Tesfaye: Vi skal undgå et nyt 2015

Udlændinge- og integrationsministeren deltager tirsdag i hastemøde i Bruxelles om situationen i Afghanistan.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) haster tirsdag til EU-ministermøde i Bruxelles.

Eneste punkt på dagsordenen er situationen i Afghanistan - og den sandsynlige store bølge af flygtningestrømme ud af landet som følge af Talibans hurtige magtovertagelse i landet.

For Mattias Tesfaye handler det om, at Danmark ikke igen - som i 2015 - skal se flygtninge vandre ind over grænserne i stimer på de danske motorveje.

Derfor arbejder regeringen på at undgå en situation som i 2015, da asylansøgere og migranter gik på motorvejene

”Indvandringen skal være under kontrol. Derfor arbejder regeringen på at undgå en situation som i 2015, da asylansøgere og migranter gik på motorvejene,” siger Tesfaye forud for EU-rådsmødet ifølge en pressemeddelelse.

Hjælp til nærområdet 

Danmark har i første omgang sendt 100 millioner afsted til akut at hjælpe flygtninge og fordrevne i Afghanistan og i nærområdet. Ministeren understreger, at Danmark er villig til at sende flere penge.

Tesfaye vil på rådsmødet appellerer til sine kollegaer om ikke at være nærige:

“På rådsmødet vil jeg appellere til, at vi ikke er nærige med sådan nødhjælp og bistand til at sikre rimelige leveforhold. Det er helt afgørende, hvis ikke folk skal begive sig på vej mod Europa.” 

Drop Merkel-retorik

“Men jeg vil også understrege, at vi alle må hjælpe med at håndhæve EUs ydre grænser, og at ingen af os skal sende signaler om, at døren til velfærdsstaterne er åbne. Kun sådan kan vi undgå et nyt 2015.”

Wir schaffen das

Tesfaye vil således - erfarer Netavisen Pio - direkte advare sine kollegaer mod at anvende retorik a la den, som den tyske kansler, Angela Markel, anvendte midt under flygtningekrisen i 2015. Her udtalte Merkel den berømmede sætning: "Wir schaffen das", som oversat betyder "Vi klarer det".

Sætningen blev af mange tyskere og andre dengang opfattet som om den tyske kansler nærmest inviterede flere flygtninge til Tyskland.

Dramatisk fald i udgifter til indkvartering 

Siden 2015 er antallet af indkvarterede i det danske asylsystem faldet fra 17.000 personer til lidt over 2.000 i 2020.

De seneste tal fra juni i år viser, at antallet er fortsat med falde til knap 1.700 indkvarterede personer.

Evakuering af lokalt ansatte afghanere har dog betydet, at der i løbet af de seneste uger er sket en stigning med flere hundrede personer på asylcentrene.

Det store fald de seneste år betyder, at der bruges markant færre penge på indkvartering.

I 2016 blev der således brugt ca. 2,6 milliarder kroner, mens der sidste år blev brugt ca. 0,7 milliarder kroner.

Klar til at reagere

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye understreger, at regeringen er klar “til at reagere hurtigt, hvis situationen udvikler sig”:

Vi er derfor klar til at reagere hurtigt, hvis situationen udvikler sig

”Vi står i dag heldigvis et bedre sted, end vi gjorde i 2015. Vores myndigheder er bedre forberedt end dengang. Det gælder ikke mindst i forhold til grænsekontrol.

Men tallene viser også meget tydeligt, hvorfor der er brug for at undgå et nyt 2015. Vi er derfor klar til at reagere hurtigt, hvis situationen udvikler sig.”

Fald på 15.000 flygtninge

Tal fra Udlændinge- og integrationsministeriet viser, at antallet af indkvarterede personer i danske asyllejre siden 2015 er faldet dramatisk.

Faldet er på over 15.000 personer i perioden 2015 til og med udgangen af 2020. Faldet i udgifter til indkvartering er til at føle på.  

I 2015 løb udgifterne til indkvartering af asylansøgere op i 2,1 milliarder kroner. I 2020 var udgiften faldet til 700 millioner kroner.

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Indvandringen skal være under kontrol": ja tak, og hvis vi skal ha' indvandring, så skal det nok ikke være afghanere.
"... undgå en situation som i 2015, da asylansøgere og migranter gik på motorvejene": at starte med at p.... på de borgere man gerne vil have skal hjælpe (læs: 'forsørge') en ved at blokere en motorvej siger noget om mentaliteten hos 'de nye danskere'.
Angela Merkel, er ikke den første barnløse kansler der har skadet sit eget land, og europa.
Før europa sender migranter tilbage og dermed sender et signal om at "Wir schaffen das nicht" så fortsætter migrantstrømmen.

