Dansk Industri: Drop efterløn og få en præmie

Regeringen og fagbevægelsen ser positivt på DI-forslag, som kontant vil belønne folk der fravælger efterløn.
Dansk Industri (DI) har fremlagt en såkaldt akutpakke - som et indspark til debatten på tirsdagens konference Fremtidens Danmark -, der kan øge arbejdsudbuddet med næsten 11.000 fuldtidspersoner fra 2022.  

“Situationen er alvorlig. Vi risikerer at hæmme vores lands muligheder for at komme bedst muligt ud af coronakrisen, hvis opsvinget ikke bliver varigt,” siger administrerende direktør hos Dansk Industri, Lars Sandahl og fortsætter:

Virksomhederne mangler arbejdskraft på et niveau, der påvirker både drift og overskud

“Virksomhederne mangler arbejdskraft på et niveau, der påvirker både drift og overskud, og det har betydning for hele samfundet. Det kræver, at vi sikrer langsigtede reformer, men det kræver også, at vi rykker med det samme.” 

Hæv præmien fra 14.000 til 30.000

Dansk Industris pakke består af to forslag.

Det første forslag – og det der kan give flest hænder – handler om at give folk med ret til efterløn en kontant præmie for at fravælge ordningen:

“For en lang række danskere er gevinsten ved at blive på arbejdsmarkedet for ringe, hvis de kan gå på efterløn. Det er tosset, for der er så mange dygtige medarbejdere, som ville have glæde af at blive på arbejdsmarkedet, og som arbejdsgivere og samfundet også ville have gavn af.

Det er tosset, for der er så mange dygtige medarbejdere

Derfor vil vi mere end fordoble den skattefri præmie for dem, der dropper efterlønnen for at blive på arbejdsmarkedet,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Den fordoblede præmie skal udgøre 30.000 kroner pr. kvartal mod de nuværende 14.000 kroner, og det vil ifølge DI's beregninger øge arbejdsudbuddet med 8.000 fuldtidspersoner allerede i 2022.

“Samtidig vil det forbedre de offentlige finanser med 900 millioner kr. om året, fordi staten sparer efterløn og samtidig får en skattegevinst fra de arbejdende. Det er ren win-win,” mener Lars Sandahl Sørensen.

Sænk dagpengesatsen for nyuddannede

DI foreslår også at dagpengesatsen for dimittender - altså nyuddannede - sættes ned til maksimalt 60 procent af det højeste dagpengebeløb.

Et forslag som flugter det, som Venstres Jakob Ellemann-Jensen lancerede forleden.

Det vil konkret betyde, at de nyuddannede højst kan modtage 11.600 kr. om måneden mod i dag 13.815 kr.

“Det vil både hjælpe virksomhederne og være til gavn for de unge selv at komme ud på arbejdsmarkedet,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Dette forslag vil øge arbejdsudbuddet med 2.800 fra 2022.

“Kigger vi på med stor interesse”

Statsminister Mette Frederiksen (S) modtager forslaget om at fordoble den skattefri præmie til dem, der dropper at gå på efterløn, positivt:

“Det forslag kigger vi på med stor interesse,” siger Mette Frederiksen til TV 2 News.

Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser positivt på forslaget fra Dansk Industri.

Formanden for FH, Lizette Risgaard, understreger, at der er mange muligheder for at øge arbejdsudbuddet, for eksempel med seniorordninger og andre forslag, som kan animere seniorer til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, men som udgangspunkt er hun positiv.

Gulerod virker

Også fagforbundene Dansk Metal og 3F er umiddelbart positive over for forslaget.

Det virker at give medarbejderne en gulerod

“Det virker at give medarbejderne en gulerod for at få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Derfor giver forslaget om at fordoble efterlønspræmien god mening. Men vi synes også, det er oplagt, at man kigger på bedre seniorordninger ude på virksomhederne,” siger Metal-formand Claus Jensen til Finans.

3F-formand Per Christensen har ifølge Finans “ingen problemer” med at belønne efterlønnere, der kan og vil arbejde.

Han minder samtidig om, at arbejdsgiverne også bør vende blikket mod ledige over 50 år, som selv nu kan have svært ved at få nyt job.

Ifølge Finans er både De Radikale og Venstre også positive over for DI-forslaget om at fordoble den skattefri præmie for dem, der afstår fra at benytte sig af efterlønsordningen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad sker det lige der for FH og 3 F. Så er i jo med sil at begrave efterlønnen. helt ! Det er sgu ikke i orden

Hvad er der i vejen med at fordoble satsen - hvis alle andre regler om udbetaling og efterløn i øvrigt fastholdes, som det er nu? Det kan det kun være et stort plus for ordningen.

