De arbejdsløse har længe nok mærket pisken: Strammere rådighedskrav. Beskyldninger om dovenskab og at nasse på fællesskabet ved ikke at bidrage.
Nu må det høre op!
Vi har jo ikke 108.000 ledige danskere, der ikke ønsker at arbejde. Vi har tværtimod 108.000 ledige i alle aldre og med vidt forskellige kompetencer, der hellere end gerne vil have et job. Hvis ellers arbejdsgiverne gav dem en chance.
Planlægning i husholdningerne derhjemme kender vi alle sammen til.
Vi sparer op til et nyt køleskab eller en ny bil, eller vi investerer i nyt tag på vores hus, så det kan holde til vind og vejr i tredive år mere.
Men mange arbejdsgivere har et husholdningsbudget, hvor de lægger overskuddet til side og ikke investerer det i medarbejderne, i opkvalificering, lærlinge og seniorordninger.
Sådan kan man ikke i længden lede en virksomhed. For så er der ikke faglært arbejdskraft og ens medarbejdere bliver nedslidte eller tager flugten.
I dag skriger virksomhederne på udenlandsk arbejdskraft, men det er deres egen skyld, fordi de ikke har gjort sig umage med planlægningen og haft de forkerte prioriteringer.
En hurtig udregning: For både ti og tyve år siden var der katastrofal mangel på praktikpladser til unge, der gerne ville være håndværkere, elektrikere, mekanikere og så videre.
For ti år siden – i 2011 - manglede 10.000 unge en praktikplads for at kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse.
Hvis virksomhederne i 2010 havde været fremsynede og oprettet 10.000 flere praktikpladser fremfor at sætte overskuddet i banken, havde manglen på elektrikere, snedkere og andre faglærte ikke været så stor i dag.
Og vi kunne sådan set fortsætte remsen og sige 2012, 2013, 2014 og så fremdeles.
For alle årene har der været mangel på praktikpladser og en sølle vilje fra arbejdsgivernes side til at oprette nok.
Derfor: Hvor blev arbejdsgivernes planlægning og rettidige omhu af?
Er arbejdsgiverne simpelt hen for kræsne?
Der står en kødrand af mere end 100.000 ledige danskere, og vi har et veludbygget AMU-system, der står klar til at opkvalificere folk, så det passer til virksomhedernes behov.
Hvis de virksomheder, som i de sidste tre måneder har brugt kræfterne på at efterlyse mere udenlandsk arbejdskraft, i stedet havde brugt kræfterne på at finde ledige og opkvalificere dem, var problemet for mange ved at være løst.
Endelig finder jeg det mærkeligt, at det altid er lige nu og her, at virksomhederne mangler arbejdskraft.
Det er akut, at de mangler produktionsmedarbejdere, IT-folk og lagerarbejdere. Det er igen en sang fra de varme lande.
Med god planlægning ville de fleste virksomheder have nogle medarbejdere, som de kunne flytte rundt på og omorganisere.
Problemet er, at mange arbejdsgivere over de senere år har skåret ind til benet og sparet på antal hoveder og opkvalificering.
Det har fået arbejdsmiljøet til at halte og seniorerne til at stoppe tidligere end de måske har lyst til.
Også her skal pisken svinges over arbejdsgiverne: Hvorfor har I så få medarbejdere, at I skal hyre vikarer ind i tide og utide for at klare ordrerne.
Hvorfor ikke have et større antal medarbejdere og så hele tiden sikre, at der er tid og overskud til efteruddannelse, kurser og et ordentligt arbejdsmiljø?
SÅ ville I ikke stå med en masse medarbejdere, der søgte Arne-pension, for så blev Arne hos jer.
Kommentarer
Derudover har en del arbejdsgivere indstillet sig på, at ufaglært arbejdskraft bliver dem stillet gratis til rådighed eller med løntilskud gennem jobcentrenes aktivering. En del budgettere nærmest dermed - Så hvor dog betale en løn, når det kan fåes gratis?
En situation, hvor de ledige skal konkrerer med sig selv som gratis arbejdskraft/lønnet arbejdskraft.
Hvem arbejdsgiveren foretrække er vist åbenlyst. Særligt, når arbejdet ikke stiller særlige krav til kompetance, men kan udøves af en hver nærmest lige fra gaden.
Så billig arbejdskraft findes vist ikke andre steder i verden. Arbejdsgivere får deres ansatte betalt af skatte kroner.
