Annonce

Jens Rohde var ved at kaste op, da han hørte Sofie Carsten Nielsens tale

Det er hykleri, når De Radikales gruppeformand kritiserer arbejdsmiljøet i Folketinget, mener Kristendemokraternes politiske ordfører.
“Hører jeg hjemme i politik? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange. Og jeg var faktisk nået til den konklusion, at det gør jeg ikke.” 

Sådan indledte De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, før sommerferien sin ordførertale under Folketingets afslutningsdebat.

Sofie Carsten Nielsen tilføjede, at hun selvfølgelig takkede ja til posten som gruppeformand efter Morten Østergaard - for det at stå i spidsen for et parti er den ultimative chance for at gøre en forskel i samfundet - men lagde ikke skjul på, at det har været hårdt. Hvilket dog ikke bare gjaldt - og gælder - for hende.

Sofie Carsten Nielsen påpegede, at 10 medlemmer af Folketinget siden folketingsvalget i 2019 har været sygemeldte med stress og hun føler, at livet på Christiansborg til tider er næsten “umenneskeligt”.

“Både for os, som udøver det, men også alle dem, der er tæt på os,” lød det fra gruppeformanden, som mener, at arbejdsmiljøet på Christiansborg er for stressende.

Ikke for at klynke

“Jeg siger det ikke for at klynke. Vi politikere er privilegerede på flere områder - nogle mener på for mange. Men jeg siger det fordi, vi har problemer, og fordi flere siger det samme: Der er noget galt på Christiansborg”.

Rammer drøbelen

Men nu kritiserer Sofie Carsten Nielsens tidligere partifælle, Kristendemokraternes politiske ordfører, Jens Rohde, hende for hykleri.

Gruppeformandens eget parti - Det Radikale Venstre - døjer nemlig om nogen med et dårligt arbejdsmiljø.

“Nogle gange bliver hykleriet så tykt, at det må påtales, selvom man ikke orker,” skriver Jens Rohde på Facebook.

En bizar arbejds- og krænkelseskultur

“For alternativet er, at det fortsætter med at ramme drøbelen. At fru Carsten Nielsen forsøger at fremstille sig som frontkæmper for en bedre arbejdskultur og mindre stress på Christiansborg virker umiddelbart sympatisk, men det står i skærende kontrast til det dokumenterbare forhold, at der næppe er nogen politikere gennem de senere år, som så aktivt har dækket over en bizar arbejds- og krænkelseskultur i toppen af sit parti.”

Bruger alle pengene på ledelsen

Jens Rohde henviser samtidig til, at medlemmerne af den radikale folketingsgruppe får “sølle” 17 timers studenterhjælp til rådighed svarende til en værdi på knap 10.000 kroner ud af de 149.000 kroner, hvert medlems mandat udløser månedligt til gruppen.

“Resten bruges på ledelsens egne folk,” skriver Kristendemokraternes politiske ordfører.

En kinamands chance for blot at komme igennem sin mailboks

“Det er også velbeskrevet, at man eksplicit bliver bedt om at få sin studentermedhjælper til at arbejde gratis, når man påpeger, at man ikke har en kinamands chance for blot at komme igennem sin mailboks og kalender med de mange ordførerskaber i et lille parti og en så ekstremt sparsom hjælp.”

Gik og smækkede med døren

Jens Rohde, der forlod De Radikale i januar på grund af uenighed om partiets linje, kritiserer ikke mindst Sofie Carsten Nielsen for at have været med til at dække over Morten Østergaards upassende adfærd over for en række kvinder.

Sofie Carsten Nielsen var i flere år medlem af folketingsgruppens ledelse og Morten Østergaards politiske højre hånd.

"Jeg er ikke i tvivl om, at Sofie Carsten Nielsen vidste, hvordan Morten Østergaard opførte sig, og valgte at dække over ham, i stedet for at tage det nødvendige opgør," har et andet tidligere medlem af den radikale folketingsgruppe, Ida Auken (S), hævdet.

placeholder

Undrer sig over APV-analyse

Jens Rohde er overrasket over, at Folketingets afslutningsdebat pludselig skulle bruges “til en APV-analyse af Folketinget som arbejdsplads, og at den tilmed kunne rumme så lidt skam i livet.” 

“Lederen af denne arbejdskultur, der konsekvent har nægtet at svare pressen på helt naturlige og legitime spørgsmål om folks personlige fortællinger, breve og undersøgelser mv., forsøger nu at belære resten af Folketinget om god og dårlig arbejdskultur og fremstiller sig selv som den modige helgen, der tør italesætte stress og problematiske forhold og er den, der kan gå forrest i kampen for ny arbejdsglæde,” skriver Jens Rohde.

“Hun ophøjer sig ligefrem til at tale på demokratiets vegne. Det kan hun simpelthen ikke være bekendt over for alle,  der har talt for døve øren og oplevet de gentagne ledelsessvigt på hendes vagt.”

placeholder

Fejer for egen dør

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sofie Carsten Nielsen til kritikken fra Jens Rohde.

