Mette Frederiksen: Arbejde må gerne være lystbetonet

“Men vi lyver for hinanden, hvis vi bilder hinanden ind, at der kun findes jobs, der er sjove og selvudviklende,” lyder det fra statsminister.
Det skabte stor debat, da statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med lanceringen af regeringens nye reform-udspil 'Danmark kan mere I' sagde, at det at gå på arbejde ikke nødvendigvis skulle være lystbetonet.

Mange valgte at overhøre ordet ‘nødvendigvis’, og mente at statsministeren havde sagt, at det ikke måtte være sjovt at gå på arbejde.

I en kommentar på Facebook uddyber Mette Frederiksen nu, hvad hun mener. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde, men er det ikke altid, fastslår hun:

"Vi skal også være ærlige om, at det er få mennesker, der gennem et helt arbejdsliv kun er glade for deres arbejde."

"De fleste af os vil opleve modgang og bump. At være nødt til at arbejde for at forsørge sig selv. Og nogle vil opleve, at de skal afprøve forskellige ting, før de finder deres rette plads."

Forudsætning for selvforsørgelse

Mette Frederiksen skriver videre, at i hendes øjne er arbejde noget af det vigtigste for os mennesker og for at velfærdssamfundet kan løbe rundt:

Arbejde er, ifølge hende: “Forudsætningen for, at man kan forsørge sig selv. Der følger – kort sagt – en stolthed og en personlig frihed med at have et arbejde."

Hertil kommer at arbejde er hele forudsætningen for vores velfærdssamfund. Og forudsætningen for, at der er råd til grøn omstilling, daginstitutioner, skoler og ældrepleje, skriver hun:

"Det at arbejde – uanset hvad man bidrager med – er således forbundet med en dyb mening – både for den enkelte og for os som samfund. Det er en kontrakt, vi har med hinanden. På tværs af generationer."

Ender med at slå sig hårdere på livet

Hun understreger, at særligt over for en generation af unge, er det nødvendigt ind imellem at understrege, at det ikke alene er lysten, der gør at folk arbejder.

"Er noget af den udbredte sårbarhed, vi ser hos mange børn og unge, også et udtryk for, at vi har fjernet alle forhindringer? Ender de med at slå sig hårdere på livet i vores forsøg på at beskytte dem?”

“Der skal være plads til at drømme og stræbe – også efter et sjovt arbejdsliv. Men bilder vi hinanden ind, at der kun findes jobs, der er sjove og selvudviklende, så kommer vi uden for virkeligheden. Ja, så lyver vi for de kommende generationer," understreger Mette Frederiksen.

placeholder









 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg skal da også gerne indrømme at jeg aldrig har været lykkeligere end da jeg gik på efterløn. Der har selvfølgelig været momenter af tilfredshed med en arbejdsdag eller to i tidens løb, men for det meste har jeg altid opfattet arbejde som noget man skulle, og det gjorde man/jeg så.

Kære Gunnar
Sådan havde mine forældre det også. Og mine brødre ( som nu er over 60) startede også med kedelige job, men fandt senere mere spændende job. Og jeg siger, som syg og handicappet medborger, en stor takt til folk som dig og min familie. Hvem skulle ellers have skabt og vedligeholdt det velfærdssamfund, som i dag er et af verdens lykkeligste. Og har plads til mig. Også selvom der er kedelige job, der skal laves.👍♥️
TAK

Tak for din tak, den luner virkelig. Så var arbejdslivet alligevel umagen værd - ikke bare min egen familie overlevede pænt, også du og andre. Tak.

Nu har Mette endelig forstået det, selvom hun aldrig selv har prøvet det, at arbejde. Hverken som landbrugsmedhjælper, matros, taxachauffør, murerarbejdsmand eller værftarbejder var arbejdet og arbejdspladserne “sjove og selvudviklende”.

Men klart hun kun har spot og hån tilovers for vores slags.

