En lignende tendens ses også inden for bygge- og anlægsbranchen.
Arbejdsgiverne vil gøre det billigere at hente arbejdskraft fra udlandet, men i Netavisen Pios podcast Faglige Stemmer er det ikke en løsning.
Faglige Stemmer er Netavisen Pios megafon for landets kloge hænder
Tømrer Danny Sjøberg anerkender, at der er mangel på arbejdskraft, også inden for hans egen branche. Han mener dog, at hele diskussionen bliver fremstillet forkert:
”Der hvor kæden hopper af i den her diskussion er, når arbejdsgiverne går ud og siger; vi mangler arbejdskraft, og de gerne vil have muligheden for at rekruttere uden for EU. Vi er 2370 millioner i EU. Der er masser af arbejdskraft at tage af,” lyder det i podcasten.
Danny håber, at arbejdsgiverne i stedet vil bruge den positivliste, der trådte i kraft sidste sommer.
Med postivlisten kan virksomheder i brancher med særlig stor mangel på arbejdskraft hyre faglærte fra tredjelande, altså lande uden for EU, uden at betale den høje månedsløn på 37.000 kroner, der ellers kræves gennem den såkaldte beløbsordning.
Formand hos Dansk Metal Ungdom, Carl Emil Lind, anerkender den massive mangel på arbejdskraft indenfor bestemte brancher, og peger at det netop er indenfor disse områder, at uddannelserne har været underprioriteret gennem flere år.
Signe Hagel Andersen, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden, genkender også fra hendes fag, hvordan diskussionen om uddannelse påvirker arbejdsstyrken.
”Man har fra politisk side været med til, at ophøje de længere videregående uddannelser, hvor man nu ser stor arbejdsløshed hos mange akademikere. Vi har brug for at vende det hele på hovedet, fordi vi mangler arbejdskraft inden for bl.a. byggeriet, servicefagene og for den sags skyld også velfærdsfagene”, siger hun i Faglige Stemmer.
Hele panelet mener desuden, at der skal gøres op med uddannelsessnobberiet, og at det skal gøres mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, hvis man vil vende udviklingen.
Du kan høre hele diskussionen om manglende arbejdskraft i denne udgave af Faglige Stemmer.
Faglige Stemmer er Netavisen Pios megafon for landets kloge hænder, der fri for Christiansborg-spin og -retorik, taler lige ud af posen om tidens aktuelle emner set fra et fagforeningsperspektiv.
Kommentarer
Nu skal man ikke gå i panik fordi der for tiden er mangel på arbejdskraft inden for erhverv som byggeri og hoteller m.fl. Man skulle hellere foretage en planlægning ud fra de medarbejdere og materialer man har til rådighed. Alt byggeri behøves ikke at foretages samtidigt, noget kan sagtens udskydes. Efter finanskrisen i 2008 så vi hvor hurtigt byggeriet gik "i stå", pludselig var der slet ikke noget som hastede, så tegnestuer måtte fyre ansatte, entreprenører gik konkurs og håndværkere blev arbejdsløse. Der gik flere år inden der blev travlt igen. For tiden er byggeriet "overophedet". Når man ser de stigende huspriser nærmere vi os en "boligboble", som den der var skyld i finanskrisen, så om 2-3 år er der ledige håndværkere til at udføre de opgaver som bliver udskudt nu, bare vent og se.
Så sandt så sandt !
Hvis erhvervslivet var til køreprøve ville de dumpe, de evner ikke at bruge et bakspejl.
Det er godt at lære af sine fejl. Netop NU er det på tide med løbende beskatning af kapitalgevinsterne, så overophedning undgås, og så der kommer penge i statskassen, som kan bruges til håndværkerfradrag og skolerenoveringer, når næste krise rammer.
Næste krise rammer dog ikke om 2-3 år. 5-10 år er mere sandsynligt. Der går normalt en snes år mellem boligboble-springningerne. Tænk fx på 80'erne og nullerne.
Og for 50 år siden var byggeriet dobbelt så omfattende. Der var færre danskere. Der var lavere erhvervsfrekvens for kvinder. Der var ikke import af arbejdskraft. Der var ingen østeuropæere. Så der var over dobbelt så mange danskere i byggebranchen og langt mindre arbejdsarbejdsstyrke at tage af.
- Derfor kunne arbejdsgiverne vælge mellem:
#1 danskere, der måske ikke altid var 100% appelsinfri og ikke 100% mødestabile og heller ikke vildt hurtige
eller
#2 lade være med at bygge.
Mulighed nummer 2 blev valgt, og et stigende antal bistandsklienter blev undgået. Arbejdsgiverne (i byggebranchen) var et par gange dygtigere til at ansætte danskere for 50 år siden.
Det er derfor meget vigtigt at holde importen af arbejdskraft nede, såfremt kontanthjælpsmodtagerne skal gå fra at få 150 kkr/år UDbetalt til at INDbetale 100 kilo om året i skat. Der er over ½ million under 65 år på bistand af en slags. Kunne 200.000 af dem få job, så er det en forbedring på (150.000 kr/år + 100.000 kr/år) × 200.000 = 50.000.000.000 kroner om året - det er da osse en slags penge.
Lige nu oplever vi en akut situation grundet alle de arbejdsopgaver, som ikke blev løst efter d. 11. marts 2020 frem til omkring juni/juli 2021 grundet corona nedlukning, samt en store sum penge folk har fået i hånden dels gennem de ekstra feriepenge og sparede penge, som ellers var tilset til rejser syd på i 2020 og 2021, der blev aflyst. Oven i det kommer så at stort set alle længtes efter at komme ud efter en lang nedlukning. Det samlede resultat er blevet forbruget herhjemme er steget betydeligt. Lige fra håndværkere til cafeer har travlt som aldrig før.
Men som sagt, så er det en akut situation opstået med braggrund i corona nedlukning såvel herhjemme som i resten af verden. Denne tilstand normaliseres snart igen og ledigheden vil stige. Og dermed stiger arbejdsudbudet igen til normal tilstand.
NEMLIG!
Så ingen overreaktion, tak! Tænk på dagpengereformen, der gav vilde frustrationer og ikke flere i arbejde. (Af arbejdsløse under 50 år kom 98% i arbejde inden ugenummer 105. De 98% gjaldt både før og efter reformen!!!!!)
Og nå ja. Flere og flere af de 7.000 podere, som det seneste år er kommet ekstraordinært i arbejde siver lige nu stille og roligt ud på det ordinære arbejdsmarked.
"Vi er 2370 millioner i EU"
Aahrr. Der er vist nogen der bliver talt med både to og tre gange. Antal borgere i EU fra 0 til 110 år+ er vist næremere omkring 470 millioner efter UK er trådt ud.
vækst vækst vækst
Og klimakrisen er glemt
Vi kan ikke spare os ud af klimakrisen. Det er umulig. Men hvis vi er meget meget heldige, så er der måske stadig en spæd mulighed, at bremse en klimakatastrofe gennem teknisk udvikling. For som sagt, spare os ud af klimakrisen er ikke muligt. Men desvære er de første tegn, hvor den ene klima påvirkning udløser eller forstærker den næste er sat i gang. ALT i naturen er afhængig af hinanden i en balance opnået gennem millioner af år udvikling. Og den balance har menneskelig aktivitet på bare 120 år sat ud af kraft. Måske for 1.000 vis af år. Ja, måske for altid. Det er der ingen som ved. Det eneste som er sikkert er, at naturen altid genopretter en ny balance. Men på nye vilkår.