☰
☰
Annonce
Debat: Stadig flere kan ikke leve af deres arbejde
De atypiske ansatte bliver flere - og kan måske ikke undgås på et omskifteligt arbejdsmarked, men rettighederne skal følge med, mener forbundsformand John Nielsen.
I to årtier har hver tredje arbejder på det nordiske arbejdsmarked været ansat i en atypisk ansættelse, viser tal fra Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier.
Når det kommer til nul-timers kontrakter og nye former for freelancearbejde er antallet på vej frem – men i statistikkerne er det svært at følge udviklingen.
Som formand for Serviceforbundet og nyvalgt formand for SUN, den nordiske sammenslutning af service- og tjenestebranchen, er det en mærkesag for mig, at vi får sikret ordentlige vilkår for de atypisk ansatte.
Situationen på arbejdsmarkedet viser os at de atypiske ansættelser kan have deres berettigelse set fra både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Men med en potentielt hurtigt voksende gruppe der har atypiske ansættelser, kommer også utilsigtede konsekvenser. Arbejdsvilkårene har nemlig ikke kunnet følge med, og mange der har atypiske ansættelser, kan nemlig ikke leve af det.
Behov for nordiske løsning
Det er ikke en opgave vi i Danmark kan løse alene. Vi må stå sammen i Norden og finde fælles løsninger.
Vi har en arbejdsmarkedsmodel i Norden med stor sikkerhed, med gode løn- og arbejdsvilkår. Den model har eksisteret i århundreder, men er nu presset af de atypiske ansættelser.
Det er ikke kun i Danmark, problemet findes, men det gælder hele norden.
Jeg har i tidligere klummer beskrevet, at platformsvirksomheder som Wolt og Uber kan og skal rummes i Den Danske Model, men det kræver at vi finder fælles løsninger.
Atypisk ansættelse i sig selv er ikke et problem, men det er de manglende lønmodtagerrettigheder. Det er et problem, at en arbejdsskade kun giver 2.606 kroner i erstatning.
Det bunder i, at der med eksempelvis platformsansættelser ikke følger almindelige arbejdstagerrettigheder med. Det samme gør sig gældende med nul-timers kontrakter eller deltidskontrakter under 15 timer om ugen.
Problemet er manglende rettigheder
Problemet er altså ikke ansættelsesformen, men de manglende rettigheder. Rettigheder som jeg og mine nordiske kollegaer mener, burde være en naturlig del af det at være arbejdstager.
Et af de væsentligste problemer er, når en lønmodtager ikke kan leve af sit job.
I 2017 besluttede det Nordiske Ministerråd at igangsætte arbejdet med en rapport over det nordiske arbejdsmarked.
I den rapport beskrives det hvordan de nordiske arbejdsmarkedsmodeller har været afgørende i eksempelvis Corona-krisen, men at der er behov for justeringer, hvis modellerne skal klare det omskiftelige arbejdsmarked.
Det er et arbejdsmarked der både kræver højere specialisering, men også et arbejdsmarked der kræver større fleksibilitet – og den fleksibilitet ser vi blandt andet ved atypiske ansættelser. Rapporten slår fast, at ”det er nødvendigt at overveje ændringer i arbejdsretten, således nye grupper på arbejdsmarkedet ikke stilles uden juridisk beskyttelse”.
Et sikkerhedsnet til atypisk ansatte
Præcis det sidste i denne anbefaling er også vores ønske. Vi skal undersøge mulighederne for at inkludere de atypisk ansatte i vores sikkerhedsnet.
Forfatterne beskriver ”tillid og lighed” som værende to afgørende parametre i de nordiske arbejdsmarkedsmodeller – og netop tillid og lighed er det vi skal stræbe efter. Der skal være lighed for arbejdere i Norden – atypisk ansatte eller ej.
Min tid som formand i SUN er kun lige begyndt, men vi skal have arbejdshandskerne på. Der er store udfordringer for det nordiske arbejdsmarked.