Hvad sker det lige der for FH og 3 F. Så er i jo med sil at begrave efterlønnen. helt ! Det er sgu ikke i orden

Forslaget er ok men det skal væremåde fribolig basis. Det må ikke være en vej til at sløfe efterlønnen permanent

Hver gang Dansk Industri udtaler sig er det til skade for den almindelige lønmodtager. Det er jo det, som er deres opgave, det som de bliver betalt for. Ikke noget nyt i det.

De seneste uger er antallet af udbudte stillinger på jobnet.dk raslet ned med op mod 25%. Ledige over 50 år kan nærmest ikke få et nyt arbejde. Med mindre de har helt unikke kvalifikationer.

7.000 podere står til at blive frigivet til arbejdsmarkede nu og de kommende uger og måneder. Ferien er overstået og masser af ferieafløsere står med tomme hænder. Bygge- og anlægsbranchen har snart indhentet det tabte under corona nedluknigen hen over vinteren. En akut situation er overstået. Og så hersker der normal tilstande på arbejdsmarkedet.

Så manglen på arbejdskraft er som sædvanlig stærkt overdrevet som altid fra den kant og udelukkende atter et angreb mod velfærdsstaten fra det blå hold som altid i de seneste årtier.

At 3F hopper på den vogn er en katastrofe for fagforeningerne. Man skulle næsten tro de er blevet betalt for det.

Helt enig.

DI vil gerne have mere underbetalt arbejdskraft.

Derfor spiller de kortet: For samfundets skyld.

Stop lige. Forslaget fra DI, som er ganske udmærket, rør ikke ved efterlønnen, der bliver givet ca. 30.000 skattefri kr. pr. kvartal, synes jeg han sagde, hvor seniorer kan blive lidt længere på jobbet, hvis de har kræfterne og lysten. Efterløn og Arnepension fortsætter, det samme gør seniorpension. Det er bare en gulerod for de ,der gerne vil blive lidt flere år på jobbet. og det er der mange ældre ofte enlige mænd der gerne vil, kvinder også, vris når der er noget at vrisse af :).

Dette lagde jeg også mærke til; men forslaget er for uldent til, at man kan vide, hvad der virkeligt menes.
Hvis det er imidlertid sådan, at man, imod at gå på efterløn, hver gang et nyt kvart-år starter frasiger sig sin efterløn alene for dette, det kommende kvart-år og samtidig til den almindelige tarifløn kan få
30.000 kr som præmie betalt oveni for "arbejdslyst", så kan der være en ide i forslaget, men kun såfremt det altid kun gælder for et kvart-år ad gangen uden tab af efterlønsmuligheden senere hen.

DI vil kun have et større udbud af arbejdskraft til urentable virksomheder.

DI vil kun have et større udbud af arbejdskraft til urentable virksomheder.

Så har du ganske enkelt ikke forstået, hvordan Venstre, gennem en masterplan udviklet af Anders Fogh Rasmussen som hovedarkitekt i slutningen af 90'erne i årene lige før han indtog statsministeriet i 2001, har skrået den ene skive efter den anden af velfærdsstaten Danmark i over 20 år med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Vedholdende og i ubemærkethed. Et imponerende stykke manipulation, hvor der udadtil har været fokus på udlændinge politik, mens det virkelig spil om afviklingen af velværdstaten Danmark er foregået i kulissen med nedrullede gardiner.

Som sagt med en lille ubemærket skive efter den anden fik AFR sat sin drøm i værk om en amerikanisering af Danmark. Og Venstre har langt fra tabt den ideologiske kamp. Langt fra. Så snart de får magt igen om 2, 6, 10 eller... så fortsættes der videre derfra med ødelæggelse af velfærdstaten Danmark. Indtil den er helt afviklet og er omvandlet til et forsikrings velfærdssamfund med USA som forebillede. Og er det først sket, er der ingen vej tilbage.

Du har helt ret!

Du har helt ret!

Du har helt ret!

