Rød og blå blok i krig om landbrugsmilliarder

Venstre vil igen forgylde landbruget, lyder det fra regeringens støttepartier efter nyt krav fra blå blok om at tilføre trekvart milliard til landbrugsforhandlinger.
Langstrakte forhandlinger. Deadlines som er kommet og gået. Og en fastfrossen front i Folketinget mellem rød og blå blok.

I et forsøg på at løse den tilsyneladende gordiske knude om landbrugets bidrag til den grønne omstilling, går formændene for de fem partier i blå blok (minus Kristendemokraterne) nu sammen om at foreslå flere penge til denne omstilling.

Gode danske arbejdspladser

“Vi kan godt gennemføre en grøn omstilling af landbruget uden at sende tusindvis af gode danske arbejdspladser til udlandet,” skriver Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på Facebook.

“Men det kræver altså, at vi har høje ambitioner og er klar til at investere i den grønne omstilling.”

placeholder

Ud over Jakob Ellemann-Jensen er de andre underskrivere af udspillet Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, De Konservatives Søren Pape Poulsen, Nye Borgerliges Pernille Vermund og Liberal Alliances Alex Vanopslagh.

placeholder

Modsvar til udspil

Udspillet, som kom forud for forhandlinger hos landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) fredag, er et modsvar til det udspil, som regeringen lagde på forhandlingsbordet i sidste uge, hvor landbrugsområdet skal reduceres med 7,3 millioner tons C02 i 2030.

Regeringen har meldt ud, at den ikke vil bruge mere end 22,6 milliarder kroner på aftalen, der desuden hovedsageligt består af penge fra EU-støtten, som landmændene allerede får i dag.

I stedet foreslår de fem borgerlige partier nu investeringer for 750 millioner kroner i de kommende år for at understøtte den grønne omstilling og nedbringe CO2-udslippet med 7,4 millioner tons inden 2030. Hvilket altså er en smule mere end de 7,3 millioner tons, som regeringen foreslår.

Vil bruge flere af statens penge

Millionerne skal blandt andet gå til at udtage mere lavbundsjord og randarealer. Lavbundsjord er en særlig type jord, der indeholder rigtig meget kulstof, og som udgør syv procent af det dyrkede landbrugsareal i Danmark.

Jorden udleder dermed store mængder CO2, som gør det til en af landbrugets helt store klimasyndere.

De fem partier lægger med andre ord op til at hjælpe landbruget igennem den grønne omstilling med flere af statens penge, end regeringen lægger op til.

Sende en stor del af dansk landbrug til udlandet

“Det nytter simpelthen ikke at sende en stor del af dansk landbrug til udlandet, som regeringen i øjeblikket lægger op til,” skriver Jakob Ellemann-Jensen.

“Det vil ikke gavne klimaet, da den globale efterspørgsel på fødevarer stiger i de kommende år – uanset om vi laver koteletten og kartoflerne herhjemme.” 

“I Danmark er vi allerede nogle af de bedste til at producere fødevarer med omtanke for klimaet. Så lad os da ikke sende gode arbejdspladser til lande, der ikke har samme høje klimaambitioner. Det er bare afvikling af landbruget og de andre fødevareerhverv i Danmark – ikke grøn omstilling.”

Pengene vil de fem partier blandt andet finde ved at genindføre deltagerbetaling på danskuddannelse til udenlandske studerende, samt opholdskrav for ret til dagpenge. Resten skal hentes fra regeringens reserve for 2022, der er afsat i det netop foreslåede finanslovsforslag.

Rød afvisning

Regeringen tre støttepartier afviser dog alle at sende landbrugets regning videre.

“Stop nu det blå landbrugsspin!,” skriver De Radikales landbrugs- og miljøordfører, Zenia Stampe, på Twitter.

“Deres udspil er IKKE ambitiøst. Det indeholder ikke noget bindende reduktionsmål. Det erstatter kvælstofregulering med usikre virkemidler. Det lader skatteborgerne betale i stedet for at bruge af de 7 mia. landbruget i forvejen får i støtte.”

placeholder

Ifølge Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, har de fem borgerlige partier nu “smidt klimamasken.”

“Det handler ikke om at gavne klima og vandmiljø - men om at hælde yderligere støttekroner i landbruget uden den nødvendige omstilling sikres,” skriver Peder Hvelplund på Twitter.

placeholder

SF’s klima- og energiordfører, Signe Munk, vil heller ikke åbne pengepungen.

“Blå blok vil give landbruget flere penge og flere penge,” skriver Signe Munk på Twitter.

“Men de får allerede masser af penge. Aktuelt står danske landmænd til at få 45,9 mia. i landbrugsstøtte fra 2022-2027. Lad os i stedet de penge et grønt vrid!” 

placeholder

Præsident vil have højere ambition

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, roser de fem borgerlige partier for at ville udtage mere lavbundsjord, nemlig 100.000 hektar mod regeringens foreslåede 88.500.

Men præsidenten mener, at ingen af parterne går langt nok i forhold til målet: Nemlig at nedbringe landbrugets udledning af de skadelige drivhusgasser.

“Dagens vigtigste pointe er at samlet set løser hverken regeringens eller oppositionens udspil opgaven for klimaet,” skriver Maria Reumert Gjerding på Twitter.

“CO2 ambitionerne skal markant højere op! Men glæder mig over 100.000 ha lavbundsjord som er det mest oplagte virkemiddel og som giver os både klima og natur.”

placeholder

Rasmus Prehn kalder de borgerliges forslag for et "tryllenummer" med henvisning til, at man gennem utallige møder har fået afklaret, at det er urealistisk at udtage så store mængder lavbundsjord.

