Slumlejr-sag: Her er dommen

Anklager gik efter tre års fængsel. Slipper med bøder.
30 filippinske og srilankanske chauffører blev ikke udnyttet af transportfirmaet Kurt Beier Transport i Padborg.

Derfor slipper Kurt Beier med en bøde på 100.000 kroner for overtrædelse af byggeloven og brandværns-bestemmelserne omkring den lejr, som chaufførerne boede i.

Derfor slipper Kurt Beier med en bøde på 100.000 kroner for overtrædelse af byggeloven

Det har byretten i Sønderborg afgjort onsdag formiddag.

Retten lægger i dommen vægt på, at chaufførerne var ansat af Kurt Beier Transports polske datterselskab, og at deres kontrakter levede op til polsk lovgivning.

Selskabets direktør, Karsten Beier, idømmes en bøde på 25.000 kr. Sagens tre øvrige tiltalte frikendes.

Byrettens afgørelse er en ordentlig begmand til anklagemyndigheden, der har krævet tre års fængsel til de ansvarlige i transportfirmaet for at have udnyttet 30 asiatiske lastbilchauffører groft økonomisk, ligesom transportfirmaet skulle betale en bøde på 5,5 millioner kroner.

Kurt Beier: Motelværelser

Tilbage i maj afviste administrerende direktør i Kurt Beier Transport, Kurt Beier, i byretten pure at have udnyttet lastbilchaufførerne - og også anklagen om at benytte illegal arbejdskraft:

Jeg har overhovedet ikke udnyttet chaufførerne

“Jeg har overhovedet ikke udnyttet chaufførerne. Husning, løn og forholdene i øvrigt i Padborg var rimelige.

Men i bagklogskabens lys så de billeder, vi så i pressen, ikke gode ud, men de viser jo ikke vores andre faciliteter. Vi har otte godkendte motelværelser med bruseafdeling og baderum med plads til 20-25 chauffører,” sagde han 12. maj, ifølge Fagbladet 3F i byretten i Sønderborg.

“Men vi skulle have været meget bedre med rengøringen. De skulle dog selv stå for rengøringen inde på værelserne,” forklarede den 46-årige Karsten Beier videre.

Han nægter sig skyldig i anklagerne om udnyttelse af de asiatiske chauffører, brug af deres illegale arbejdskraft samt overtrædelse af blandt andet byggeloven i forbindelse med indkvartering af chaufførerne i lejren i Padborg.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Retten lægger i dommen vægt på, ..., og at deres kontrakter levede op til polsk lovgivning".

Vi skal IKKE have polske tilstande i DK!

Der er alt for stor forskel på anklagen og dommen. Er det en af konsekvenserne af EU medlemsskabet?

Helt enig! - Og bøden er latterlig lille!!!

Fy for Satan !!!

Ankes med det samme...

Annonce