Borgerforslag mod hadforbrydelser får opbakning: “Det bør tages seriøst"

Tre kvinder står bag et borgerforslag mod hadforbrydelser, der netop har fået over 50.000 underskrifter. Nu skal politikerne på Christiansborg tage stilling.
Det er to kommende sociologer og en uddannet jurist, der er gået sammen om et fælles mål: De vil beskytte minoriteter og ændre lovgivningen for hadforbrydelser.

Sammen har de stillet et borgerforslag, der har fået over 50.000 underskrifter.

Det betyder at politikerne på Christiansborg nu skal tage stilling til forslaget.

Helt konkret ønsker de, at udsatte minoritetsborgere får en bedre retsbeskyttelse i Danmark, hvis de bliver udsat for en hadforbrydelse.

Forslaget stiller krav til ændringer i lovgivningen, så kønsidentiteten for den forurettede og et eventuelt handicap skal skrives ind i loven.

Dernæst skal det være tydligt i lovgivningen, at hadforbrydelsen kan være helt eller delvist motiveret af had.

50.776 borgere landet over har skrevet under

Forslag møder opbakning på Christiansborg  

Borgerforslaget bliver med stor sandsynlighed vedtaget. Det har oplevet stor opbakning blandt mange af partierne, fortæller Dina Hashem.

“Alle dem vi har mødt har været rigtig positive over forslaget,” siger hun.

Til efteråret skal partierne tage stilling til forslaget.

Karina Lorentzen Dehnhardt, der retsordfører for SF, er begejstret for forslaget og understreger, at de i partiet kommer til at støtte forslaget.

“Vi bakker forslaget op. Vi synes det er vigtigt, at vi både taler om hadforbrydelser og bakker op med lovgivning. Jeg synes det er et rigtig godt forslag, de kommer med og det er positivt, at vi nu får en diskussion i Folketinget om det,” siger hun til Netavisen Pio.

Også Jeppe Bruus, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet, er begejstret for forslaget: 

“Det er et rigtig godt og et rigtig vigtigt borgerforslag, for vi skal ikke acceptere hadforbrydelser,” siger han til TV2 Lorry.

Et forsømt kriminalitetsproblem   

De tre forslagsstillere, Dina Hashem, Cecilie Fjeldberg Hjarsen og Melisa Tas, mødte hinanden for et år siden gennem en fælles veninde.

På det tidspunkt kendte kvinderne ikke hinanden, men kendte dog til hinandens fagligheder med baggrund i sociologi og jura.

Den fælles interesse for kvinderne bunder i måden man gennem årene har talt om hadforbrydelser, der ikke har taget det alvorligt nok, mener Dina Hashem.

“Man har ikke rigtig taget det seriøst og kigget på det med et fagligt perspektiv. Det er et af de mest forsømte kriminalitetsproblemer i Danmark”, siger Dina Hashem til Netavisen Pio.  

Efter de tre kvinder blev introduceret, brugte de seks måneder på at læse op på hadforbrydelser i Danmark, søge aktindsigt i sager om hadforbrydelser og forberede en strategi, der skulle få Christiansborg-politikernes absolutte bevågenhed.

Lovgivningen skal ændres 

Skal man ændre noget i samfundet - er lovgivningen et godt sted at starte. Lovgivningen påvirker nemlig vores moralske kompas og dikterer, hvad der er rigtig og forkert opførsel, mener Dina Hashem, der er jurist.

“En ændring lovgivningsmæssigt kan have en præventiv effekt. Den kan diktere, hvad der er korrekt og ukorrekt i forhold til hvad man acceptere i et samfund som vores. På den måde starter man en tilgang, der ikke acceptere hadforbrydelser i Danmark”, siger hun til Netavisen Pio.

For mange sager med hadforbrydelser kommer aldrig for en domstol og bliver dømt. Udsatte minoritetsborgere skal omfattes af lovgivningen, så de ikke føler sig utrygge i det offentlige rum, eller når de går på internettet, mener Dina Hashem.

En ændring lovgivningsmæssigt kan have en præventiv effekt

“Der er for mange sager, man hører om, som ikke kommer for en domstol. Der er også rigtig mange sager, hvor udsatte minoritetsborgere slet ikke er beskyttet fordi de ikke er omfattet af lovgivningen, siger hun og fortsætter:

“Det handler om at kunne være en del af et samfund, hvor man kan gå på gaden og åbne internettet, uden at føle sig usikker og blive angrebet”.