Opdateret klokken 13:55 med kommentar fra Rasmus Prehn.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Uanset, hvad vi stiller op i Danmark bare stiger og stiger efterspørgelsen, og dermed også produktionen, af kød på verdensplan. Frem mod 2030 vil produktionen stige med yderligere ca. 40 millioner tons.

Det samme gælder efterspørgelsen, og dermed produktionen, af stort set alt. Frem mod 2035 vil der således være ca. 1 milliard flere fosildrevne køretøjer i forhold til i dag. Denne udvikling synes at være ustoppelig uanset konsekvenser.

Vi kan således ikke "spare" os ud af klimaforandringer og ressource overforbrug - Vi kan kun udvikle os ud af knipen. Hvis overhovedet.

"Venstre vil igen forgylde landbruget"

Tja, og de vil ikke betale for den grønne omstilling, trods en del af udslippet skyldes landbruget...

Det er jo op til forbrugerne at bestemme om landbruget skal fremstille grøntsager eller producere kød og mælk når de handler i supermarkedet. Hvis de fylder kurven med grøntsager i stedet for med kød og mælk, vil landbruget helt sikkert omstille sig til at dyrke flere grøntsager, de producere jo det der er efterspørgsel efter. De kan jo ikke tjene penge på at producere noget som ikke kan sælges, så forbrugerne må omlægge deres spisevaner, hvis de ønsker en grøn omstilling for landbruget.

Mon ikke du overvurderer forbrugernes indflydelse en anelse?
Landbrugets produktion ender jo i hovedsagen som foder og kød- og mejeriprodukter, hvoraf en overvældende del eksporteres. Dertil kommer, at forbrugerne jo kun kan købe de varer, der faktisk udbydes.
Som eksempel kan jeg nævne, at den uhellige alliance mellem olie- og bilindustrien fra 70-erne til ca. 2010, betød, at snart sagt alle fremskridt i motoreffektivitet blev omsat til større ydeevne, medens bilkøberne var henvist til at køre 12 km./liter. Udbyderne bestemte efterspørgselen.
Med det uopfindsomme tilbud på plantebaseret kost, man idag kan se i montrerne, forekommer det mig ikke troværdigt at kunderne har meget at vælge imellem og dermed bestemmer udbudet.

Mon ikke du overvurderer forbrugernes indflydelse en anelse?
Landbrugets produktion ender jo i hovedsagen som foder og kød- og mejeriprodukter, hvoraf en overvældende del eksporteres. Dertil kommer, at forbrugerne jo kun kan købe de varer, der faktisk udbydes.
Som eksempel kan jeg nævne, at den uhellige alliance mellem olie- og bilindustrien fra 70-erne til ca. 2010, betød, at snart sagt alle fremskridt i motoreffektivitet blev omsat til større ydeevne, medens bilkøberne var henvist til at køre 12 km./liter. Udbyderne bestemte efterspørgselen.
Med det uopfindsomme tilbud på plantebaseret kost, man idag kan se i montrerne, forekommer det mig ikke troværdigt at kunderne har meget at vælge imellem og dermed bestemmer udbudet.

Jeg synes at man skal sende arbejdspladser til Østeuropa hvor de fleste medarbejdere i landbruget og slagterierne kommer fra. Praktikant systemet i landbruge er nu 20 år gamle så østeuropæere bør nu være oplært. Så disse ordninger med micro lønninger bør afskaffes. Stalddrift i animalsk produktion bør afskaffes, så vores land kommer i bedre balance med naturen. Sukkerroer dyrkning bør erstattes med grønsager produktion som vil blive efterspurgt i fremtiden. Sukker købes istedet i tropisk Afrika så africanerne få arbejde og derved blive hjemme. Samtidigt kan den korruption skabende ulandsbistand nedsættes.

Det er usundt for både mennesker og erhverv at være på bistand i længere tid. New Zealand afskaffede deres landsbrugsstøtten på meget kort tid. Der bør vedtages en plan hvor udkantsregioner affolkes. Vi har jo bruge for arbejdskraften i virksomheder der ikke er bistand/støtte.

Siden 2010 har udenlandske investorer haft mulighed for at opkøbe 60% af Danmarks geografiske landområder. Landbrugsjord. Og det gør de. Derved mister Danmark retten til sin egen jord. Og ikke mindst indflydelse på, hvordan jorden bruges. Og hvis den danske stat fremover vil have et landbrug, som sviner mindre kan det gå hen og blive en kostbar affære for os alle sammen. For de top turnede udenlandske investorer har uanede økonomiske og juridiske midler til rådighed og vil kræve enorme summer i erstatning fra den danske stats ved indgreb i landbruget.

På verdensplan er landbruget årsag til hele 35% af udledningen af drivhusgasser. Herunder i særklasse husdyropdræt og dyrkning af foder til dyrene. Alverdens regnskove er i de seneste årtier blevet massivt fældet for at skabe arealer til foder dyrkning - Helt uden hensyn af nogen art og målrettet efter den størst mulige indtjening.

Og uanset en krises omfang, så taber de her investorer aldrig. Det har finanskrisen i 2008 vist med al tydelighed.

Så stop salget af dansk landbrugsjord til udenlandske investorer hurtigst muligt.

Den blå løgn har ingen grænser.

Hvis vi nedlagde de danske landbrug og delte EU landbrugsstøtten i porten kunne vi alle sammen bosætte os på Ibiza og feste dagen lang resten af vores dage. Og miljøet og naturen i Danmark vil være reddet og Danmark absolut CO2 neutral omgående som det første land i verden som er fraflyttet og overladt til en stor national dyre park fyldt med tyske turister.

Hvad venter vi på. Lets Partyyy.

Annonce