Rigmænd: Regeringens arveafgift slukker vores drøm

Når finansloven tilbageruller skatterabat til virksomhedsarvinger, slukker den drømmen, mener tre af Danmarks rigeste mænd.
 den finanslov som blev indgået i forrige uge, er det blevet besluttet at tilbagerulle den tidligere regerings beslutning om at sænke beskatningen i forbindelse med generationsskifter i virksomheder.

I 2016 lempede Løkke-regeringen den såkaldte bo- og gaveafgift fra 15 procent, så den gradvist skulle falde til fem procent gældende fra og med 2020. Det har partierne bag finansloven valgt at rulle tilbage til 15 procent, så arvinger af virksomhederne nu skal betale det samme i arveafgift, som hvis en almindelig dansker arver et hus af sine forældre.

Man har dog i samme ombæring valgt at forbedre den nuværende henstandsordning så afdragsperioden, hvor arveafgiften skal betales, forlænges fra 15 år til 30 år.

Ændringen vil indbringe statskassen omkring en milliard kroner om året.

Rigmænd: Tusindvis af virksomheder må give op

Regeringens beslutning er faldet en række af Danmarks allerrigeste virksomhedsejere for brystet. De tre er hovedmændene bag den kampagne ”Vækst I Generationer” som i flere år har arbejdet målrettet for at få fjernet arveafgiften for virksomhedsarvinger. Der er tale om repræsentanter fra nogle af Danmarks rigeste familier, som alle har en formue på den gode side af fem milliarder kroner.

I et indlæg i Berlingske spørger Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen, Foss-direktør Peter Foss og Haldor-Topsøe direktøren Jacob Haldor Topsøe retorisk om familievirksomheder er uønskede i Danmark?

De anslår direkte at ”Der er en reel risiko for, at tusindvis af virksomheder må opgive at videreføre livsværket.” De fortsætter videre:

”Partierne bag finansloven fjerner investeringsmulighederne og trækker med finansloven en håndbremse for virksomhedernes udvikling. Erfaringer fra andre lande er, at stramme vilkår skader familievirksomhedernes investeringsmuligheder ved et generationsskift,” skriver de i indlægget og advarer om at resultatet kan blive, at virksomhederne i stedet bliver solgt til udenlandske kapitalfonde.

”Når man skader familievirksomhederne, gavner det udelukkende kapitalfondene. Kapitalfonde i udlandet forbereder sig allerede på, at tredoblingen tvinger danskejede virksomheder til at sælge ud,” skriver de, men undgår behændigt at nævne det faktum, at eksempelvis Haldor Topsøe allerede tilbage i foråret solgte en tredjedel af virksomheden til en kapitalfond i Singapore - arveafgift eller ej.

Endelig mener de, at familieejerskabet er en tvingende nødvendighed.

”Familieejerskabet er ofte den eneste mulighed i SMVerne langt fra Christiansborg. For dem er tredoblingen af generationsskifteskatten en klar besked om at slukke drømmen: I Danmark skal familievirksomheder bygges op og lukkes ned af samme generation,” skriver de i indlægget.

Det er i øvrigt en drøm, som de færreste har. En rundspørge som Nykredit lavede forleden viste, at ud af 1.000 adspurgte ejerledere, vil to ud af tre ikke opfordre næste generation til at overtage virksomheder, mens det kun er 11 procent, der forventer, at virksomheden skal gå i arv.

Økonomer anbefaler ensartet arveafgift

En lang række økonomer, herunder OECD, Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken Kraka, har alle talt positivt om at rulle arveafgiften tilbage.

”Den ensidige rabat ved arv af en familieejet virksomhed tilskynder til én ejerform, selvom andre ejerstrukturer måske tjente virksomheden bedre,” skrev Jens Hauch og Kasper Hjalager Albrechtsen fra Tænketanken Kraka forleden i et indlæg i Berlingske.

Repræsentanterne fra Kraka fortsætter:

”Andre undersøgelser (peger) på, at nedarvede familieejede virksomheder klarer sig dårligere. Derfor bør der ikke være skattemæssig tilskyndelse til, at familieejede virksomheder overdrages videre i familien. En lav arveafgift kan bidrage til, at en virksomhed ikke overdrages til den mest kompetente leder, hvilket vil skade produktiviteten og dansk økonomi.”

Alle tre direktører har i øvrigt overtaget deres virksomheder under reglerne med en bo- og gaveafgift på 15 procent, som altså igen er gældende.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

De rige klager altid, og altid uden anden grund end at sikre deres kapital. At tilbageføre arveafgiften til de rimeligt lave 15% er helt i orden. Jeg så gerne, at afgiften var højere, men 15% er ok. Og hvis nogle af de familieejede virksomheder så vil flyttetilladelse udlandet, er det helt fint med mig. Danmark kan fint undvære profitjægerne, som først og fremmest vil høste, hvad deres forfædre har sået.

Misundelse er en selvfølge, når socialister kommer til magten, de har det kun godt, når de har rigeligt af andres penge. Arv er der betalt skat af en gang, derfor er det en ren misundelsesafgift, men kan man ikke finde ud af selv at tjene penge er det jo dejligt at tilrane sig andres værdier, det er i hvertfald socialdemokraternes metode, hver gang de har vundet retten til at mishandle skatteslaverne. Tak for ordet.

Den indkomst virksomhedsejerne har uddraget af virksomheden har de forhåbentlig betalt skat af ligesom andre, men den samfunds skabte værdi som virksomheden har fået tilført er ikke beskatte, så det er rimeligt at samfundter tager en lille bid tilbage heraf.

Man kan jo ikke bygge et samfund på, at det forkælede segment ikke kan kende forskel på misundelse og sund fornuft. Når jeg betaler en tømrer for at renovere mit køkken, betaler jeg ham da med beskattede penge, men det skal han da visseligt betale indkomstskat af, også hvis han var nær familie. Det gælder helt generelt, når formuer skifter hænder mellem to forskellige juridiske personer under navne som indkomstskat, afgifter,gaveafgift eller arveafgift, selv om arveafgiften i særklasse et en meget lempelig version. Det er generelle princip for at finansiere statens opgaver, der ikke mindst er til fordel for virksomhedernes fremdrift.

Desuden har du ikke helt fat i, at det er arvingen og ikke firmaet, der skal betale noget til staten.
Arvingen arver en stak aktier, og har virksomheden nogen værdi, kan arvingen jo selv uden de meget milde ordninger om henstand, sælge 15% af aktierne og på den måde skaffe likviditet, helt uden at selskabet belastes det ringeste.

Annonce