Fængselsbetjent overfaldet af indsat: Nu kommer han med opråb til politikerne

For snart fem år siden blev Thomas overfaldet på sit arbejde som fængselsbetjent. En episode, der har rystet ham. Nu kræver han politisk handling.
Det er marts 2017. Thomas Heie Nielsen er på arbejde som fængselsbetjent, en dag der ligner alle andre.

Thomas er sammen med en anden kollega på arbejde i et arresthus, hvor de har ansvaret for mellem 20 og 25 indsatte.

En indsat kommer ind og skal kropsvisiteres - en helt almindelig standardopgave for de to betjente. Pludselig overfalder den indsatte Thomas og kollegaen.

Knytnæveslag og tilråb regner ned over Thomas og kollegaen, der febrilsk trykker på overfaldsalarmen adskillige gange.

Situationen er ude af kontrol. Indsatte befinder sig ude på gangen og Thomas spekulerer over om også de, vil gå amok.

Trykker febrilsk på overfalsalarmen 

Politiet ankommer og den indsatte bliver lagt i håndjern og ført væk fra stedet.

“Det ender med, at jeg må sygemelde mig i fem-seks uger og gå til psykolog for at kunne komme tilbage på arbejde igen,” fortæller Thomas Heie Nielsen til Netavisen Pio.

Venstre vil indføre dobbeltstraf 

Thomas Heie Nielsens oplevelse er slet ikke enestestående. Ifølge Kriminalforsorgen har fængselsansatte været udsat for vold og/eller trusler 288 gange i de første to kvartaler af 2021.

Og det er episoder som denne, der fremover skal straffes langt hårdere, hvis kriminelle indsatte begår vold eller kommer med trusler til fængselsbetjentene, mener Venstre.

Dobbeltstraf for vold mod fængselsbetjente og andre ansatte i fængslet, er hovedkonklusionen i Venstres nye forslag, der kommer i kølvandet på de kommende forhandlinger om en mangeårig aftale for Kriminalforsorgen, som driver fængsler og arresthuse.

Fra politisk hånd skal det sikres, at fængselsbetjentene ikke lider overlast, i et arbejdsmiljø der i forvejen er presset, mener partiets retsordfører Preben Bang Henriksen: 

“Når vi foreslår at sætte straffen op for vold og trusler mod fængselsbetjente, så er det simpelthen fordi, at betjentene befinder sig i et miljø, som er utroligt anstrengt.”

“Fra politisk side skal vi gøre alt det, der kan gøres, for at sikre, at de ikke lider nogen overlast,” siger Preben Bang Henriksen over for Ritzau.

Fængselsbetjent: Start med §119  

Frem for at straffe den indsatte efter overfaldet er sket, bør man i højere grad fokusere på forebyggelse og tilstrækkelig arbejdskraft i Kriminalforsorgen, mener Thomas Heie Nielsen, der har været fængselsbetjent i knap 25 år.

“Jeg er først og fremmest glad for at Venstre vil gøre noget for, at hjælpe landets fængselsbetjente. Men når det er sagt, så er det slet ikke nok. Det ville være rart, hvis politikerne gjorde mere ud af, at forebygge at fængselsbetjente blev udsat for vold og trusler end om at straffe, når det sker”, siger han til Netavisen Pio og fortsætter: 

“Det bliver en form for symptombehandling. Jeg så hellere, at man fik Kriminalforsorgen tilbage på sporet og fik ansat de 1000 fængselsbetjente, som vi akut står og mangler.”

Kriminalforsorgen skal tilbage på sporet

Et godt sted at starte, vil ifølge Thomas Heie Nielsen være at få straffelovens §119, der handler om vold mod tjenestemand, til at blive taget seriøst. Det vil give fængselsbetjentene den retssikkerhed, der er brug for, mener han.

“Man skal starte med at få straffelovens §119 til at virke i de danske retssale, og så bør det være sådan, at når man er sigtet for vold mod tjenestemand, så skal sagen føres alene. På den måde kan man se præcis, hvad den enkelte voldssag mod tjenestemand har givet. Det vil give en retssikkerhed og bedre retsfølelse for fængselsbetjente,” siger han til Netavisen Pio.

