Folketingspolitiker: Landbrugslobby vil “censurere mig”

”Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende,” fortæller radikal politiker om pres fra magtfuld lobby-organisation.
Den radikale miljø-, landbrugs- og naturordfører, Zenia Stampe, føler sig voldsomt presset af landbrugets brancheorganisationen, Mejeriforeningen - som er en af Landbrug & Fødevarers store medlemsorganisationer.

Landbrug & Fødevarer forsøgte at presse hende til at fjerne og berigtige et opslag, hvor hun argumenterer for, at der sker en forskelsbehandling mellem komælk og plantebaseret mælk.

Det skriver hun på Facebook.

Interesseorganisation: Slet dit opslag inden 30 minutter

Straks efter at hun onsdag havde lagt opslaget på sin Facebook-profil modtager Zenia Stampe og flere medarbejdere i partiet en byge af opkald og mails fra Landbrug & Fødevarer.

Kravet fra Landbrug & Fødevarer lyder, at Stampe skal slette sit opslag ret omgående:

Jeg skulle komme med en berigtigelse og sende dem en undskyldning

“Jeg skulle komme med en berigtigelse og sende dem en undskyldning, hvis ikke de skulle gå til pressen. De satte en tidsfrist på: En halv time, og så skulle opslaget være slettet og undskyldningen falde,” fortæller Zenia Stampe.

Direkte henvendt til Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen skriver den radikale politiker:

“En folkevalgt politiker er ikke en hund, som man kan give kort eller lang snor. Jeg har et mandat at forvalte. Og jeg søger sandheden.”

Har aldrig tidligere oplevet tilsvarende lobby-pres

Zenia Stampe understreger, at hun aldrig tidligere har været udsat for et så voldsomt lobby-pres, som fra Landbrug & Fødevarer:

“Men faktisk har jeg aldrig oplevet noget lignende. Selvfølgelig er jeg vant til at blive modsagt og faktatjekket i medierne. Det er også forekommet, at jeg har misforstået noget eller har taget fejl. Og så har jeg bidt en ydmygelse i mig og berigtiget informationer.”

Zenia Stampe føjer til, at hun er forbavset over, at en stor interesseorganisation tror, at den bare kan skrive en mail til hende, og kræve af hende, at hun fjerner et opslag fra Facebook, som interesseorganisationen ikke kan lide:

De vil censurere mig i stedet for at modsige mig

“Men at en stor interesseorganisation tror, at de bare kan skrive en mail og kræve, at jeg tager nogle informationer ned? Med henvisning til nogle påstande og trusler? De er ikke tilfredse med en debat. De vil censurere mig i stedet for at modsige mig. Det er jeg ikke vant til.”

Kræver en undskyldning

I den konkret sag fastholder Zenia Stampe - efter endnu engang at have undersøgt sagen nærmere, at der er tale om en urimelig forskelsbehandling mellem komælk og plantebaseret mælk.

På den baggrund vil Zenia Stampe ikke undskylde noget som helst over for Landbrug & Fødevarer:

Nej, Landbrug & Fødevarer. Jeg siger ikke undskyld

“Nej, Landbrug & Fødevarer. Jeg siger ikke undskyld,” fastslår hun.

Zenia Stampe mener i stedet, at det er Landbrug & Fødevarer, der skylder hende en undskyldning.

placeholder

 

Røde ører hos Mejeriforeningen

Hos Landbrug & Fødevarers medlemsorganisation, Mejeriforeningen, har man røde ører.

I hvert fald undskylder interesseorganisationen sin fremfusende adfærd over for Zenia Stampe: 

Vi undskylder, hvis du oplevede, at vi pressede for hårdt

“Vi undskylder, hvis du oplevede, at vi pressede for hårdt,” skriver Mejeriforeningen således i en kommentar til Stampes Facebook-opslag.

Mejeriforeningen både indleder og afslutter kommentaren med en undskyldning. Indledende understreger Mejeriforeningen således:

“Kære Zenia. Debatten skal foregå på en ordentlig måde, og derfor er vi oprigtigt kede af, hvis du har følt dig presset. Det har ikke været intentionen, og måske vores kollegaer har været lidt for ivrige for at tale med dig.”

I kommentaren fastholder Mejeriforeningen i øvrigt, at den ikke mener, at komælk og plantebaseret mælk forskelsbehandles.

