Debatten om au pair-ordningen har fyldt avisernes spalter og nyhedsfeedet på de sociale medier, siden udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mandag proklamerede, at au pair-ordningen måske bliver afskaffet allerede til næste år.  

Særligt en kommentar fra Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard, hvor hun beskriver sin egen afhængighed af sin filippinske au pair i livet som alenemor og topleder, har sat debatten i kog.

“Socialdemokratiet nøler endnu engang, når det handler om ligestilling,” siger Mette Østergaard i DR Deadline. Hun mener nemlig, at adgangen til hushjælp fra Filippinerne er en forudsætning for, at flere kvinder kan blive topledere i Danmark.

Den ulighed er strukturel, og skal ikke symptombehandles med lovliggjort, underbetalt arbejdskraft fra verdens fattigste lande

Men det er forkert og udtryk for symptombehandling, når man forsøger at løse et ligestillingsproblem gennem en ordning, der gør det lovligt at underbetale filippinske kvinder, mener Emma Holten, der er feministisk-debattør og kønsekspert i Oxfam IBIS, der arbejder med global ulighed.  

”Debatten om brug af au pairs i Danmark har handlet om danske kvinders muligheder for at gøre karriere. Og deres muligheder er ringere end mænds. Det skyldes blandt andet, at kvinder hver dag i gennemsnit arbejder en time mere end mænd i hjemmet med omsorgsarbejde. Den ulighed er strukturel, og skal ikke symptombehandles med lovliggjort, underbetalt arbejdskraft fra verdens fattigste lande,” siger Emma Holten til Netavisen Pio.
 

Lederjobs er lavet til mænd

Emma Holten anerkender fuldstændig, at en alenemor med et toplederjob - som eksempelvis  Mette Østergaard - har svært ved at få arbejde og karriere til at hænge sammen.

Løsningen er ikke at hente underbetalt arbejdskraft fra udlandet

Toppen af vores arbejdsmarkedet er nemlig slet ikke indrettet til folk, der selv tager sig af børn, vasketøj og rengøring. Lederjobs er indrettet til mænd, der har en kone, som får hjemmet til at spille, mens de arbejde 50-60 timer om ugen, er hendes argument.

“Det er drastisk undervurderet, hvor meget arbejde der er i hjemmet og med omsorgen for børn. Derfor er de stillinger i toppen af samfundet, som kræver meget mere end 37 timer, designet til mennesker, der har en kone til at tage sig af arbejdet i hjemmet,” siger Emma Holten, og henviser til en undersøgelse fra 2018 fra Rockwool Fonden, der viser, at kvinder i snit arbejder en time mere i hjemmet end mænd hver eneste dag.  

“Løsningen er ikke at hente underbetalt arbejdskraft fra udlandet - hvilket også kun er en mulighed for de allerrigeste. I stedet skal vi indrette et arbejdsmarked, så der er ordentligt tid til omsorg, for der skal stadig besvares beskeder på Intranet og vaskes tøj,” tilføjer hun.
 

Forstår Mette Østergaards “kattepine” 

Men en såkaldt karrierekvinde som Mette Østergaard kan vel ikke vente på, at vi får den ligestilling mellem kønnene, så hvad skal hun gøre? 

“Hun skal gøre det, som feminister altid har gjort, hvilket er at lave politisk aktivisme for de forandringer, man ønsker i samfundet. Så hvis hun (Mette Østergaard, red.) har observeret, at det er umuligt for hende som fraskilt mor i Danmark at have et toplederjob, så er det jo et strukturelt problem, som hun skal råbe op om,” siger Emma Holten.

Hun understreger, at hun godt forstår de kvindelige lederes “kattepine”, og at det er en uhyre svær kamp at tage.
 

En person, der arbejder, skal ikke have lommepenge

For Emma Holten er det helt tydeligt, at au pair-ordningen ikke primært er kulturudveksling, men at au pairs varetager vigtige arbejdsfunktioner for danske familier, som de burde aflønnes ordentligt for.

Det handler også om ens mulighed for at sige fra overfor overgreb

En au pair får 4350 kroner i lommepenge for op til 30 timers arbejde om ugen med rengøring og børnepasning. Men den lave betaling er ikke det eneste problem med ordningen, mener Oxfam IBIS.

“Arbejdstagerrettigheder handler ikke kun om ens købekraft. Det handler også om ens mulighed for at sige fra overfor overgreb, ens mulighed for at sige op og ens ytringsfrihed,” siger Emma Holten, der mener, at ordningen er dårlig for retfærdighedsfølelsen på det danske arbejdsmarked.  

“Det her er ikke en måde at have ansatte på i år 2019 - eller i år 1995. Vi har i Danmark et progressivt arbejdsmarked, som bygger på, at alle skal have ordentlige forhold og selvbestemmelse over deres tid, liv og krop. Det har au pairs ikke, og det er ikke i orden. En person, der arbejder, skal ikke have lommepenge - en person, der arbejder, skal have løn.”

Oxfam IBIS så helst, at au pair-ordningen blev afskaffet helt.
 

En lappeløsning, der har varet 30 år 

Den tidligere Venstre-minister Søren Pind kalder på Twitter au pair-ordningen for “verdens bedste ulandsbistand”.

Det er kønsekspert i Oxfam IBIS, Emma Holten, meget uenig i. For selvom økonomien og betalingsbalancen i mange fattigere lande - som eksempelvis Filippinerne  - er meget afhængig af de penge, som løber tilbage fra landsmænd, som arbejder i Vesten, så skaber de ikke varig udvikling i landene.
 

“De penge, som bliver sendt til Filippinerne, bliver der jo ikke betalt skat af i Filippinerne. Så indkomsten er kun en slags “forbrugs-penge”, som ikke skaber investeringer i uddannelse og infrastruktur. Det er en lappeløsning, der har varet i 30 år.”

Det er jo modigt at tage til den anden side af verden. Risikerer man ikke, at fremstille de filippinske kvinder som ofre i denne her debat? 

“Tværtimod. For mig og Oxfam IBIS handler det her om solidaritet med kvinder, som ofte er på min egen alder. Det at stå sammen med dem, og sige “jeg føler, at du har ret til det samme som mig”. Det er ikke at gøre en person til et offer, men tværtimod at sige, at man synes, at personen har samme værdi, som man selv har,” siger 28-årige Emma Holten.