Der er med finanslovsaftalen mellem S-regeringen, dets støttepartier og Alternativet mere urørt skov på vej.

Elev-blokaden er efter 38 dage slut på dekanatet på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. "Det har været en sej kamp, men vi er stolte af, at vi har fået vores krav igennem," siger en talsmand for de aktionerende studerende. Og så har den tidligere statsminister sat sit hus i den nordsjællandske by, Græsted, til salg.

Velkommen til dagens Aktuelt.

20 millioner kroner årligt til mere urørt skov

Som en del af finanslovsaftalen har S-regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsat 20 millioner kroner årligt til mere urørt skov.

”Naturen er i krise. EU’s miljøagentur har i dag fremlagt en rapport, som siger, at Europa er langt fra at nå målene om at beskytte og bevare den europæiske natur, og at udviklingen går den forkerte vej. Tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at forsvinde helt herhjemme, og den tilbagegang i biodiversiteten skal vendes,” siger miljøminister Lea Wermelin (S) ifølge en pressemeddelelse.

Urørt skov er skove, hvor offentligheden har fri adgang, men hvor man lader motorsaven ligge, så skovdriften ophører. Med finanslovsaftalen kommer der nu mere urørt skov i de statslige skove.

Den urørte skov er med til at bidrage til mere biodiversitet og bedre natur i Danmark. Med urørt skov bliver de døde træer liggende og bliver til levesteder for insekter og mosser, og det gavner biodiversiteten i skovene:

”Med årets finanslov tager vi nu et første skridt mod mere urørt skov. Vi giver vilde dyr og planter et helle, hvor de får mulighed for at udvikle sig på mere naturlige præmisser. Vi kommer til at stoppe motorsavene til skovdrift, så snart vi har besluttet, hvor de nye urørte skove skal ligge,” siger miljøministeren.

 

Udlæg af urørt skov på statslige arealer kræver varig finansiering, idet staten mister indtægter, som blandt andet går til at finansiere naturpleje og friluftsliv, når der ikke længere kan drives skovdrift på arealet.

Regeringen og aftaleparterne bag finanslovsaftalen vil nu aftale nærmere, hvordan midlerne skal udmøntes.

Læs mere her.

 

Slut med adoption fra udlandet

Der er store økonomiske problemer for Danish International Adoption (DIA), og det ser kun ud til at kunne blive værre til næste år.

Derfor har DIA, der er landets eneste formidlingsorganisation for internationale adoptioner, besluttet, at man fra årsskiftet ikke længere tager nye adoptanter ind.

Det skriver organisationen på sin hjemmeside.

”Baggrunden er manglende økonomisk sikkerhed for, at DIA kan føre nye adoptanters sager til ende. Bestyrelsen kan derfor ikke længere påtage sig ansvaret for at tage nye adoptanter ind,” lyder det i en nyhed, som er signeret bestyrelsesformand Lars Ellegaard.

De økonomiske problemer skyldes, at antallet af internationale adoptioner i Danmark er faldet drastisk de seneste ti år og væsentligt færre godkendes til adoption.

Læs mere her.

 

Kun to kommuner er begyndt at trække børnepenge for børns fravær

Hvis dit barn har ulovligt fravær i skolen, vil det nogle steder betyde, at din børnecheck bliver inddraget. Men andre steder behøver du ikke frygte at blive ramt på pengepungen endnu.

Der er nemlig meget stor forskel på, hvordan kommunerne tolker reglerne om træk i børnepengene ved ulovligt fravær.

Mens nogle få allerede er i gang, skal andre først til at begynde at håndhæve loven.

Det viser en rundspørge til landets kommuner, som DR Nyheder har lavet, og som 67 kommuner har svaret på.

Hvis dit barn har 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal, har kommunerne siden august haft mulighed for at trække dig i børnepenge.

Det har to kommuner indtil videre valgt at gøre: Aarhus og Næstved.

Reglerne er, at hvis eleven har mere end 15 procents ulovligt fravær, skal skolelederen fortælle det til kommunen. Herefter er det kommunens beslutning, om der skal trækkes børnepenge eller ej.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke tilfreds med, at det ikke er alle kommuner, der er i gang:

”Når vi laver en lovgivning, så er det meningen, den skal overholdes. Vi vil selvfølgelig kigge ind i, hvad der er uklart. Jeg tror ikke, kommunerne gør det af ond vilje,” siger hun.