I stedet henviser De Radikales pressetjeneste til, at Sofie Carsten Nielsen tidligere, i et interview i Berlingske, har erkendt, at “vi skal i dén grad feje for egen dør i Radikale Venstre, og det gør vi også.”

"Det, jeg har rejst med min tale i Folketinget, er større end det, synes jeg,” lød det ved den lejlighed.

Konsekvenserne for demokratiet og de politiske løsninger

“Vores arbejdsmiljø er vores ansvar i Radikale Venstre, og det skal vi gøre noget ved, og det er vi i gang med og har hyret mennesker til at hjælpe os med. Men konsekvenserne for demokratiet og de politiske løsninger er det afgørende. Og det, synes jeg, er det største problem.”

Senest er Folketingets Præsidium og partiernes gruppeformænd blevet enige om, at der er brug for nye initiativer mod stress og dårlige arbejdsvilkår.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tror flere har det som Rohde, at se det lyseblå dress og den fremtoning på talerstolen og den tale, hvor man tænkte, slå ikke med sten, du bor i glashus. Min respekt for SCN er væk.

"Min respekt for SCN er væk."
De radikale har aldrig fortjent respekt.
En stor tak til Mette Frederiksen for ikke at lade de radikale indgå som et regeringsparti.

SCN. Burde tage en uddannelse som plejer på vores sygehuse i stedet for lovgiver, hun var med til at ødelægge efterlønnen. Dagpenge forringelser.

Det ville da være synd for vores ældre medborger hvis hun skulle passe dem,hun hemmeligholder jo bare alle skandalerne inden for det offetlig system.Nej det enste scn.beklager det er at hun ingen indflydelse har i regeringen og lykke for det,de radikale har gjort nok svinestreger over for det arbejdende folk håber de ryger helt ud af folketinget,men det er jo nok at håbe for meget da de jo lefler for de 2 sprogede godt Mette undlod at tage dem med i regeringen,stor kado til vores dygtige statsminister og resten af regeringen.

Endnu en god grund til at glæde sig over, at socialdemokratiet har valgt ikke længere at lade sig trække rundt i manegen af de radikale.

"Jens Rohde var ved at kaste op, da han hørte Sofie Carsten Nielsens tale".
Man behøver ikke at høre en radikal åbne munden for at få opkastningesfornemmelser.
Man skal bare tænke på dem.

Virkelighedsfornægtelsen og selvynk driver i stride strømme, fra De Radikales leder når hun ser problemet med 10 stressrelaterede sygemeldinger, siden 2019, i Folketinget.

Selvfølgelig er et stresstilfælde, et for meget!
Men hvis man ser på problemerne i Folketinget i forhold til det resterende samfund, er hykleriet totalt!!!
De 10 tilfælde svarer til 1,7% af Folketingspolitikerne, hvorimod tallet er 12% for resten af den danske arbejdsstyrke.

Og når hykleriet så ovenikøbet kommer fra personer som selv laver deres regler for arbejdet og fastsætter sin egen løn, ja så bliver det rigtigt nok kvalmende...

I stedet for at ynke sig selv og sine selvskabte problemer, burde Folketingspolitikerne løse problemet med de 12% ad danskerne som bliver syge af stress. Og det vel at mærke til en årlig udgift på 14 milliarder, hvert år, som samfundet bruger på sygdommen.
For sikkert er det, at uanset hvilke tiltag politikerne laver, for at løse deres problemer, så kommer det ikke det generelle arbejdsmarked til gode!

"10 medlemmer af Folketinget siden folketingsvalget i 2019 har været sygemeldte med stress"

Øøhhh, Sofie. Har du nogensinde vent blikket ud mod samfundet, hvor den ene efter anden dratter om med strees? Det er skam ikke kun Jer politikere, som får strees af Jeres ivrige reform virke. Det påvirker alle landets borgere, når I politikere vælter rundt i hinanden med det ene ville reform bud efter det andet. Knapt er man som borger indstillet på en vej før den så igen ændres, strammes hovedløst igen - Helt uden omtanke og formål andet end at en politiker nu igen har behov for at markere sig.

Det er Jer politikere, som bære ansvaret for Jeres egen tåbeligheder.

Og I politikere kan melde Jer syge med strees på fuld løn i månedsvis uden konsekvenser. Det kan de fleste borgere ikke gøre uden risiko for fyring og for at gå fra hus og hjem. Så her ude i det virkelige liv må mange forsætte indtil man nærmest falder død om af strees. At politikere de seneste år, ikke mindst fra Radikale Venstre, har ført en regulær hetz mod syge og ledige borgere har gjort situationen voldsomt være. Det er ikke sjovt at være syg og eller ledig. Men I politikere har med Jeres hetz ophøjet det til et rent helvede for mange berørte borgere.

Skam Jer. Skam Jer.