Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) slår fast, at en nylig afgørelse fra EU-Domstolen, der giver arbejdsgivere ret til at bede ansatte tage tørklædet af på arbejdet og fyre dem, hvis de ikke gør det, ikke får betydning for Danmark.

Der er nemlig ikke tale om en “grundlæggende ændring af retstilstanden” skriver Mattias Tesfaye til Folketingets retsudvalg, efter at Beskæftigelsesministeriets jurister har nærlæst afgørelsen. Den kom i juli.

Medarbejderne skal fremstå neutrale

“En arbejdsgiver, herunder en offentlig arbejdsgiver, vil således efter en konkret vurdering kunne håndhæve en arbejdspladspolitik, der stiller krav om, at medarbejderne skal fremstå neutrale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger,” forklarer udlændinge- og integrationsministeren.

“Det er en forudsætning for at kunne håndhæve en sådan arbejdspladspolitik, at forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger.

Det er endvidere vurderingen, at det ikke vil være muligt at indføre et forbud, der alene omfatter tørklæder, i alle eller visse offentlige stillinger.”

Ingen tørklæder på dommere

Der gælder allerede i dag visse begrænsninger for religiøs påklædning – herunder det muslimske tørklæde – i visse offentlige stillinger.

Det er således forbudt juridiske dommere ved danske domstole at bære religiøse symboler, herunder tørklæde.

Hvilket skyldes, at dommerne skal fremstå neutrale og upartiske, så borgerne kan have fuld tillid til, at de dømmer efter lovene.

Men Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har længe talt for et egentligt forbud og af samme årsag har EU-Domstolens afgørelse fået tilhængerne af et forbud til at vejre morgenluft.

Til gengæld har Pia Heidi Nielsen, som er formand for Kost- og Servicesektoren i FOA og politisk ansvarlig for ligestilling og mangfoldighed, kaldt EU-domstolens afgørelse for “et rigtig kedeligt resultat."

Det sker med henvisning til, at det bør være de ansattes faglighed, de ansættes efter og ikke, hvilken religion de har.  

To tyske tilfælde

Der er tale om to sager fra Tyskland, hvor kvindelige ansatte var blevet bedt om ikke at bære tørklæde på arbejdet.

Forhindre sociale konflikter

Hvilket EU-Domstolen finder “kan være berettiget af arbejdsgivernes behov for at præsentere sig på en neutral måde over for kunderne og forhindre sociale konflikter.”

Ifølge EU-Domstolen kan der dog være forbehold i de enkelte medlemslande, der alligevel gør det ulovligt for arbejdsgivere at diktere medarbejderes beklædning.

Domstolen beskriver, at der hos arbejdsgiveren skal være reelt behov for et forbud, og at de nationale domstole skal tage hensyn til “den særlige kontekst i deres medlemsstat og navnlig til nationale bestemmelser, der er gunstigere for så vidt angår beskyttelsen af religionsfrihed”.

I det første tilfælde begyndte en kassemedarbejder hos den tyske kæde Müller at bære tørklæde, da hun i 2014 vendte tilbage fra barsel.

Kvinden blev af sin arbejdsgiver bedt om at tage det af men nægtede og blev derfor forflyttet. To år senere indførte virksomheden et reelt forbud. Da kassemedarbejderen igen nægtede, blev hun sendt hjem.

I det andet tilfælde begyndte en arbejder i en børnehave i Hamborg at bære tørklæde, inden hun gik på barsel.

Mens kvinden var væk indførte hendes arbejdsplads en politik, der forbød medarbejdere at bære religiøse og politiske symboler.

Efter sin barsel blev kvinden ad flere omgange sendt hjem fra arbejde, fordi hun bar tørklæde, inden hun til sidst blev suspenderet.