Når det kommer til, om det havde været bedre at vente med at indføre loven, er ministeren uenig med Kommunernes Landsforening.

”Vi skal huske på, at det er børn, der har problemer, som ikke bliver hjulpet og fanget i tide. Det kan godt være, at vi ikke kommer i mål i år, men vi har hjulpet nogle ved at indføre det,” siger hun til DR Fyn.

Loven blev indført som del af en ghettopakken.

Læs mere her.

 

Slut med elev-blokade på Københavns Universitet

Blokade af administrationsgangen og dekanatet på Københavns Universitet er efter 38 dage onsdag blevet ophævet.

Efter et flere timer langt møde mellem repræsentanter for de studerende og Det Humanistisk Fakultet er der indgået en foreløbig samarbejdsaftale og en ny målplan for 2021-2024. En aftale, der vækker begejstring hos de stridende parter.

”Jeg er tilfreds med, at vi er nået frem til en aftale, således at blokaden kan opløses og vores medarbejdere kan komme tilbage på arbejde. Jeg har stor forståelse for, at de studerende er engagerede i kvaliteten af vores uddannelser og vil sikre sig medindflydelse på, hvordan de bliver udviklet. Nu har vi en fælles forståelse for vores måde at arbejde sammen på i høringsprocesser, og det er godt,” siger dekan Jesper Kallestrup fra Det Humanistiske Fakultet i en pressemeddelelse.

”Vi er utroligt glade for, at blokaden endelig har ført til den her aftale. Det har været en sej kamp, men vi er stolte af, at vi har fået vores krav igennem og nu kan se frem til at et fremtidigt samarbejde med større medbestemmelse og inddragelse for de studerende,” siger Anna Nørgaard Sørensen, der er næstformand for HUMrådet, der repræsenterer de studerende, til TV 2 Lorry.

Læs mere her.

 

Ny undersøgelse: Kvindelige folketingskandidater får mindre spalteplads end mandlige

I samarbejde med Dansk Journalistforbund og KVINFO har forskere fra SDU i en ny undersøgelse påvist, at mænd, der stiller op til Folketingsvalg, får mere medieomtale end deres kvindelige kolleger. Og forskellen er blevet større ved det seneste valg.

I den seneste valgperiode op til Folketingsvalget den 5. juni i år optrådte kvinder samlet set i 32 procent færre artikler end mændene. En forskel, der er blevet større siden valget i 2011, hvor kvinderne optrådte i 17 procent færre artikler.

Det viser en undersøgelse, som Mediernes Forsknings- og Innovationscenter står bag. Her har professor Ulrik Kjær og leder af centret Ralf Andersson gennemtrawlet over 48.000 artikler for, hvor mange gange de enkelte kandidater får deres navn nævnt.

Læs mere her.

 

Lars Løkkes hus til salg: Ulovlig elinstallation

K3'erne står i kø for at blive udbedret i den villa, som eks-statsminister Lars Løkke Rasmussen og fru Solrun har sat til salg i den nordsjællandske by Græsted.

Der er store problemer med taget i det 275 kvadratmeter hus inklusive kælder, og elinstallationerne har fået 23 anmærkninger. Læg dertil en skorsten, som er skadet, et utæt spabad og utætte vinduer.

Det skriver Ekstra Bladet, som har gået tilstandsrapporten igennem med tættekam.

Kvalitetschef Morten K. Mathiasen fra byggesagkyndig.nu siger til avisen, at taget bør skiftes, hvis det ikke skal give skader på andre bygningsdele.

”Rapporten taler allerede om nuværende og igangværende fugtskader,” siger kvalitetschefen og vurderer, at huset i det hele taget trænger til en "en kærlig hånd", og at der skal spenderes i omegnen af 400.000 kroner alene på taget.

Elinstallationerne har en K3'er. Der er nemlig for store åbninger ved kabel-indføringer i toppen - det gør installationen ulovlig, skriver Ekstra Bladet.

Læs mere her.