Øremærket barsel: Totalitært og nedladende

Splittelse i blå blok: De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti raser over forslag, mens Venstre støtter.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Rasmus Jarlov (K)
Den øremærkede barsel til mænd, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation mandag aften blev enige om, splitter i den grad blå blok.

Venstre støtter således øremærket barsel til mænd, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og især De Konservative er indædte modstandere.

K: Man tvinger mænd på barsel

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, er skarp modstander af, at man med aftalen blander sig i familielivet:

det er forkert at blande sig i familiers liv på den måde

“Vi har ikke noget imod, at fædre tager barsel. Men det er forkert at blande sig i familiers liv på den måde,” siger Mette Abildgaard til flere medier.

Stillet over for det faktum, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) står bag aftalen om øremærket barsel, forklarer Mette Abildgaard over for P1 Morgen, at hun ser det sådan, at DA har støttet op om samlet 11 ugers øremærket barsel til mænd alene for at undgå, at den øremærkede barsel til mænd i Danmark blev endnu længere.

Og at de 11 øremærkede uger er det minimum, som Danmark alligevel var tvunget til at indføre på baggrund af et EU-direktiv.

Partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, giver den endnu en tand på Twitter:

I stedet tvinger de mænd på barsel

“Når biologi og frie borgere ikke vil som ideologien dikterer, vil de totalitære aldrig overveje, om deres ideologi er forkert. I stedet tvinger de mænd på barsel. For de tager efter egen opfattelse aldrig fejl, og borgernes frihed må vige for deres ideologiske projekt.”

placeholder

 

LA: Politisk tvang

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, skriver på Twitter, at aftalen om øremærket barsel til mænd er “et tilbageskridt for et mangfoldigt og frit samfund”:

Lad kulturen udvikle sig uden politisk tvang

“Øv. Det her er et tilbageskridt for et mangfoldigt og frit samfund med frihed til forskellighed og frie valg for familierne. Lad kulturen udvikle sig uden politisk tvang. “One size fits all” fits nobody!," skriver han på Twitter - og understreger partiets indædte modstand ved også lige at retweete Rasmus Jarlovs tweet:

placeholder

 

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl betegner øremærket barsel til mænd som “Nedladende”:

Det her er SÅ nedladende overfor danskerne

“Det her er SÅ nedladende overfor danskerne. Familierne. Lad dog forældrene selv bestemme, hvordan de skal fordele deres barsel!”

placeholder

 

Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, skummer også mod aftalen. “Nye Borgerlige siger klart nej”, understreger hun på Twitter:

“Øremærket barsel? Jeg og Nye Borgerlige siger klart nej tak. Politikerne, EU og staten skal IKKE bestemme mere over familiernes hverdag. Politikerne skal bestemme mindre, og danskerne skal bestemme meget mere selv.”

placeholder

 

Venstre: Vi er klar til at bakke op

I Venstre støtter man derimod aftalen om øremærket barsel til mænd fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det bekræfter partiets ligestillingsordfører Fatma Øktem over for Netavisen Pio:

Den ligestiller mor og far både i hjemmet og på arbejdsmarkedet

Vi er rigtig glade for, at arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en model. Vi synes, at der er rigtig mange gode perspektiver i den her model. Vi vil arbejde for i de politiske drøftelser at få et resultat så tæt på forslaget som muligt," skriver Øktem i en mail til Netavisen Pio.

Hun understreger i mailen, at øremærket barsel handler om, at barnet får mulighed for at være mere sammen med far: 

"Den ligestiller mor og far både i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Og så handler det jo om barnet, og det får mulighed for at være mere sammen med far."

I et opslag på Facebook skriver Øktem, at DA/FH-aftalen øremærker 11 uger til både far og mor, og "giver dem dermed også lige ret til at gå på barsel". Hun føjer til, at "Det er ikke tvang - det er lige rettigheder": 

Det er ikke tvang - det er lige rettigheder

placeholder

 

I forvejen støtter S-regeringen og dets tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, øremærket barsel til mænd. Dermed støtter et bredt politisk flertal grundideen om øremærket barsel til mænd.

Støttepartierne ønsker derimod, at den øremærkede barsel til mænd bliver endnu længere.

Opdateret kl. 12.08

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Helt ærlig blå blok. Er I ikke ved at være lidt sløve i betrækket???

"Totalitært og nedladende" - Kunne I virkelig ikke finde være verber end dem? I de seneste år har I da ellers været yderst kreative i Jeres skældsord udvalg som politik redskab frem for at arbejde for resultater, som gavner landet befolkning.

"Totalitært og nedladende" Det er da en ommer. Måske I skulle udskifte Jeres rådgivende reklame bureau.

En anden ting blå blok. At en stor del af barslen reelt har været øremærket til kvinder i årtier har I da aldrig fundet noget glat med. Så hvorfor lige pludselig denne iver med nedladende tale mod det nye barselstiltag og nærmest sammenligning med Nord Koreanske tilstande i Danmark?

- Er I lidt misundelige over I ikke selv fik den ide?

God og anstændig borgerlig politik ønsker at fremme kvindernes gode traditionelle dyder som hjemmegående husmødre og opdrage gode børn. Sådan som det var i Mormors tid - De gode gamle borgerlige dage.

og du vil gerne sidde hjemme, og strikke hønsestrik?

Ja helt bestemt, sammen med mine børn.

Med denne her lov får fædre endelig mulighed for at være sammen med deres nyfødte børn uden at deres arbejdsgiver kan true med en fyreseddel.

Godt jeg er for gammel til barsel. Ingen skal da bestemme om jeg skal på barsel.

Men du har det fint nok med, at mødrene alle dage - også nu - har været tvunget på barsel? Jøsses. Magen til egoisme

Men du har det fint nok med, at mødrene alle dage - også nu - har været tvunget på barsel? Jøsses. Magen til egoisme

Hvad er det dog for noget vrøvl at komme med. Du er vist kun ude på at være på tværs. Hvis en mor ikke vil på barsel, kan hun da lade være. Men jeg tvivler på at mødrene vil fravælge barsel. Og hvad i alverden har det med egoisme at gøre, at jeg ikke vil tvinges til orlov. Om konen og jeg bliver enige om noget andet, er en helt anden sag.

Nej de borglige har ingen problemer med at tage fri eller sygemælde sig pga.stress det kan andre arbejder ikke tillade sig,derfor er i misundelig hvis andre skulle få lidt fri til familien,i er ikke for kloge hør på tullemanden som hvistnok har problemer i sit parti,hvis der nu er fleretal i befolkningen vender Tulle rundt på en tallerken,det har de gjort i al deres levetid håber tider snart rinder ud

Vil du vide, hvad blå mennesker synes om dig og verden? Så lyt til det her BBC interview med en børsmægler (det her er udsendt på tysk tv). Det viser hvilke menneskeforagtende værdier, der driver det blå hold. Hvis du skulle være i tvivl. Du skal 16 sekunder ind i udsendelsen før BBC interviewet dukker op.

https://www.youtube.com/watch?v=CLiuS_-rD2U

Så fik kvinde-diktaturet endnu en gang indført en pseudo-lov :-(

Hvis du med "kvinderne" mener DA og FH på grund af diktat fra EU, så ja

Hvis fagbevægelsen og arbejdsgiverne kan blive enige, har politikerne ikke noget at skulle have sagt. Men det er måske der, skoen trykker? Måske Jarlov og co. i virkeligheden er sure over, at de ikke selv kan bestemme alting? Måske de sande totalitære er politikerne i blå blok?

Annonce