Hej Poul. Jeg har faktisk en smule ond af dig. Man kan klart og tydelig fornemme at du ikke ved hvad et arbejde er. Hvis du tror at legemeligt hårdt arbejde er det eneste arbejde der findes er du i mine øjne en “sølle” stakkel, der overhovedet ikke har noget til over for andre mennesker, og det de udfører. Jeg har selv arbejdet som håndværker ca. 20 år af mit arbejdsliv, og de resterende 30 år. som leder med noget der mindede om 24/7 arbejdstid. Så selv om sveden ikke springer, og kroppen ikke nedslides, kan man sagtens være på arbejde. Til slut, jeg ser ikke noget som helst spot eller hån mod nogen af det Mette siger, det er noget der foregår oppe i dit hovede, desværre. Vær dog lidt positiv, du er tilsyneladende kommet igennem livet, med det meste i behold.

Hej Poul Simonsen!
Kan du ikke lige dokumentere, hvor Mette Frederiksen har udvist hån og spot over folk af "vores slags."

Arbejde er, ifølge MF: “Forudsætningen for, at man kan forsørge sig selv. Der følger – kort sagt – en stolthed og en personlig frihed med at have et arbejde." og "arbejde må gerne være lystbetonet"
Det forekommer mig, at der mangler en del kød på den udlægning.
Arbejdet skal aldrig blive et mål i sig selv, der må være værdien målt overfor omkostningen ved aktiviteten af det producerede, der afgør, om indsatsen er ulejligheden værd, og om det afkaster stolthed, og kun med rimelige og ordnede forhold omkring aflønning giver det frihed. Det skal altid være et mål, at en indsats afkaster fagstolthed og at arbejdet underkastes en kritisk vurdering af, om det i den samlede sammenhæng beriger os og giver et bedre liv.
I modsat fald kommer vi ud i det fejlslagnes grøft, som jeg har hørt fremført af f.eks de konservative, at selv det at arbejde uden løn er bedre end lediggang, en vanvittig tanke. der i praksis synes at være sneget sig ind i den planlagte "aktivering" af indvandrerkvinder, der i 35 timer om ugen skal beskæftige sig med at udføre opgaver, der pr. definition ikke må opbygge værdi, der kan takseres at kunne danne job for andre.
Meningsløst arbejde er at ydmyge personer, en fremgangsmåde, der sine intentioner om bedre integration til trods, må opfattes som kontraproduktiv straffeforanstaltning.
I det hele taget ville det klæde debatten, hvis vi åbent debatterede hele fundamentet for den arbejdsdeling, der danner det underliggende fundament for indkomstfordelingen. Er den tidsvarende, eller stiller den klassen af virksomhedsejere alt for gunstigt. Værdiskabelsen i virksomhedernes arbejdsfællesskab med den gældende ejerstruktur stiller ejerne med en a priori ejendomsret til alt det producerede, og derfor med en veldokumenteret trang til at begrænse fordelingen gennem lønnen. Spørgsmålet er, om vi kan opretholde den danske model, eller om ejerkredsen, gennem tiltagende import af løndumping og anvendelse af kunstig intelligens og skatteunddragelse, får et alt for stort momentum i kampen om produktionens værdi. Derved korrumperes den nuværende mekanisme under indkomstfordelingen med en meget ubehagelig fremtid til følge.
Den seneste tids eksplosion af gagerne på direktionsgangene og en efterhånden velerhvervet ret, får de rigeste 10% til kun i skattely at betale det de gider i skat, og det synes at afspejle skredet i magtbalancen.
Dertil kommer, at vi, i accept af samme trang til at samle til huse, nu i lang tid har accepteret en suboptimeringskultur, hvor der kæmpes en indædt kamp for fortsat at vælte en række omkostninger over på samfundet, ved spildstrømme, udslip, naturødelæggelse, manglende forståelse af at prisen på knappe resurser er noget end kostprisen ved at grave dem ud af jorden, og det "Pandoras æske syndrom", som klimakrisen, uden at nogen har et reelt overblik over effekterne af den, har afkastet. Denne systemiske modstand i systemet mod
at løse fatale problemer kalder på en ny tankegang, og denne sygdom illustreres bedre end cirkusrevyen af at UN nu i 25 år har leget snakkeklub omkring klimakrisen, medens problemet er eksploderet i omfang.
Det eneste magre udkomme af økonomisk forskning, der kan tilbyde nye makroøkonmiske styringsmodeller, er vel Donut-teorien af Kate Raworth og Pikettys udmærkede analyse af det kapitalistiske samfund, med mere radikale modeller er hårdt tiltrængte.
Har nogen et forslag.

