Corbyns afløser: Her er de seks kandidater der vil redde Labour

Hvem skal have opgaven med at stå i spidsen for at genrejse det sønderskudte britiske Labour-parti og udfordre Boris Johnson ved næste valg?
Foto: Chatham House, Flickr
Efter valgnederlaget ved det britiske parlamentsvalg i december måned, meddelte Labours leder Jeremy Corbyn, at han ikke vil stå i spidsen for partiet ved næste valg.

I løbet af de kommende tre måneder skal den knap halve million medlemmer af partiet finde en afløser, og her er der indtil videre seks kandidater der har meldt sig.

De seks kandidater er, i helt vilkårlig rækkefølge, Clive Lewis, Rebecca Long-Bailey, Lisa Nandy, Jess Philips, Keir Starmer og Emily Thornberry.

Fakta: Kandidaterne til formandsposten i Labour

Clive Lewis     
Medlem af Parlamentet (MP), Norwich South siden 2015.
Født: 11. September 1971 i London
Uddannelse: Journalistik, University of Bradford. Officer.
Økonomisk bæredygtighedsordfører (2018-)

Rebecca Long-Bailey     
MP, Salford and Eccles siden 2015.
Født: 22. September 1979 i Old Trafford, Manchester
Uddannelse: Jurist, Manchester Metropolitan University
Erhvervsordfører (2017-)

Lisa Nandy     
MP, Wigan siden 2010.
Født: 9. August 1979 i Manchester
Uddannelse: Statskundskab, Newcastle University
Klima- og energiordfører (2015-16)

Jess Phillips     
MP, Birmingham Yardley siden 2015.
Født: 9. Oktober 1981 i Birmingham, England     
Uddannelse: Offentlig administration, University of Birmingham
Ingen ordførerskaber

Keir Starmer
MP, Holborn and St Pancras (London) siden 2015.
Født: 2. September 1962 i Southwark, London
Udannelse: Jurist, Oxford
Brexitordfører

Emily Thornberry     
MP for Islington South og Finsbury siden 2005.
Født: 27 Juli 1960 i Guildford, Surrey
Uddannelse: Jurist, University of Kent
Udenrigsordfører og "vicepremierminister-ordfører"

Uanset hvem af de seks der vinder, så venter der vedkommende en kæmpe opgave med at samle partiet, der i årevis har været martret af benhårde fløjkampe, udskiftning af medlemsbasen, beskyldninger om anti-semitisme og som ved valget i december måned, fik sit dårligste valgresultat siden 1935.

To advokater er favoritter

Umiddelbart tegner det sig til at blive et opgør mellem 57-årige Keir Starmer, en Oxford-uddannet advokat fra London, og 40-årige Rebecca Long-Bailey, der også er uddannet jurist, men er fra Manchester. Der er i begge tilfælde tale om relativt nye navne i britisk politik, fordi de begge først blev  valgt til parlamentet i 2015.

Keir Starmer er, qua sin rolle som partiets Brexit-ordfører, den mest kendte af de to og i de målinger, der har været indtil nu, har han også været både medlemmerne og vælgernes foretrukne kandidat, mens Long-Bailey, der senest har været partiets erhvervsordfører, omvendt har opbakning fra kredsen omkring Corbyn, herunder partiets formand Ian Lavery og skyggefinansminister John McDonell samt flere af de store fagforeninger.

Jeremy Corbyn selv har – i vanlig stil, kunne man tilføje – valgt ikke offentligt at melde ud, hvilken af de seks kandidaterne han støtter.

Hård, blød eller moderat?

Debatten om hvem der skal være Labour-partiets næste leder, drejer sig ikke kun om navne, men også om hvilken politisk kurs partiet skal have. Skal man vælge en mere moderat kurs, skal man satse på mellemvaren ”soft left” eller fortsætte kursen fra Jeremy Corbyn, der normalt betegnes som ”hard left”

Her er Long-Bailey, den der ligger tættest på Corbyns linje og dermed forventes at få opbakning fra den stærkt venstreorienterede kampagneorganisation Momentum, mens Lisa Nandy, der blandt andet bliver støttet af den tidligere danske statsminister-førstemand Stephen Kinnock, er den der ligger tættest på midten.

Lisa Nandy var aktiv i det interne Labour-oprør mod Jeremy Corbyn i 2016. Den baggrund kan blive en alvorlig udfordring i et Labour, der har rykket klart til venstre.

Jess Philips der er mere moderat eller midtsøgende end de to favoritter, vurderes til at være den af de øvrige kandidater, som har de bedste muligheder for at overraske.

Krav til kandidaterne

Det er ikke sikkert, at alle seks vil være på stemmesedlen, når urafstemningen begynder i slutningen i februar måned.

De skal nemlig først sikre sig støtte fra mindst 35 deres kolleger i parlamentsgruppen/Europa-Parlamentet og blandt partiets lokale kredse og ”tilknyttede foreninger” – herunder en række fagforeninger, hvor medlemmerne også har stemmeret.

Kandidaterne har indtil 21. februar til at sikre sig de nødvendige nomineringer.

Reglerne i Labour, der giver stemmeret til fagforeningerne, vil svare til, at medlemmer fra HK, Dansk Metal og 3F automatisk kunne opnå  stemmeret i et socialdemokratisk formandsvalg - uanset om de er medlemmer af partiet eller ej.

Urafstemningen slutter den 2. april og Labours næste leder offentliggøres den 4. april.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

David Troels Garby-Holm burde følge lidt bedre med i hvad der skrives om det britiske valg. Han skriver at Labour fik det dårligste valg siden 1935. Såvidt jeg har kunnet læse mig til fik Labour denne gang næsten 11 % af stemmerne. Det er da vist betydeligt mere end andre labourledere har fået efter Tony Blair.

Nu lyder 11% ikke særlig imponerende. Ellers giver det ikke opgøre britiske parlamentsvalg i procenter, da der er valg i enkeltmandskredse. Her viser resultatet tydeligt og utvetydigt, at Labour ikke har haft så få mandater siden valget i 1935.