Kofod: Flere hundrede mangler at blive evakueret

Bramsen: Evakueringen fra Afghanistan foregår under meget vanskelige forhold
Taliban stormer frem. Søndag faldt også Kabul i Talibans hænder. Og dermed sidder Taliban nu på al magten i Afghanistan. Det har fået tusindvis af desperate afghanere til at flygte mod lufthavnen i Kabul - i håbet om at kunne komme med et fly ud af Afghanistan.

Mandag morgen melder amerikanske embedsfolk om et kæmpe kaos i Kabuls lufthavn. Tusindvis forsøger at komme ud af landet. Amerikanske soldater har mandag morgen affyret varselsskud op i luften.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) understreger, at det er “'kæmpe opgave” at få fløjet danske statsborgere, afghanske tolke og andre grupper ud af Afghanistan, hvor Taliban i disse timer strømmer ind i Afghanistans hovedstad, Kabul.

De berørte vil blive forsøgt fløjet ud af Afghanistan via lufthavnen i Kabul i danske militærfly. Men situationen i lufthavnen er kaotisk. Så opgaven er ekstremt vanskelig og farlig:

Det er hundreder af personer, det drejer sig om

“Det er hundreder af personer, det drejer sig om. Vi har også kontakt til vores lokalt ansatte ved den danske ambassade. Det er selvfølgelig stærkt udfordrende, mobilnettet er nede flere gange, og det er svært at kommunikere,” siger udenrigsministeren til DR Nyheder.

Forstår utrygheden og frustrationerne

Jeppe Kofod forstår udmærket utrygheden hos de berørte:

Jeg forstår i den grad den utryghed, usikkerhed, frustration, der er

“Jeg forstår i den grad den utryghed, usikkerhed, frustration, der er, ikke mindst hos vores lokalt ansatte. Men de skal vide, at vi knokler alt det, vi kan for at løse opgaven.”

Udenrigsministeren oplyser, at op mod 60 danske statsborgere har henvendt sig inden for det seneste døgns tid med ønsket om at blive hjulpet ud af Afghanistan.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) bekræfter, at evakueringen fra Kabuls lufthavn foregår under meget vanskelige forhold:

“Udfordringen er både at få vores fly til at lande, men vi har også en udfordring med at få folk ind i lufthavnen, da det er begrænset, hvem der kan komme ind i lufthavnen - og alt det sammenlagt gør det til en særdeles vanskelig operation, som det danske forsvar står bag på forbilledlig vis,” siger hun til DR Nyheder tidlig mandag morgen.

Sent søndag aften fik Danmark evakueret "en gruppe" danskere fra lufthavnen i Kabul og tog samtidig en gruppe nordmænd med. Bramsen oplyser ikke hvor mange det lykkedes at evakuere søndag aften.

Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan

“Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at få flyene ind i lufthavnen og få menneskene ud til lufthavnen,” siger Bramsen.

Midnat natten til mandag lagde Trine Bramsen et opslag på Facebook, hvor hun beskriver situationen som den så ud sent søndag aften. Opslaget er ledsaget af et foto af et krisemøde i Udenrigsministeriet. I mødet deltager blandt andet udenrigs- og forsvarsministeren og Udenrigsministeriets departementschef Lars Lose:

placeholder

 

Lufthavn lukket for civil trafik

I løbet af søndagen lukkede Kabuls lufthavn for civil luftfart. Den eneste luftvej ud af den afghanske hovedstad er derfor nu med militærfly, og dem har Danmark heldigvis i området:

“Fra dansk side traf vi allerede lørdag en beslutning om at have danske militærfly i området for en sikkerheds skyld, såfremt det pludselig ikke længere kunne lade sig gøre at operere med civile fly, siger Trine Bramsen til TV 2.

De danske militærfly er stadig i området og fortsætter med at flyve ind i Kabul, når "vilkårene er til det," forsikrer forsvarsministeren.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte torsdag i sidste uge, at alle afghanere, der har arbejdet på den danske ambassade eller i Forsvaret inden for de seneste to år skal tilbydes evakuering.

Ministeroverdragelser udsat

Mandag formiddag oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod, at regeringen mandag vil koncentrere sig fuldt ud om evalueringsopgaven - og derfor er blandt andet ministeroverdragelserne udsat til senere “af hensyn til situationen i Afghanistan”.

Sikkerhedssituationen i lufthavnen er presset. Der er kaotiske scener

“Sikkerhedssituationen i lufthavnen er presset. Der er kaotiske scener. Danmark lægger maksimalt pres på for at holde lufthavnen åben. Regeringen kommer til at orientere Udenrigspolitisk Nævn ved middagstid, og så håber jeg, at der er forståelse for, at alle vores kræfter er koncentreret omkring evakueringsarbejdet,” siger udenrigsministeren til Ritzau ifølge Berlingske.