I det kommunistiske diktatur Kina, som vi kalder det, har folk store forventninger og forhåbninger til fremtiden.

I det demokratiske EU og Danmark er der efterhånden ikke meget håb om fremtiden tilbage efter 20 år med neo liberalisme og stadig mere og mere systematisk stigmatisering og udbytning af mennesker uden hensyn. 0 timers kontrakter, latterlige lønninger og uanstændige løse ansættelsesforhold. En befolkning som er blevet opdelt i rig og fattig. I dem der er med og dem der er ud. Flere og flere lever i frygt, stress, afmagt og fattigdom uden håb for en anstændig fremtid.

Den eneste værdi i dag er penge - Intet andet. Om det så skal koste de sidste rester af livsbetingelser på Jorden.

Hun havde nu ikke behøvet forklare eller uddybe noget her. De, som ikke forstod det, ønskede ikke at forstå, og det ønske har de jo alligevel ikke på mystisk vis fået siden sidst.

Mette Frederiksen - Syge mennesker ( du ved, dem der ikke skulle efterlades på perronen) halser rundt i jobcentrenes hamsterhjul, fordi du ikke kan se andre værdier end det at arbejde. 29 minutter for cancersyge i terminalstadiet - og de skal stadig bidrage. Det må jo endelig ikke blive en læge, der afgår sådanne ting..
SKAM dig Mette Frederiksen!

Meget SKUFFENDE at Mette Frederiksen kan komme med de udtalelser som hun er kommet med.
Måske ville det være ALDELES SUNDT for de fleste af tingets politikere SELV at afprøve de mange "JOB" som de arrogant anbefaler andre. LAVTLØNSJOB er der nok af. Modbydeligt at f.e.x også SYGEPLEJERSKER skal spises
af med en altfor lav løn set i lyset af hvad de laver og udsættes for. HVOR hyggeligt er det mon at stå i "skudlinien" med dødsyge Coronapatienter som de kan få overført smitte fra. Ved smitte og sygdom er der ingen garanti for hvordan det forløber og HVORDAN en patient kan have det bagefter med svære senfølger efter virus. Den der rammes kan så bare blive FYRET når vedkommende ikke længere er i stand til at klare sit sygeplejerskejob. Skammeligt at nogen bare bliver behandlet på den måde. Som sygeplejerske skal du bare parere ordre.Kæft ,trit og retning.STYRING og pisk. AK AK AK... Den eneste funktion for almindelige mennesker er at skulle være EFFEKTIVE... Uanset konsekvens. Det bør være en MENNESKERET at ethvert menneske skal kunne vælge til og fra. Går ud fra at politikere er politikere af LYST. Øvrige/andre har vel da også ret til at vælge deres job udfra LYST m.m Regeringen LEFLER for arbejdsgivere og virksomheder. "Panikangst" for stadigvæk at kunne holde bagdelen godt plantet på tingetaburetterne.