Du har fuldstændig ret. Lige bortset fra at du har overset, at AFR og hans parlamentariske grundlag jo samtidigt med nedskæringer - reducerede skattekontrollen af navnlig de selvstændige i en fuldstændig uforsvarlig grad

Du har fuldstændig ret. Lige bortset fra at du har overset, at AFR og hans parlamentariske grundlag jo samtidigt med nedskæringer - reducerede skattekontrollen af navnlig de selvstændige i en fuldstændig uforsvarlig grad

Du har fuldstændig ret. Lige bortset fra at du har overset, at AFR og hans parlamentariske grundlag jo samtidigt med nedskæringer - reducerede skattekontrollen af navnlig de selvstændige i en fuldstændig uforsvarlig grad

Du har fuldstændig ret. Lige bortset fra at du har overset, at AFR og hans parlamentariske grundlag jo samtidigt med nedskæringer - reducerede skattekontrollen af navnlig de selvstændige i en fuldstændig uforsvarlig grad

Du har fuldstændig ret. Lige bortset fra at du har overset, at AFR og hans parlamentariske grundlag jo samtidigt med nedskæringer - reducerede skattekontrollen af navnlig de selvstændige i en fuldstændig uforsvarlig grad

Du har fuldstændig ret. Lige bortset fra at du har overset, at AFR og hans parlamentariske grundlag jo samtidigt med nedskæringer - reducerede skattekontrollen af navnlig de selvstændige i en fuldstændig uforsvarlig grad

Man kunne jo starte med at fjerne det åndssvage krav, at man skal have været i fuld beskæftigelse i året op til efterlønsalderen! Bliver man fyret i året op til efterlønsalderen, så glem alt om at være “det grå guld” Firmaerne kigger ikke en gang på din ansøgning! Var kravet derimod væk, var der måske nogen der kan se mening i at prøve at optjene den skattefrie gevinst ved at arbejde. Om ikke andet så ved deltidsjob. Men har man IKKE haft fuld beskæftigelse får man IKKE del i det gode at kunne optjene efterlønsportionerne! Hvad gør man så? Tja, man søger da Arnepension i stedet hvis man kan opfylde kravene til denne! Så DI ligger som de har redt op til!!

Hej Julle, du har ikke skrevet noget forkert her. Mine egne erfaringer er, at arbejdsgiverne hyler efter billig og højtkvalificeret arbejdskraft, men for det meste uden selv at gide søge efter disse. Jeg har arbejdet som værkfører og personale person og dermed havde adgang til samtilge JOBNET's lediges profiler. Ud fra ganske få søge ord var jeg på den måde i stand til at finde et mega udbud af velkvalificeret arbejdskraft til normale løn og arbejdsvilkår, 2018. Her får du som arbejdsgiver folks fulde navn og tlf / mail, og ret til at kontakte de personer du måtte ønske at tale med!
Da min virksomhed blev flyttet til Polen af et multinationalt investerings selskab blev jeg ledig. Jeg nåede her at sende 120 ansøgninger til et bredt udvalg af virksomheder, fra pladsmand på genbrugspladsen og til leder i en større virksomhed. 3 af mine ansøgninger fik jeg svar på, de 2 kendte mig i forvejen og den sidste var kommunal. 117 gad end ikke at give et svar. Der er i de seneste år optaget et minimum af lærlinge/ praktikanter på arbejdemarkedet.Desuden er voksenlærling nærmest et skændsord.
Den konstante hylen om billig arbejdskraft fra DI og andre lyder i mine ører så hult at det gør ondt. De ligger som de har redt. Kom i gang og gør selv en lille smule for at få kvalificerede folk!

DI lever jo meget efter devisen "udbud og efterspørgsel"

Hvorfor vil de så ikke hæve lønnen for at tiltrække arbejdskraft??

De der ikke kan overleve, med en højere lønudbetaling, må jo bare lukke. De er åbenbart ikke konkurrencedygtige nok.

Yep - enig - de hyler og skriger...
De blå har et mantra, der siger "Hvad der ikke kan stå, må falde"...
Det "glemte" de lige da coronaen kom...
Et andet blåt mantra "Det skal kunne betale sig at arbejde"...
Ja, hæv lønnen...
Og så er det vist ved at være tiden, at der kigges på overskudsdeling igen...Så bliver der stille fra DI...

DI og 3F m.m. ved at det er sundest for de ældre at have et arbejde. I længden bliver de ældre mere tilfredse af at have noget fornuftigt at stå op til - et arbejde. Jeg kan nu godt blive træt af alle dem der ved hvad der er bedst for andre - og hvordan andre skal leve deres liv. Jeg synes nogen gange at man glemmer at der er en kæmpe arbejdsmarkedsforstærkning skjult i alle de hjemmegående rigmandsfruer - der oftest har en avanceret akademisk uddannelse. Hvorfor har disse rigmandsfruer dog ikke set det lyksalige i, at de har et job at stå op til?.