Sammen med mine nordiske kollegaer er vi klar til at tage kampen op. Kampen for bedre forhold for atypisk ansatte – men også den vigtige kamp imod EU’s annoncerede mindstelønsforslag.
Kommentarer
John Nielsen, folkepensionens grundbeløb pr. måned før skat er 6.518 kr.!!!
Hertil kommer så muligheder for diverse tillæg, hvis du altså ikke har sparet op selv.
Alt i alt en masse bureaukratisk fnidder som kun er til gavn for DJØF'erne.
John Nielsen, tænk over det når du varetager dine medlemmers interesser. Tænk længere end til de pensioneres.
Det var dog fantastisk. En faglig leder, der er optaget af medlemmernes løn - ja enda prekariatet’s løn. De plejer ellers være mere optaget af en stor reservearme, så lønnen kan holdes nede.
Og hvis de danske lønmodtagere ikke makker ret, så henter vi bare de villige fra Rumænien. De arbejder tilsyneladende hellere end gerne som slaver.
EU er ikke andet end en lobby organisation for velhavere og virksomheder. Folket er ikke mere værd end det pis de pisser set med de menneskers menneskesyn. De gule veste skal på banen før det er for sendt.
Og Danmark skal hurtigst muligt forlade EU som Storbritannien heroisk har gjort det og tage magten over vores eget land tilbage. Hellere konge i en lorte by end lort i en konge by. EU kan kun blive enige om én ting. De velhavenes ret til at udnytte de svageste borgere groft.
I Tyskland ejer 1% af den økonomiske top 66% af alle værdier. De 50% i den økonomisk bund ejer 1%. Og middelklassen skrumper ind år efter år og falder ned mod bunden med løn som ikke er til at leve af og arbejdsforhold, som nærmer sig slaveri i løse ansættelsesforhold uden overenskomst og uden rettigheder. Et job er ikke nok. Der skal både 2 eller 3 til bare for at overleve i det miljø. Og for de mennesker venter der oven i købet en håbløs alderdom med en pension som kun er til at dø af sult af.
Kun et mindretal i Tyskland ejer deres egen bolig. De fleste må ty til at leje. Og det til en husleje, som bliver sværere og sværere at få råd til. Private udlejere og store kapital fonde suger livet ud af de i forvejen fattige mennesker. Op mod 23% af Tysklands borgere lever i håbløs fattigdom uden mulighed for forbedring.
Er det sådan en fremtid du ønsker dig for dine børn? Hvis ja, så er du heldig. For det er den vej vi er på vej hen til i Danmark.
Og forholdene i Tyskland skyldes ikke kun CDU/CSU's konkurence ideologi, hvor den stærkes ret gælder. Nej. Det er gennem en Socialdemokratisk (SPD) regering ledet af Gerhard Schröder der blev indført Hartz IV reformerne, som er den direkte årsag til mange tyskeres elendighed.
Det er da glædeligt, at der er nogle der har disse menneskers ve og vel på sinde!
Men udvejen er ikke, at man kigger på erstatninger og lignende. For hele problemet er virksomhedernes indtjeningsgrundlag!
Et grundlag som sikres ved at man hyrer enkeltmandsfirmaer med selvstændige CVR numre. Eller ved at man stikker de unge blår i øjnene og bilder dem ind, at indtjeningen er uendelig, hvis de giver den en skalle.
"Der er ingen nem måde at blive rig på", som en klog mand engang sagde.
På samme måde så er der heller ingen nem måde at få ordentlige arbejdsvilkår på.
Hvis dette skal sikres, så kræver det ordentlige overenskomster, med ordentlige lønninger og ansættelsesvilkår.
Kig på USA, Tyskland og alle de andre steder hvor der opereres med minimumslønninger og så godt som ingen ordentlige ansættelsesvilkår. Her går betegnelsen working poor igen.
Netop fordi man påstår at den enkelte er sin egen lykkes smed!
Nej den enkeltes lykke, opnås kun når kollektivet holder hånden under den!