Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/Simonpihl/status/1071361140700131328

Annonce

Cepos-direktør: Sundt for fattige børn at lære konsekvenserne af lediggang

Det kan være sundt for børn i fattige familier at lære værdien af at være i beskæftigelse, mener Cepos-direktør.
Når far og mor er på kontanthjælp og ikke har råd til julemad og gaver, så kan det være en vigtig moralsk lektie for børnene som derved lærer værdien af at klare sig selv og få sig et arbejde. Det mener Cepos-direktør Martin Aagerup i et interview i Weekendavisen.

”Det handler om de signaler, samfundet sender til børnene, om hvordan man får en god tilværelse. Og når børnene ser sig omkring og oplever, at deres kammerater med forældre, som arbejder, kan købe flere ting og have råd til et sjovere liv end ens egne forældre på overførselsindkomst, sender det et signal til dem om, at det nok er en god idé at satse på at få en uddannelse og få sig en tilværelse, hvor man er i beskæftigelse og forsørger sig selv,” siger Martin Aagerup i interviewet.

Interviewet kommer på baggrund af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser at antallet af danske børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark.

Kontanthjælpsloftet er designet til at ramme børnefamilier.

”Den enorme stigning i børnefattigdom kan ikke ses uafhængigt af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet er designet til at ramme børnefamilier. Fattigdomsydelserne bør ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se. Fortsætter vi i den nuværende fattigdomskurs, skaber vi allerede i dag fremtidens tabere” sagde AE-rådets direktør Lars Andersen forleden til Netavisen Pio.

Viderebringer nogle gode normer

Det er især kontanthjælpsloftet, som er årsagen til at fattigdommen er vokset. Men ifølge Martin Ågerup, så er det ikke bare positivt, at forældrenes incitament til at komme i arbejde, er blevet større, børnene får også en vigtig livslektion med på vejen:

Det viderebringer nogle normer til børnene, som de får glæde af senere i livet.

”De lave ydelser er blevet indført, for at det skal kunne betale sig at arbejde, og de retter sig i sagens natur mod de voksne og mod forældrene. I den offentlige debat bliver opmærksomheden nu drejet over mod børnene, for hvorfor skal det gå ud over dem? Men efter min opfattelse kan man godt argumentere for, at det også giver mening for børnene at vokse op i en familie, hvor forældrene får mere fokus på, at det altså er vigtigt at være i beskæftigelse. For det viderebringer nogle normer til børnene, som de får glæde af senere i livet. Og det er et vigtigt perspektiv at have med i debatten,« siger Martin Ågerup.

Et dansk studie viste, at bare et år i fattigdom kan have vidtrækkende konsekvenser for det enkelte barn eller unge. Men det studie tillægger Cepos-direktøren åbenlyst ikke det store. I stedet glæder han sig over, at de lave ydelser kan være med til at bryde et mønster med lav arbejdsmoral:

”I det omfang, vi har familier, hvor der ikke er en stærk arbejdsmoral, så viderebringer det en svag arbejdsmoral til næste generation. Hvis forståelsen i familien er, at målet er at være på kontanthjælp i længst mulig tid, og at det drejer sig om, i hvor høj grad man kan ”game” systemet, så man kan fortsætte med at være på passiv forsørgelse, overfører man de normer og værdier til næste generation, siger Martin Ågerup.

Fattigdom påvirker resten af livet

Den kontroversielle udmelding fra Martin Ågerup blev flittigt debatteret på sociale medier.

”Blot 1 år i fattigdom påvirker et barn resten af livet. Så NEJ ingen børn har godt af at mærke konsekvenserne af kontanthjælpsloftet,” skriver Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors, på Twitter.

placeholder

”Intet!!! Absolut intet taler for, at fattigdom på nogen måde skulle øge den sociale mobilitet. Sikke noget vås,” skriver Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen.

placeholder

Voksne i Cepos har godt af at mærke, at vi andre synes den form for kynisme ikke hører hjemme i vores fællesskab.

Andre valgte den mere sarkastiske tone.

”Voksne i Cepos har godt af at mærke, at vi andre synes den form for kynisme ikke hører hjemme i vores fællesskab. Fx ved at stemme en regering til magten, der hellere vil hjælpe fattige børn end ejere af luksussommerhuse og lystyachter,” skriver den socialdemokratiske folketingskandidat og viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen på Twitter.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Da Cepos-laget blot er DJØF’ere, forstår de kun tal. Tallene for mønsterbrydere rokker sig nærmest ikke ud af stedet. Når de ikke tager højde for det faktum i deres udtalelser, er de rene og skære menneskeforagtere.

Det er dog det dummeste og mest usympatiske udsagn jeg længe har set. Den mand har sjæl og sind som en omvandrende værbal losseplads blottet for bare almindelig borgerlig anstændighed, han har tydeligvis ingen erfaring med at mangle.

Manden er udenfor pædagogisk rækkevidde, han har i hvert fald ikke selv haft de "muligheder" man kunne ønske det var en del af indholdet i hans sin rygsæk, sikken dog et regnearks menneske, socialpsykologisk indsigt har han i hver fald ikke, sikke en gang hjemmestrikket social teori.

Vel ingen størrer "overaskelse " i "ordene". De ligner det der passer til tiden. Og tidens holdning, kultur,og jantelov. Hvor der "altid er arbejde nok,til dem der vil arbejde".
Ret typisk for disse "holdninger" at de skal skabe "skyld og skam".Vække foragt,misundelse og kynisme mennesker imellem.

CEPOS demonstrerer endnu engang deres grundlæggende mangel på anstændighed. Det her er lige så dumt som da Mads Lundby for nogen tid siden tog overskrifter med den pointe, at bibliotekerne reducerer arbejdsudbuddet - fordi folk sidder der og hygger sig i stedet for at tage et arbejde. Ja man tror det er løgn.

Annonce