Analyse: Nederlaget i Afghanistan kunne have været undgået

Men hvorfor faldt landet så hurtigt? Mrutyuanjai Mishra analyserer den seneste udvikling i Afghanistan.
Rigtig mange medier i den vestlige verden undrer sig over, hvordan det kunne gå så galt i Afghanistan.

Skiftende amerikanske regeringer har været presset til at tilbagekalde udsendte tropper, fordi krigen i Afghanistan var upopulær blandt de amerikanske vælgere, som hellere ville have, at alle de mange milliarder var blevet investeret i deres uddannelses- og sundhedssektor i stedet for at give dem til de korrupte regeringer, der havde magten i Afghanistan.

Man har brugt 88 milliarder dollars alene på at uddanne den  afghanske hær, som udgjorde 300.000 militærpersoner. De overgav sig til Taliban uden nævneværdig modstand i Kabul.

Afghanistan ikke er Danmark

Men det store problem er, at selvom Donald Trump havde begået den første store brøler ved at underskrive en aftale med talibanerne og dermed signalere, at Amerika ikke var interesseret i at blive i Afghanistan, kunne Joe Biden have undgået dette ydmygende nederlag.

Som den tidligere amerikanske general H.R. McMaster sagde i et interview til BBC Newshour den 11. august:

“Afghanistan ikke er Danmark, og Afghanistan kan ikke blive som Danmark”.

Han forklarede, at problemet har været, at man bliver ved med fremstille et narrativ om en uendelig krig; og dermed har man indikeret, at man ikke var interesseret i Afghanistan.

Hele påstanden om, at der ikke er en militær løsning på konflikten i Afghanistan, er blevet modbevist af Taliban, som imod alle forventninger har tvunget en militær løsning ned over hovedet på Afghanistan. McMaster fik ret.

En chokbølge

Siden mandag er alle danske og internationale aviser fyldt med dækningen af den chokbølge, som den talibanske overtagelse af præsidentpaladset i Kabul har forårsaget, og landets præsident, Ashraf Ghani, er flygtet ud af landet.

Kabul faldt helt uden modstand. Vesten havde investeret milliarder i at optræne afghanske tropper, som ifølge Joe Biden skulle udgøre en rimelig stor styrke mod de sølle 80.000 talibanere.

Men den amerikanske administrations beregninger har vist sig ikke at passe.

I løbet af få uger har Taliban erobret et land ved at indtage den ene provins efter den anden. Bagefter lod man de store byer som Mazar i Sharif, Jalalabad og Kandahar falde uden megen modstand fra de afghanske styrker.

Nu forhandler talibanerne om en fredelig overtagelse af magten i landet.

Var det indsatsen værd?

Diskussionen i mange vestlige lande handler om, hvorvidt aktionen i Afghanistan overhovedet var pengene og menneskeliv værd.

I 20 år brugte man den ene milliard efter den anden i et land, som nu er tilbage ved udgangspunktet i 2001, da Taliban beherskede området, og hvor Al Qaeda og andre terrorister hærgede.

Hvor piger ikke havde ret til at gå i skole og kvinder ikke kunne færdes på gaden uden burka.

Den udvikling, som betød, at pigerne var begyndt at gå i skole, rulles nu tilbage, og alle frygter det værste. Afghanerne prøver nu at flygte ud af landet, så de kan give deres døtre en ordentlig tilværelse.

 

Vi skal ikke videre - vi skal hjem

 

Hvordan kunne det gå så galt i Afghanistan efter to årtier? 

 

Svaret er simpelt. Amerika vil videre. De har andre udenrigspolitiske udfordringer, som er mere presserende.

 

Det passer dem muligvis godt at efterlade et område med uløste politiske og religiøse konflikter til Kina, af hvem de føler sig udfordrede på alle mulige fronter.

 

Der er en en fraktion af talibanere, der støtter det uighur-muslimske mindretals ret til at få selvstændighed i uighur-provinsen i Kinas sydlige del af landet.

 

Pakistan, som hele vejen har støttet talibanerne og været deres militære og strategiske støtte, er muligvis forklaringen på, hvorfor talibanerne kunne erobre så store områder så hurtigt, og det er muligt, de også har fået faste og gode relationer til Kina.