Her kan du læse Mejeriforeningens undskyldninger til Zenia Stampe i sin helhed:

Mejeriforeningens undskyldninger til Zenia Stampe

Zenia Stampe oplyser over for Netavisen Pio, at hun - udover undskyldningerne fra Mejeriforeningen - også har modtaget en mundtlig undskyldning fra Landbrug & Fødevarers direktion.

Opdateret kl. 14.20

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Vi er oprigtigt kede af, at du har følt dig presset".....Denne ordlyd ligger ansvaret for presset tlbage på Zenia stampe. Hun har ikke FØLT sig presset. Hun ER blevet presset af lobbyvirksomheden. Med denne formulering siger de, at der er "bare noget" Zenia FØLER, at det foregår kun i hendes hoved. Det er en yderst manipulativ formulering, hvor de prøver at fralægge sig ansvaret for at have opført sig mafia-agtigt overfor hende. Det er for dårligt. Lobbyvirksomheden må tage ejerskab over sin egen dårlige opførsel!

Godt set, Karen Margrethe! Det gode ved hele denne affære er, at der nu måske er lidt flere, der får øjnene op for, at politikerne udsættes for et stadigt pres fra arbejdsgiverorganisationerne. Et pres, som Zenia Stampe, modstod, men som svagere sjæle nok ville have givet efter for. Hvis der aldrig var nogen der gav efter over for lobbyorganisationernes pres, ville de jo ikke forsøge at pressepolitikerne.

Hvor meget økonomisk støtte får de forskelligepolitiske partier fra Landbrug og Fødevarer?

Godt gået Zenia -respekt. Burde du ikke skifte parti ?

At kalde en - tit tilsukret - kemisk plantedrik for “mælk”. skal nok bidrage til folkesundheden.

Landbrug og fødevarer er en aggressiv og lidet sandhedssøgende organisation, der glimrer ved anvendelse af verbalteknikker og brovten propaganda med det formål, at bortforklare deres indlysende manglende vilje til at begrænse deres belastning af miljøet med udledning af næringsstoffer og kemikalier, og anvendelse af antibiotika i produktionen. Samtidig har man i nærmest barnlig trods valgt at kalde sig selv for "Bæredygtigt landbrug". Og nu ser vi så flere eksempler på personforfølgelse og stalking af meningsdannere, der ikke køber propagandaen. Vi lige hørt om en forsker, som man uberettiget trak i retten for injurier på grund af en ilde hørt videnskabelig udredning, hvis lødighed aldrig bør afgøres i retten, men ved et pear review, og nu hører vi så om trusler mod en folketingspolitiker, fordi hun har forfattet et debatindlæg.
Måske skulle disse mafiametoder selv testes ved retten, og denne gang i en straffesag. I hvert fald kunne lidt eftertanke måske føre til lidt besindelse hos en lille gruppe i samfundet, der hvert år modtager for 6 milliarder kr. i landbrugsstøtte og ikke er kendt for at overbetale i skat. Tålmodigheden hos den brede befolkning mod aggressive bistandsmodtagere kunne jo føre til en kostbar modvilje mod Landbrug og Fødevarer til kostbar skade for deres medlemmer.

På den lange bane er spørgsmålet hvem der censurer hvem?

Minkerhvervet blev i løbet af en nat censureret bort!

Af statsministeren og hendes støttepartier!

Dansk landbrug har lært lektien!

Det er Kabul-tid for dansk landbrug!

Spørgsmålet er hvem der bliver tilbage når alle klimaforkæmperne har fyret deres krudt af!

Evakueringerne er allerede i gang!

Efterretningsvæsenerne er imidlertid tavse!

Endnu engang kommer de for sent!

Selv Mogensen og Kristiansen turde ikke røre emnet.

Forståelsen for dansk landbrug er tilbage til Anker Jørgensen tiden.

Kun Socialdemokratiet og Venstre i fællesskab kan redde landbruget!

De store Herkulesfly må på vingerne!

Ellers bliver de danske ofre på lang sigt så store, at klimaforkæmperne kommer til at ende som ofre for egen politik!

En voksen må for enden af bordet for klimaforhandlingerne!

Tænk hvis minken havde fået den chance!

