Socialdemokraterne i SPD er igen landets største parti, men ingen blok har fået noget klart flertal. I stedet venter der nu et langt - og sikkert udmagrende forhandlingsforløb - om, hvem der skal danne regering.

Og så tabte yderfløjene terræn.

SPD fik 25,7 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på 5,2 procentpoint, og partiet er for første gang siden 2009 igen det største parti i Tyskland.

SPD's kanslerkandidat, Olaf Scholz, holdt et pressemøde mandag, hvor han fortalte, at der er tre partier, som har haft fremgang - SPD, De Grønne og det liberale FDP - og at det er på tide for de konservative at træde tilbage.

"I mener, at tyskerne vil have CDU i opposition. Det er resultatet, som vælgerne har besluttet ved det her valg," sagde Olaf Scholz ifølge BBC.

Konservativ deroute

Det konservative CDU blev til gengæld valgets store taber. Uden Angela Merkel i front gik det helt galt for partiet, som tabte 8,8 procentpoint. CDU fik - helt som ventet - det dårligste resultat i partiets historie.

Blot 24,1 procent stemte på CDU eller det bayerske søsterparti CSU.

Trods nederlaget fastholder partiets spidskandidat Armin Laschet, at vælgerne har givet ham et mandat til at danne en ikke-venstreorienteret regering.

I CDU er der dog allerede nu markante profiler ude med heftig kritik af Armin Laschet, blandt andet delstaten Sachsens ministerpræsident, så spørgsmålet er, hvor længe han holder som partileder.

Grønne i midten

Tyskland blev i løbet af valgkampen ramt af store oversvømmelser, hvilket betød, at rigtigt meget af debatten kom til at handle om klima.

Det var godt for miljøpartiet De Grønne, som gik frem med 5,8 procentpoint til 14,8 procent.

De Grønne er mere midtersøgende end tilsvarende partier andre steder i Europa, og de har i hele valgkampen fastholdt, at de kan arbejde med begge sider. Hvis bare De Grønne får indflydelse.

Kommunister kollapsede

Valget var lige ved at blive en katastrofe for det venstreorienterede parti Die Linke, der er en direkte arvtager for det østtyske kommunistparti SED.

Die Linke fik kun 4,9 procent af stemmerne og kom dermed faktisk under den nationale tyske spærregrænse på fem procent. Men fordi Die Linke lige akkurat vandt tre kredsmandater, slipper partiet for spærregrænsen.

Havde Die Linke kun vundet to kredsmandater, ville partiet ikke have fået de 36 tillægsmandater, men kun kredsmandaterne.

Højrepopulister gik tilbage

Valget blev også en skuffelse for det højrepopulistiske Alternative fur Deutschland (AfD), som bragede i forbundsdagen ved det seneste valg, som lå lige i forlængelsen af flygtningekrisen.

Udlændingepolitik har denne gang fyldt meget lidt i valgkampen, og det har gjort det svært for AfD at sætte dagsordenen.

AfD endte med at gå 2,3 procentpoint tilbage og fik 10,3 procent af stemmerne. Det er dog fortsat det største parti mange steder i Østtyskland.

Trods opbakningen fra mere end hver 10. vælger vil hverken SPD eller CDU samarbejde med AfD, så partiet får ingen rolle i regeringsforhandlingerne eller indflydelse på politikken i forbundsdagen.

Dansk mindretal fik plads

Valget gav også et meget overraskende - og længe ventet - comeback i tysk politik til det danske mindretal.

På landsplan fik partiet 0,1 procent af stemmerne, men det var alligevel nok til at vinde en plads i forbundsdagen i Berlin.

Den sydslesvigske vælgerforening, SSW, er nemlig forfatningsmæssigt undtaget for reglerne om spærregrænsen, og med 55.000 stemmer fik partiet valgt Stefan Seidler til forbundsdagen.

SSW kæmper for at skabe en mere skandinavisk inspireret socialpolitik, et bedre samarbejde hen over Tysklands grænse mod nord og bedre forhold for det danske mindretal.

Det er første gang siden 1953, at SSW har fået en valgt til forbundsdagen.

Sejr til Mini-Mette i MV

Samtidig med valget til forbundsdagen i Berlin var der også delstatsvalg i Berlin og i Angela Merkels hjemegn Mecklenburg-Vorpommern i det tidligere Østtyskland.

i Mecklenburg-Vorpommern, eller bare MV som det bliver kaldt, blev valget en stor sejr for statens ministerpræsident, SPD's Manuela Schwesig, der af nogle bliver betegnet som en tysk Mette Frederiksen-kopi.

Ikke kun fordi Manuela Schwesig politisk ligner den danske statsminister, med en blanding af klassisk socialdemokratisk fordelingspolitik og hård værdipolitik, men også fordi hun på sociale medier gerne poserer med klassiske hverdagsretter.

Socialdemokrater størst i Nordeuropa

Statsminister Mette Frederiksen (S) lykønsker partifællerne i Tyskland med sejren og konstaterer, at Socialdemokratiet nu er det største parti i både Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Men om valgsejren så også kan omsættes til, at der vil være en socialdemokratisk ledet regering i de fem lande, er altså uvist.

Det er også uvist, hvornår en afløser for Angela Merkel er på plads. Flere tyske kommentatorer og eksperter vurderer, at der sagtens kan stå 2022 i kalenderen, inden en ny regering er på plads.

Hvis Angela Merkel stadig er kansler den 17. december, så slår hun sin forgænger som CDU-formand, Helmuth Kohl, som Tysklands længstsiddende kansler siden krigen.