De tyrkiske gæstearbejdere skulle bare lige være her midlertidigt.
De iranske migranter skulle bare lige være her midlertidigt.
De bosniske migranter skulle bare lige være her midlertidigt.
De irakiske migranter skulle bare lige være her midlertidigt.
De syriske migranter skulle bare lige være her midlertidigt.
De afghanske migranter skal bare lige være her midlertidigt.

Ingen af dem er rejst hjem endnu. 50 år og 1.200.000 migranter og efterkommere senere. Man kan kalde det berigelse, globalisering, Great Replacement, racisme eller konspirationsteorier. Jeg kalder det holocaust uden pigtråd. Hvert sekund døgnet rundt, året rundt, bliver vi danskere udvandet i antal i Danmark i forhold til dem. De bliver ikke integreret selv efter flere generationer her. Tik, tak, tik, tak.

Pakistan har jo i nærmest fuld åbenhed støttet Taliban hele vejen igennem. Og dermed kunne de jo passende rydde op efter sig selv og tage dem, der er på flugt.

Det er lidt besynderligt at se kommentarer, der skælder ud på flygtningene. Hvorfor er der ingen, der skælder ud på de politikere, der er ansvarlige for den vold, som er årsagen til, at der overhovedet kommer flygtninge til Danmark?

Hvis vi havde modsat os at deltage i de ulovlige angrebskrige i Afghanistan, i Irak, i Libyen og i Syrien, ville det ikke have været vores ansvar, at der pludselig kom en flodbølge af krigsflygtninge. De var så nok kommet alligevel, så længe de øvrige lande i NATO havde insisteret på at bombe dem ud af deres hjem og dræbe dem med droneangreb.

Men så kunne vi med god samvittighed have forlangt af de ansvarlige krigsførende lande, at de selv stod for oprydningen af det rod, som deres statsterrorisme har forårsaget - uden at inddrage os i det.

If you break it, then you have bought it, siger man. Det gælder også for det porcelæn, vi har knust i Afghanistan: Vi har skabt dette kaos, så det er os, der hænger på det.

I øvrigt mener jeg, at vi bør melde os ud af NATO.

Hvilket kaos mener du at vi (Danmark) har skabt i Afghanistan?
Talebanerne vandt - foreløbig.

Hvorfor tror du folk flygter? Hvis vi aldrig havde været der, ville de afghanere, som hjalp os, ikke stå som kollaboratører og værnemagere i resten af den afghanske befolknings øjne, hvorfor de ikke ville have et behov for at flygte.

Koalitionen har dræbt et par hundrede tusind civile i denne krig, det kvalificerer vist til at være en slags kaos, synes du ikke?

Det er positivt at se Mattias Tesfaye deltage i fælles drøftelser i EU om Europas flygtningepolitik. Afstemningen om retsforbeholdet i december 2015 er efterhånden også længe siden. Men det ville hjælpe på forståelsen af, at dette bestemt ikke er noget, vi alene kan klare, og at afskaffelse af forbeholdet er nødvendig for, at Danmark vil blive lyttet til som en ligeværdig partner i drøftelserne i EU. Det giver jo ikke respekt at sidde ved mødet og stille krav til alle de andre samtidig med, at vi siger, at uanset hvad de måtte komme frem til, så gælder det ikke for os. Forbeholdene reducerer Danmarks indflydelse.

I bagklogskabens klare lys må man sige at det var en fejl at Maastricht-aftalen blev nedstemt af vælgerne i 1992, og så med et meget lille flertal på 50,7% mod 49,3% og det skyldes nok alene sloganet "Holger og konen siger nej til Unionen" I sådanne sager burde der være indført at et flertal skulle udgøre min. 5% mere end mindretallet. Når det gælder grundloven skal der jo 2/3 dels flertal til for at den kan ændres.
De fire forbehold burde afskaffes hurtigst muligt uanset at forsvarsforbeholdet efter min mening er udmærket. Våbenindustrien og millitæret har ingen fremtid, hvis vi skal begrænse CO2 udslippet med 70% inden år 2030.
Næste skridt må være en begrænsning af befolkningstilvæksten, men det er en anden og mere alvorlig sag.

Annonce