræfter over for Netavisen Pio, at den lokale virksomhed Bon Coca ikke har overenskomst.

“De har ikke overenskomst på Bon Coca, og derfor kan de jo stort set aftale den løn, de vil derovre,” siger gruppeformand for Industrien i 3F Kolding, Jørn Thomsen, og fortsætter: 

“Hvis det er sådan et sted, hvor de underbetaler, så er det bestemt noget, som vi skal have kigget på. Så vil vi have dem til at tegne overenskomst, og så bliver der også brugt de kamp-midler, som der skal til,” siger han.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Er det ikke hvad man kalder “menneskehandel”?
Det må da være en opgave for politiet, at få stoppet den virksomhed.