Naaa - der er jo forskel på fisk ... :-))

Indledningsvis synes jeg, DI trykker på automatpiloten, når de beder samfundet om at løse problemet. De kan da bare selv betale, hvis det er det, der skal til. Om årsagen til arbejdskraftmanglen: Når det omhandler faglært arbejdskraft har arbejdsgiverne de sidste 30 år forsømt at ansætte lærlinge, hhv. stillet praktikpladser til rådighed. Så arbejdsgiverne ligger, som de har redt. Fsva. ufaglært arbejdskraft er problemet dels, at arbejdsgivere ikke tilbyder attraktiv arbejdsvilkår (herunder lønvilkår). Der er masser af ledige hænder, hvis arbejdsgiverne ellers er parate til at kigge efter og at gøre arbejdspladserne attraktive. Selvfølgelig er der særlige situationer, hvor manglen skyldes konjunkturer. Læs f.eks. AE's FB-opslag 21.8.21: "Cheføkonom: "Tempoet på arbejdsmarkedet er meget opskruet. Antallet af ledige stillinger boomer, og flere er bekymrede for at det går for hurtigt, og vi risikerer en overophedning af dansk økonomi.
Der er ikke tvivl om, at der i øjeblikket er voldsom rift om arbejdskraften, men en stor del af jobvæksten er midlertidige job inden for sundhed og socialvæsen, som skyldes COVID-19-relaterde aktiviteter som test, smitteopsporing, og vaccine.
I takt med at vi får rullet vaccinen ud, og der kommer styr på virus, vil der blive skruet ned for de COVID-19-relaterde aktiviteter, og dermed vil der blive frigjort mere arbejdskraft til den private sektor.
Samtidig er der fortsat flere arbejdsløse end før krisen, og ud over de registrerede arbejdsløse har vi en stor gruppe af arbejdsløse på 50.000 personer, som ikke er registreret som arbejdsløse, men som ønsker et arbejde, og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi har også 100.000 deltidsansatte, som gerne vil arbejde flere timer.
Arbejdsstyrken vokser også i disse år – blandt andet fordi pensionsalderen gradvist hæves. Og hvis det ikke er nok, er der også 15 millioner arbejdsløse i EU. Der ér et rekrutteringsgrundlag.
De mange ledige stillinger på arbejdsmarkedet i øjeblikket skal også ses i lyset af, at virksomhederne har holdt igen med ansættelserne under nedlukningen og nu skal have bemandingen op på et mere normalt niveau. Det betyder, at der lige nu er ekstraordinært mange ledige stillinger.
Derfor er der også ekstra rift om arbejdskraften, men når tilpasningen til en mere normal hverdag er overstået, vil tempoet gå ned igen.
Arbejdsgiverne skal helt sikkert længere ned i bunken af jobansøgninger, end de plejer, men ligesom arbejdsløse skal afsøge jobmarkedet grundigt, skal virksomheder også gøre sig umage, når de leder efter arbejdskraft.
Det kan godt være, at man har svært ved at finde medarbejdere gennem de netværk, man plejer at bruge, men det er vigtigt også at kontakte a-kasserne og jobcentrene, når der skal rekrutteres.
På den måde kan vi også få nogle af de grupper i arbejde, som normalt befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet."

Jeg hører til dem, der godt kunne tage nogle flere år på arbejdsmarkedet. Men ældre arbejdstagere er generelt ikke eftertragtede. Derfor klinger det ekstremt hult, at DI kommer med det forslag. Hvis de virkelig mener det, er det andre ting, der skal til:!fx nedsat arbejdstid, ret til mere ferie, og en arbejdsmiljølov, der i langt højere grad beskytter de ansatte. Mange af os har sådan set penge nok, så den gulerod virker ikke!

Jeg hører til dem, der godt kunne tage nogle flere år på arbejdsmarkedet. Men ældre arbejdstagere er generelt ikke eftertragtede. Derfor klinger det ekstremt hult, at DI kommer med det forslag. Hvis de virkelig mener det, er det andre ting, der skal til:!fx nedsat arbejdstid, ret til mere ferie, og en arbejdsmiljølov, der i langt højere grad beskytter de ansatte. Mange af os har sådan set penge nok, så den gulerod virker ikke!

Administrerende direktør hos Dansk Industri, Lars Sandahl siger
“Virksomhederne mangler arbejdskraft på et niveau, der påvirker både drift og overskud, og det har betydning for hele samfundet."
Igen kære Lars - I har sovet i timen, og ikke gidet tage lærlinge og stillet praktikpladser til rådighed...
I ligger som i har redt, og nej, der skal ikke flere underbetalte udlændinge ind i landet...vi har rigeligt arbejdskraft, bare virksomhederne gider at lette r....

Annonce