Forslag vil have en positiv effekt  

Rigtig mange fængselsbetjente oplever ikke, at den idømte straf for den kriminelle, stemmer overens med det overfald, der har fundet sted, mener Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand for Fængselsforbundet, der organiserer fængselsbetjentene.

“Jeg synes det er ganske fornuftigt. Vi oplever jo rigtig mange gange at en fængselsbetjent slet ikke kan se sammenhængen mellem det overfald, han har været udsat for og så den straf, der bliver dømt i byretten,” siger Bo Yde Sørensen til Netavisen Pio.

Forslaget er et fornuftigt skridt på vejen, men kan ikke stå alene, hvis man skal komme volden til livs i fængslerne, mener Bo Yde Sørensen.

“Jeg tror ikke på, at hvis vi indfører det her, så er alt vold og trusler mod fængselsbetjente væk i morgen. Sådan er verden jo ikke skruet sammen. Men jeg tror, det vil have en positiv effekt på mange parametre,” siger han.

Ifølge forbundsformanden, er der til trods et mindre fald af vold i fængslerne den senere tid, kommet en stigning i grovheden og meningsløsheden af selvsamme vold.

S: Der skal kigges på arbejdsvilkårene 

Forslaget fra Venstre falder i god jord hos Socialdemokratiet, der understreger vigtigheden i at forbedre arbejdsvilkårene i kriminalforsorgen.

Der skal dog også sættes ind på andre områder, for at beskytte fængselsbetjentene, mener Socialdemokratiets retsordfører Kasper Sand Kjær: 

“Jeg tror også, man skal gøre andre ting. Der er ingen tvivl om at vold mod ansatte fængselsbetjente, er fuldstændig uacceptabel. Det skal straffes - og straffes hårdt,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter: 

“Samtidig er vi nødt til at se, om vi kan gøre noget ved de arbejdsvilkår, der er. Fordi det er jo også med til at skabe en ophedet situation mellem de indsatte og betjentene, som jo ellers er rigtig dygtige til at konfliktnedtrappende og håndtere de indsatte.” 

“Hvis man er for få på arbejde og derfor ikke er nok til den nødvendige sikkerhed eller den nødvendige relationsarbejde, så bliver konflikterne jo også optrappede”, siger Kasper Sand Kjær til Netavisen Pio.

 

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Et overfald er et for meget.
Politikere, det er en skandale at dette får lov til at fortsætte år efter år.
Skam Jer.

Allerede i 2018 blev danskere en etnisk minoritet i arresthuse og lukkede fængsler. De danske institutionsfængsler er ikke gearet til den nye befolkning man har importeret fra mellemøsten og Afrika og deres kultur. Når en lyshåret kvindelig dansk fængselsbetjent åbner celledøren, spørger hvilken mad den indsatte ønsker og spørger ind til hvordan vedkommende har det, så bliver det opfattet som en svaghed der skal udnyttes. Ikke som en udstrakt hånd til en bedre kriminalitetsfri fremtid. Vi har importeret folk fra kulturer der er så fremmede fra vores, at de simpelthen ikke kan forstå, at de ikke får prygl, når de gør noget forkert. Får man ikke prygl, har man ikke gjort noget galt endnu.

Peter, jeg er ikke uenig med dig.
'Importen' af folk fra mellemøsten, afrika, .... er også en skandale.
De vil og kan (indavl?) ikke bidrage. Det pudsige er at de godt vil lade sig forsørge af vandtro og svinekød spisende etniske danskere. Så længere rækker deres æresbegreber ikke.

Hvorfor tror du at Taliban netop at ved at genindføre prygl og skamferinger i deres retssystem? Læs Koranen. En muslim har ikke stjålet, før hånden er hugget af. En muslim har ikke myrdet, før hovedet er hugget af. Derfor virker vores system ikke på dem. Det svarer til at prøve at få en færge til at flyve.

Der er tankevækkende, at de fleste af vores politikere har så ufattelig stor sympati for den adfærd og de værdier, som “de nye danskere” står for.

Der er mange ting, det er svært at forstå. Fx er det mig fuldstændigt ubegribeligt, at folk frivilligt vælger at blive fængselsbetjent. Verdens værste skodjob.

Annonce