 

Indien og Pakistans problem

 

Så der ulmer en fremtidig konflikt i de forskellige fraktioner af talibanerne. Indien har forholdt sig helt passivt under talibanernes fremmarch på trods af, at Indien har investeret dobbelt så meget som Danmark i ulandshjælp og andre donationer, hvor de har bygget dæmninger og veje i Afghanistan. Indien ønsker heller ikke at involvere sig i konflikten.

 

Nu er Afghanistan efterladt til Kinas og Pakistans strategiske interessesfære.

 

Pakistans støtte til Taliban vil fortsætte, men resultatet kan meget vel blive, at Pakistan bliver nødt til at modtage mange afghanske flygtninge. Det samme vil ske for de øvrige nabolande: Uzbekistan, Tajikistan og Iran, som alle deler grænser med Afghanistan.

 

Verdenssamfundet kan presse landet, ligesom man presser Iran, ved at man ikke fængsler flygtninge fra Afghanistan og ved at talibanerne ikke får international anerkendelse, før man kan se, at kvinderettighederne bliver respekteret, og pigerne kan gå i skole.

 

Et er, at man om få dage har forladt Afghanistan, men noget andet er, at man ikke igen og igen behøver at spendere penge på et rædselsregime i Afghanistan, som på alle mulige måder modarbejder Vestens værdier om ligestilling og respekt for menneskerettigheder.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Som jeg ser det, var det militære nederlag uundgåeligt. Store dele af især den mandlige befolkning i Afghanistan har store sympatier med Taliban. Alle vidste hvem der var Talibanfolk, men ingen ville sladre, og slet ikke til de vestlige styrker. Og da det kom til stykket havde ingen den store lyst til at forsvare demokratiet. Afghanerne ligger som de har redt. Det var selvfølgelig også lettere at andre betalte prisen.

Mrutyuanjai Mishra, At Indien har ydet dobbelt så meget i ulandsbistand til Afghanistan som Danmark er meget lidt i forhold til at den Indiske befolkning, ca. 1,3 milliarder, er ca. 232 gange så stor som Danmarks befolkning, som er ca. 5,8 millioner, så det er vist ikke noget Indien skal prale af. Det er også beskæmmende for de lande som har været i Afghanistan for at fjerne Osama Bin Laden/al Qaeda og Taliban fra magten i Afghanistan, det lykkedes i første omgang, med mændene i Afghanistan foretrækker tilsyneladende Islam og sharialovgivning som den Taliban praktisere, så må de Afghanske kvinder igen iklæde sig burka og leve som "slaver" underlagt mændenes forgodtbefindene. Håber at USA og EU indføre et total forbud mod samhandel med Afghanistan og med de lande som støtter Taliban, herunder Pakistan som har hjulpet Taliban med støtte og våbenhjælp, uden Pakistans og mange af de Afghanske mænds hjælp havde Taliban ikke haft miulighed for at genindtage Afghanistan.

Vesten har aldrig villet forstå den Afghanske virkelighed og har aldrig seriøst støttet kampen for menneskerettigheder og demokrati i Afghanistan. Først gjorde vi alt for at vælte den kommunistiske regering der var støttet af Sovjet ved at støtte de mest fundamentalistiske modstandsgrupper der bekæmpede regeringen.Da så Sovjet måtte trække sig ud og Taliban efter få år tog magten startede vesten en krig med at sønderbombe landet og afskære mio. af Afghanere fra nødhjælp trods advarsler fra ngo`er og oppositionen i Afghanistan. Vi fulgte vores egne interesser og skabte en land styret af bund korrupte ledere som ingen legitimitet havde i den afghanske befolkning. Læs om forløbet: https://www.facebook.com/100013757977666/posts/1181686592299929/?d=n

Læs Marcus Knuths bog 'Soldat og diplomat' og bliv klogere på Afghanistan.
De 300.000 mand i hæren var der jo kun for at få en indkomst. Det var jo den der alene skulle have foretaget alle de patruljer som danske og udenlandske soldater foretog. ALLE uden undtagelse

Mener du Nazi-Knuth?

Jan, læs nu bare bogen, og bliv klogere. Det trænger du til.

Annonce