Det var vel kun i starten af Coronapandemien at det især var farligt for sygeplejersker, nu er de jo vaccineret og tager de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendig for at undgå at blive smittet.
Nu er der jo også andre sygdomme sygeplejersker skal tage sig af, også nogen med dødelig udgang.
I det ca. 1½ år Coronapandemien har floreret er der ca. 2.650 personer der er døde med smitte af Corona (de fleste havde også andre kroniske sygdomme). I det samme tidsrum har der i alt været ca. 75.000 dødsfald i Danmark, og "kun" ca. 2.650 er døde med Corona, hvad mon de øvrige er døde af?

Hvor er det bare RIGTIGT og en stor sandhed det du skriver Jeppe Lindholm.

Hvis alle der KNOKLER med hårdt fysisk jobarbejde,dag ud dag ind,så er det afgjort ikke af "lyst" at de gør det. Endda ikke til en konkret lavtløn eller mindre. Det er på tide der bliver justeret OP på lønninger til de mange der bruger hele deres liv og kræfter på den slags nedbrydende job. De hårde fysiske job,KNOKLERIET må og skal betales med langt højere løn hele vejen rundt.

At politiker lyver eller ikke kender de love de selv laver er svært at sige,
men jeg har mest lyst til at sige,at de er fulde af løgen.
De har gang på gang sagt at det skal kunne svare sig at arbejde og derfor
blev 225 timers reglen vedtaget,der tog 1000 kr fra langtidsledige kontanthjælpsmodtager hver månde
Og det blev klart og tydeligt sagt at når en langtidsledige har optjent mindst 225 timers løn
vil vedkommende få fuld kontanthjælp igen
Og det er en stor løgn, for efter at jeg har arbejdet i 3 forskellige virksomheder igennem vikarberug,
37 timer om ugen = 300 timer ialt, og alle lønkroner udbetalt i juni og juli.
og 0 kr i augustm, skulle jeg have fuld kontanthjælp den sidste dag i august til at betale husleje osv
men nej nu heder det sig at jeg har tjent mere end mit kontanthjælpsloft,så de modregned alt der var højer
så det blev en kontanthjælpsudbetaling på ca 2500 kr minder end fuld kontanthjælp

Så fuld kontanthjælp min bare røv, og de er fulde af løgen

Og jeg vil gerne arbejde men fast arbejde er meget svært at finde 62 år, så det er kun igenem vikarberuger jeg har tjent penge og fyret igen som det passer dem
Og grund til at jeg igen er på kontanthjælp er at jeg har et stort sår på den ene fod pga sikkerhedssko

Så som kontanthjælpsmodtager må man ikke en gang gå på arbejde i 2-3 månder og tjene det samme som ander der har fast arbejde,nej man skal holdes nede på laveste sats.
Fast arbejde ellers er du ikke en skid værd

Og hvem fanden er det der har så ondt i røven,så de har lavet en regel der modregner i fuld løn så man højst kan tjene en løn der svare til ens kontanthjælpsloft,og det er flere månder tilbage man modregner alt over loftet

Bent M Andersen når det er så herligt at være sygeplejerske så var det måske et job for DIG. Du har da vist
helt overset at folk SAGTENS kan blive SMITTET med CORONA selvom de ER vaccineret.Værd at erindre sig.

Livet kan være svært for nogen, især hvis man lever i konstant dødsangst, og nej jeg kan nok ikke blive sygeplejerske, jeg er 77 år og tror næppe det er realistisk. ja, man kan blive smittet med Corona selv om man er vaccineret, vaccinen giver mellem 90-95% sikkerhed mod smitte, d.v.s. at der er 5-10% som har risiko for at blive smittet, selv om de er vaccineret. Til dato er der cirka 0,08% af de smittede som er tidligere vaccineret og er i den gruppe som i forvejen har et svækket immunforsvar p.g.a. andre kroniske sygdomme og behandling med Kemo for kræft. Alle dør en dag, det evige liv er kun noget præsterne tilbyder i kirkerne, men indtil videre har det ikke lykkedes for dem at få nogen til at overleve.

Annonce