Regeringens tredje Kabul-redningssituation med statsministeren i cockpittet er forestående.

Ofrene bliver endnu engang uoverskuelige!

Kun folkene nede på spillepladen kender realiteterne?

Det folk levede af forsvandt for minkavlerne, for Afghanerne og nu for hele dansk landbrug!

Alle spindoktorer inviteres til fremtidens verden.

Folk på spillepladen væltes som dominobrikker!

Og hvis de reagerer kaldes det censur!

Politikere og spindoktorer lever kun så længe et vist antal brikker bliver stående!

Politikere og spindoktorer kan drømme!

Folk på spillepladen kender konsekvenserne!

Politikere og spindoktorer går ned med stress.

Virkeligheden sparker igen!

Redningsaktionernes tid er over os overalt!

Hvem væltes af spillepladen!

Deadline nærmer sig!

Hvem og hvad kan reddes!

Der er næppe plads til alle!

Verden sulter!

I Danmark sendes bønderne på flugt!

Der mangler VVS-medarbejdere overalt!

Det er bøndernes fremtid!

I Talebanland kan der kun dyrkes opium.

I Daneland kan dyrkes alt!

Og børn bliver sunde og kloge af mælk og proteiner!

Men grundlæggende viden er blevet censureret bort af klimaforkæmperne i 25 år.

Tabet af viden ligger i grådigheden der importeres med Maersk-containere, der aldrig har haft større omfang og indtjening.

Klimaets reelle problem.

I containerne findes alt det som politikere og spindoktorer hygger sig med!

Og det skulle jo nødigt fjernes fra kvindernes toiletborde! Tøj, tasker, smykker, cremer, kunstigt dit og dat og farver!

Nej, landbruget lugter af penge!

Det kan enhver lille pige forstå.

Alle legesagerne og trøstebamserne og computerne vil ingen fjerne fra børneværelsets CO2 udslip.

Næ, køleskabets mælk og youghurt. Det produceres i Lille Danmark. Det lugter hvert forår. Det redder vort klima.

Alt andet kan bestå!

“Det der samler os er givet vores passion for biler!”

I Danmark foregår kampen på ord!

Tænk at leve et så fantastisk sted!

Og VVSere er der altid brug for!

Kældre og lejligheder bliver snart overfyldte af kloakvand!

Havene stiger. Og Storbyerne udbygges ud over havet! Altid jobs til VVSerne.

Hvis landmændene kollektivt nedlagde jobbet i morgen, ville alle klima-kloge-ågerne få en opvågnen, der ville være givtig.

Mælken ud i kloakkerne! Tilbage til Anker Jørgensen Kampmann.

“ Billedet af landmanden, der hældte frisk mælk i kloakken, gjorde et uudsletteligt indtryk, og efter kun tre dage indgik daværende statsminister Viggo Kampmann et forlig med den ret nytiltrådte og stærke præsident for Landbrugsraadet, senere minister Anders Andersen.

I 1970'erne under regeringen Anker Jørgensen medførte en særskat på landbrugsjord store manifestationer blandt landmænd, og i 1976 gennemførtes de velkendte traktordemonstrationer, hvor bl.a. den nye Lillebæltsbro blev spærret. Særskatten forsvandt i løbet af nogle år gennem politiske forhandlinger.“

Rettidig omhu har med landbruget som grundfaktor skabt det velfærdssamfund der giver alt for mange spindoktorer mulighed for at drømme stort.

Overalt i verden drømmes der stort!

Dansk mælk og honning ville på et splitsekund tiltrække folk fra hele verden.

Lad de danske klimadrømmere bytte plads med Afghanerne!

Sund fornuft ville hurtigt indfinde sig! En voksen til stede i forhandlingslokalet!

Censur er ord!

Eliminering er virkelighed!

Virkeligheden gør ofte mere ondt end ord.

Spørg blot en afghaner? Der bliver rig mulighed for det i fremtiden!

Også for en fri radikal!

Hver eneste landmand er klima-mæssigt ansvarlig for ca. 10.000 borgere i Danmark, IKKE KUN FOR SIGSELV.
Men landbruget er ikke problemet, MEN LØSNINGEN på klimaproblemerne. Deres løgnagtige opførsel overfor forskere og kritikere SKAL STOPPES POLITISK.