Flere tusind udsættes årligt for hadforbrydelser 

50.776 borgere landet over har skrevet under på borgerforslaget mod hadforbrydelser i skrivende stund.

Hadforbrydelser - også kaldt ‘hate crimes' er forbrydelser motiveret af had og fordomme mod bestemte befolkningsgrupper, på grund af for eksempel deres etnicitet, religion eller seksualitet.

Mellem 4300 og 5800 er blevet udsat for racistisk motiveret vold hvert år i perioden mellem 2008 og 2019.

I samme periode er mellem 1500 og 2500 hvert år blevet udsat for vold på grund af deres seksualitet.

Tallene stammer fra en offerundersøgelse fra Justitsministeren, der har adspurgt danskere mellem 16 og 74 år om de har været udsat for vold eller kriminalitet og om volden efter deres opfattelse, har været motiveret af racisme eller formodet seksualitet.


Det oplyser en sammenfatning fra Det Kriminal Præventive Råd.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hadforbrydelser er skrækkelige, især når de forekommer i den ekstra ydmygende variant, at de udføres af gæster imod værter. Der bør straks indføres en skærpende bestemmelse i straffeloven for udlændinge, der begår kriminalitet imod indfødte danskere i deres eget land. En passende minimumsforanstaltning efter strafafsoningen må være hjemsendelse for bestandig efter første dom, samt frihedsberøvelse i et arresthus indtil hjemsendelsen kan ske.

Peter, jeg er ikke helt uenig med dig.
"Helt konkret ønsker de, at udsatte minoritetsborgere får en bedre retsbeskyttelse i Danmark, hvis de bliver udsat for en hadforbrydelse". MEN ikke særbehandling / bedre retsbeskyttelse end andre.

Kære Kurt Jensen

Jeg anerkender ikke præmissen om at minoriteter oplever manglende retsbeskyttelse i Danmark. Jeg oplever kun, at den indfødte danske befolkning mangler retsbekyttelse mod tilvandrede minoriteter, der efterhånden ikke er nogen lille "minoritet" længere. Jeg vil gerne give dig konkrete eksempler - der er jo nok at vælge i mellem. Den stakkels minoritetssigøjner Dollar Levakovic er netop nu - igen - tiltalt for adskillige forbrydelser begået imod indfødte danskere i Danmark. Den kroatiske statsborger har 13 tidligere advarsler om udvisning. Det pakistanske minoritetsoffer Shuaib Khan havde 9 domme, herunder dødsvold, inden han blev udvist. Så sent som i dag har Københavns Byret afgjort, at en irakisk mand der er mistænkt for i 2006 og 2007 at have spillet en helt central rolle i et netværk, som havde sendt op mod 30 selvmordsbomber til Irak, får lov til at blive på tålt ophold i Danmark. I alle sagerne er domstolenes begrundelse hensynet til dem og ikke til os.

Et andet godt eksempel er den danske tegner Kurt Westergaard, der er blevet begravet i smug et hemmeligt sted, imens terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein fik noget der lignede en statsmandsbegravelse gennem København. I dag ligger sidstnævnte begravet i offentlig kendt muslimsk jord i Brøndby. Ingen har skændet terroristens gravsted med andet end blomster.

God aften.

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Jeg har endnu ikke set nogen definition på det man mener er en hadforbrydelse, er det f.eks. at råbe rødhårede luder efter en person eller noget lignende ? Eller er det kun når man råber efter en muslimsk kvinde på et bibliotek der ikke har styr på sine lorteunger ?

Eftersom 100 ud af 100 af de forbrydelser begås af indvandrere og er rettet mod forsvarsløse danske så er det da udmærket

De evige ofre Dina Hashem og Melisa Tas er gode eksempler på det velkendte udtryk "man giver en hånd, og så tager de hele armen". De har formentlig været helt frivilligt i det "racistiske helvede" Danmark i flere generationer nu, men det er stadig ikke godt nok. Med forbehold for at jeg er fordomsfuld, så rejser de på ferier til Tyrkiet hvert år, hvor de ikke oplever nogen som helst diskrimination fra racistdanskerne, men alligevel vender de tilbage til os igen hver gang.

“... hvad man acceptere i et samfund som vores". >>vores<<
Der er ikke noget her der er Jeres. De etniske danskere har sådan set aldrig ved en folkeafstemning givet Jer noget der må opfattes sådan.
Og så bruges >>vores<< både om Danmark og de lande vi har modtaget 'flygtninge' fra. Den går ikke.