Jeppe Kofod føjer til, at ingen havde forestillet sig, at situationen ville se ud, som den gør lige nu:

“Det er den samme situation, mange andre lande står i lige nu. Der er det vigtigste for mig og regeringen, at vi bruger alle vores kræfter på at løse evakueringsopgaven.”

Mette F: Situationen er katastrofal

"Situationen er ikke alene alvorlig, den er katastrofal," siger statsminister Mette Frederiksen - i forbindelse med to nye S-ministres audiens hos dronning Margrethe:

Situationen er ikke alene alvorlig, den er katastrofal

"Vi arbejder i døgndrift, og I kan selv se billederne fra lufthavnen i Kabul. Det har været et meget dramatisk døgn. Situationen er kritisk, den er farlig, og den er også kaotisk på jorden, må man sige," lyder det fra statsministeren.

Opdateret kl 13.00, opdateret kl 19.00

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi tabte krigen til islam i Irak, Afghanistan og Libyen.
Kommer vi til at vinde den i Danmark?

En total ydmygelse, en kollosal falliterklæring er hvad det er. Hvad i hele hule hel.... skulle vi derned og lave i første omgang? 44 gode danske soldater har ofret deres liv, for hvad? en bunke grus i en stenørken og så en hel del opium.
Vi har været med til at uddanne 300.000 soldater med de nyeste våben, og så falder de fra hinanden når der pustes på dem. Skandaløst!

De 300.000 soldater faldt ikke fra hinanden. Har du ikke set hvilke våben Taliban bærer på billederne fra præsidentpaladset? Topmoderne amerikanske M4-rifler. Har du set hvilke køretøjer, de kører rundt i? Amerikanske Humwee. Da NATO gik ind i 2001 kontrollerede Taliban kun halvdelen af Afghanistan. Da NATO gik ud igen 20 år senere, kontrollerer Taliban hele landet. Nu kommer der tusindvis af MENAPT-migranter hertil igen, som aldrig nogensinde bliver integreret, og som vi aldrig nogensinde vil udvise. Vi er simpelthen for dumme.

Normalt ville et kommunistisk diktatur ikke være noget at ønske for nogen overhovedet, men lige netop i tilfældet Afghanistan var det måske deres eneste mulighed for at rive sig løs fra mørk middelalder og religiøst vanvid. Sådan et regime kan nemlig i modsætning til lande som vores indføre streng sekularisme og gøre alt, der skal til for at nå målet uden hensyn til religiøse følelser og internationale konventioner og om nødvendigt med våbenmagt.

Efter måske 80-100 år med sådan et styre kunne de så med lidt held kaste kommunisme og diktatur fra sig og bevæge sig ind i det 21ende århundrede til en frisk start. Den mulighed havde de i 80erne, men den blev desværre frataget dem af en koalition bestående af islamistiske galninge og enøjede amerikanske ignoranter, der ikke forstod det også dengang åbenlyse i, at kommunisme er klart at foretrække fremfor islamistisk middelalder. Og det VAR reelt de 2 eneste muligheder.

Afghanerne ønsker ikke kommunisme eller demokrati. Afghanerne er muslimer, der ønsker islam og muslimsk lov (sharia). Hvad er det, du ikke har forstået efter 40 års forsøg på at tvangsindføre kommunisme og kapitalisme udefra i det land? Vi skal lade muslimerne være muslimer i de muslimske lande, og forlange at danskerne kan vedblive danske i Danmark. Det er den gode løsning for os alle. Den anden løsning er, at vi slår hinanden ihjel.

Det, som du ikke har forstået, er helt enkelt, at jeg ikke på nogen måde påstår, at afghanerne ønsker hverken demokrati eller kommunisme.
Jeg påstår derimod, at demokrati ikke er en mulighed for dem på nogen kort bane, vi har jo set det forsøgt og meget forudsigeligt fejle, og derfor ville det bedste for dem være et regime som det kommunistiske, der blev væltet i 80erne, for de havde i det mindste sat sig for at tvangsoplyse selv de mest formørkede egne af landet om nødvendigt med våbenmagt.

Jeg siger ikke, at vi (altså DK) skulle gøre noget, og det gjorde vi da heller ikke dengang. Det gjorde USA desværre i stedet, og banede dermed vejen for Taliban, Al Qaeda og senere 11 september 2001.

"derfor ville det bedste for dem være et regime som det kommunistiske"
Nej, hvis de ønsker en islamisk stat, så er det hvad der er bedst for dem. Det er ikke så underligt, at muslimer gerne vil have sharia. Det står i Koranen. Går man ikke ind for sharia og islamisk stat, så er man ikke muslim. Ganske enkelt. Det kommunistiske regime du foreslår, ville være at trodse 99,9 procent af den afghanske befolknings ønske.

"Det kommunistiske regime du foreslår, ville være at trodse 99,9 procent af den afghanske befolknings ønske."

Det er da givetvis korrekt. Det ændrer bare ikke ved, at det havde været det bedste, der kunne ske for Afghanistan, afghanerne og alle os andre. Uanset om afghanerne selv forstår det.

Annonce