Axel Jensen!
Du må være verdensmester i lange og intetsigende indlæg !

Man kan i hvert fald mene, at Axels indlæg sådan set kunne forkortes en anelse til dette
"Det er Kabul-tid for dansk landbrug!"
Analogien skulle så på kort form udkrystallisere det synspunkt, at politikere, miljøforkæmpere og forskere tilsammen er konspiratorisk forenet i et morderisk fælles talibansk fundamentalistisk felttog, og er ude på at aflive et puritansk idealistisk landbrug, hvis eneste mål i livet er at producere ilt (næring) til fællesskabet.
Men ligesom i Kabul er den angrebne part lidt svær at få krænget en englestatus og glorie ned over.
Landbruget udleder, før vi indregner miljøeffekten af enorme mængder importeret soya-foder dyrket på nedlagt regnskov i Brasilien, ca. 20% af vores CO2 udledning, de udleder fortsat alt for store mængder næringsstoffer til naturen (nobonaturen, kystnære områder og grundvandet), de udleder plante- og insektmidler med en fatal nedgang i insektbestanden, de er fortsat storforbrugere af antibiotika med risiko for multiresistens til følge, og de trækker alvorlige veksler på dyrevelfærden. Alt dette påfører samfundet omkostninger, som ikke dækkes af producenten, men er et ikke bæredygtigt bidrag til den enkelte landmands indtjening og dermed et indirekte subsidie til erhvervet.
Til dette skal lægges, at den enkelte producents focus på indtjening gennem de sidste 20 år har styret erhvervets samfundsnytte nedad. Produktionen af slagtesvins eksportandel er i denne periode eksploderet fra næsten 0 til nu at udgøre ca. 50% af svineproduktionen. Her sælges kødet til 8-9 kr. pr. kg, medens produktionsværdien af den videre forarbejdning nu henlægges til Tyskland. Den direkte statsstøtte, og den indirekte ved ikke at beskatte udledninger og miljøbelastninger går altså til at opfede økonomi og beskæftigelse i tysk fødevareindustri, medens en kæmpe regning lander på danske skatteborgere.
Jeg skoser sådan set ikke den enkelte landmand, der jo ikke bestemmer rammerne omkring egen produktion, men forholdet er groft ude af balance, og kan vel bedst sammenlignes med U-landsøkonomi, hvor dårlige lønninger og skadevirkninger efterlades i ulandet, medens produktionens værdi eksporteres ud af landets økonomi og lander i helt andre lommer.
Jeg er sikker på at dansk landbrug kan have en lukrativ samfundsgavnlig fremtid, men det fordrer at det strukturdannende niveau i ubæredygtigt landbrug flytter bestræbelserne fra umådeholden økonomisk suboptimering og lurvet propaganda, over på en seriøs forholden sig til en ageren, der forholder sig et holistisk sigte på
erhvervets samfundsmæssige rolle.
Landbruget lægger beslag på 62% af landets areal. Det er voldsomt og det forpligter til en handlemåde ud over suboptimeret profitoptimering.

Fra ende til anden: HØRT!

Mælk produceres af dyr.
Bacon produceres af grise.
Majs er planter, som ikke kan produceres på dyr. Eller findes der ligefrem svinemajs, oksekartofler, hønsebeder og....?
Man kan ikke producere animalske produkter på planter eller vegetariske produkter på dyr.
Hvad er det dog for noget pladser?

Smid landbrugets interesse- og lobbyorganisationer ud af ligningen. De vil os ikke noget godt. Det er at sammenligne med olie-, tobaks-, våben-, medicinalindustriens organisationer, hvor der er historisk bevis for de modarbejder samfundets og menneskelighedens interesse. Deres virke er beviseligt udelukkende, at tilgodese den økonomiske magtelites indtjening. Om det så ender med at udslette muligheden for liv på Jorden, så stopper disse blå interesseorganisationer ikke frivillig. De opfatter tilværelsen som en regulær krig, hvor ingen midler udelades. Heller ikke død og helvede.

Endnu en del af den blå løgn.

Hvor langt de mennesker er villige til at gå ses på den klimakatastrofe, som nu er ved at være uundgåelig.

Den blå menneskefjendtlige løgn har helt uden skrupler sat livet på den blå planet i spil.

Annonce