Kære Kurt Jensen
Du har desværre ikke helt ret. Folketinget har givet en meget stor andel af dem dansk indfødsret på diverse lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvilket reelt betyder, at vi har foræret dem aktier og ejerskab i Danmark. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er desværre de eneste, der stemmer imod de to årlige lovforslag om indfødsrets meddelelse til tusindvis af migranter fra mellemøsten og Afrika.

Jeg mener at alle er i forvejen beskyttede mod hadforbrydelser. Hvis ikke, mangler jeg rødhåret, ældre, jyder, københavner, dårlig begavede, osv. På listen.

Det virker næsten som om, forslagsstillerne har slået knuder på sig selv for at dette helst ikke skal kunne omfatte de mest modbydelige og formentlig også mest hyppige hadforbrydelser her i landet, nemlig de såkaldte dominansforbrydelser med så godt som altid etniske danskere som ofre og med gerningsmænd af anden etnisk oprindelse end dansk.

Jeg kommer aldrig til at tilgive muslimerne at de tog ytringsfriheden fra os. Aldrig.
Nu vil de så skære endnu en luns af den smule ytringsfrihed vi har tilbage. Kære politikere, lad det ikke ske.

Meget interessant kommentar. Lidt at tænke over.

Kære Gunnar Johansen
Muslimerne har ikke taget noget som helst fra os. Vi har selv foræret dem det. Det er altså ikke muslimer, der har bestemt at Danmark skulle tilslutte sig diverse flygtninge- og asylkonventioner, statsløsekonventioner, statsborgerretskonventioner og EMRK. Det er heller ikke muslimer, der har vedtaget alverdens lovforslag om indfødsrets meddelelse, der har massetildelt dansk indfødsret til hundredetusindvis af muslimer og efterkommere. Det er socialdemokrater. Både de røde og blå. De er ikke faldet ned fra himlen. Vi har selv inviteret dem og betalt dem penge for at være her.

Jeg mener nu stadigvæk at Muhammedkrisen blev drevet frem af muslimerne i Danmark, og selv om jeg synes at mediernes chefredaktører er nogle ynkrygge, så har jeg forståelse for at man ikke vil udsætte sine medarbejdere for at blive slået ihjel for ytringsfriheden, og det er derfor Muhammedtegningerne ikke rigtig bliver vist i medierne længere.
Nu går de danske muslimer efter endnu nogle bidder af ytringsfriheden, det store flertal af muslimer mener at deres religion ikke må kritiseres i medierne, og nu skal kritik af islam kaldes "hadforbrydelse".
Selvfølgelig har politikerne da et kæmpe ansvar som de ikke tør løfte. Og nogle af de slemme politikere vil ikke løfte deres ansvar. Enig.

Kære Gunnar Johansen
Muslimer er ikke faldet ned fra himlen. Vi har inviteret dem, givet dem asyl, opholdsgrundlag, ydelser og dansk indfødsret. Ja, det er dumt. Men det er ikke noget, de har tvunget os til. De har bare - meget naturligt - udnyttet vores dumhed. Og vi bliver ved.

Fortsat dagens hovedhistorie kl. 10.18.

Hvor statsministeren i spidsen igennem sin beskæftigelsesminister fortsætter Venstres tiårige had mod offentligt ansatte.

Nu er det blevet sygeplejerskernes tur til for alvor at mærke det.

PTSDen truer en hel minoritetsgruppe der blot er udstyret med et ekstra omsorgsgen.

Folketingets flertal står i løbet af weekenden bag miseren.

Og Pio og Socialdemokratiet er fortsat på ytrings-undladelses-sommerferie.

Venstre klapper i de små hænder!

Og Nye Borgerlige ser allerede de første 10.000 offentligt ansatte forsvinde frivilligt ud af de lovede 100.00.

Hadet mod offentligt ansatte har aldrig været større!

Og sygeplejerskerne reddede om nogen danskerne under coronaen!

Flovt! Forbryderisk.

Ti års nedskæringer. 2% om året. Og antal patienter. Og vanskeligere sproglige forhold . Alt pegede den forkerte retning!

Lovgivning imod uretfærdig behandling af minoritets-arbejdsgrupper ville være at foretrække.

Folketingets flertal har ingen rygrad.

Præcist som folket flest derude på gader og stræder.

Den danske model elsker alles kamp mod alle!

Et stærkt moder-gen står svagt i en sådan kamp.

Selv Pio tøver.

At beskrive egen svaghed kræver lovgivning!

Annonce