Det er de mest udsatte ledige, som ender i virksomhedspraktik. Og det er samtidig den form for arbejde, de mest udsatte ledige har brug for ansættelse i. Men de opgaver får virksomhederne løst gratis gennem de selv samme udsatte lediges virksomhedspraktik.
Virksomhedspraktik er således en af de største årsager til mange udsatte ledige ender i langtidsledighed. Arbejdsgiver foreninger og blå blok mener selvfølgelig noget HELT andet. Ik.
Det er fuldstændig galimatias og komplet uanstændigt.
Den blå løgn fortsætter.
Oven i hatten kommer så, at jo flere med ingen eller lav uddannelse, som trækkes ud af de reelle arbejdsmarked og sættes i sving gennem gratis virksomhedspraktik, jo mere pres kan arbejdsgiverne (som f.eks. De 5 Stjerner) lægge på lønningerne og arbejdsforholdene for de laveste indkomster. Og resultatet er da heller ikke udeblevet med et lønniveau på 110 kr. pr. timer i erhverv, som for få år siden havde en indstigningsløn på 135 kr. i timen.
Så jo. Gratis virksomherdspraktik virker. Bare ikke til at få ledige i arbejde. Men som løn presser til blå bloks store begejstring. De har jo i årevis annonceret for lønninger på 70 kr. i timen for bunde af arbejdsmarkedet, da de efter blå blok ikke er mere værd.
Det er det mit jobcenter i samarbejde med Danmarks stærkeste fagforening kan finde ud af med mig . 4 uger i praktik , det tæller stadig ned i mine dagpenge , og arbejdsgiver får gratis hjælp . Har arbejdet siden jeg var 14 år , og om alt går vel bliver jeg 60 år i næste uge . Havde ellers sagt til mig selv , dette kommer ikke til at ske , men de gør jo det bedste for os . 😢🇩🇰👊
- Og mens du er i virksomhedspraktik, skal du selvfølgelig stadigvæk være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for et arbejdsmarked, som ikke vil ansætte dig i et ordinært, overenskomstdækket og af dig ønsket job, måske fordi din alder er den, den er.
Det kaldes "pligt og ret". = Pligt og ret til at arbejde (gratis) med det, magthaverne finder til dig, når du nu ikke selv kan klare at skaffe dig et arbejde i et land, hvor arbejdsgiverne står i kø for at ansætte arbejdstagere, der tilhører det såkaldte "Grå Guld"!
Med lån fra Olsen Banden: Skide godt Helle. Fin oplæg der beskriver problemet i en nøddeskal.
Fremragende indlæg. Gad vide hvor mange % af arbejdsgiverne ved hvad IKUF er, de jeg har spurgt havde ikke lige et svar på rede hånd, en mente at det var en dyr ordning, for arbejdsgiverne. Desværre er ordningen heller ikke særlig kendt blandt arbejdstagere.
Ja, hvis de kan få udlændinge ind, som andre har har besværet med at uddanne og oplære, eller som bare er villige til at arbejde for en lavere løn, er det jo både billigere samt mere usselt - og det sidste betyder vist ikke så meget som det første.
Arh-men altså.
Vi véd det jo.
Det eneste, der skal til, er sænkning eller allerhelst afskaffelse af topskatten.
For så kommer der jo flere jobs, de gemmelegs-legende og arbejdssky sygeplejersker og læger springer frem, ufaglærte arbejdsmænd bliver alle til hobe til IT-hajer over natten, alles formuer stiger eksplosivt, coronaen forsvinder og Storbritannien vil ikke længere mangle lastbilchauffører.
Det er ganske vist:
Da dansken først afskaffede topskatten, levede de alle som een lykkeligt til deres dages ende.
Slut.
Det siges, at afskaffelsen af topskatten ligefrem kan løse klima strabadserne. Ja, at topskatten faktisk er den sande årsag til klimaforandringerne.
Arb.giverne vil hellere stå på sidelinjen, og agere hylekor, for at få lavtlønnet arbejdskraft ind i landet, mens vores egne ledige kan gå gratis på arbejde i Jobcentrenes praktik show...
Arb.giverne er selv skyld i, at arbejdskraften ikke er tilstede på virksomhederne. Havde de deltaget i opgraderingen af arbejdsstyrken, havde de ikke manglet arbejdskraft - men, de sover bare videre, og hyler...
Kære Helle
Det er ikke særligt tit det sker, "desværre", at fagbevægelsen rammer plet, men det gør du og tak for for det.
I frygt for at få ørene i kommentarsporet, vælger jeg at skriver fra oven.
Jobannoncer bliver ofte skrevet af folk uden for virksomhederne, man søger en "fantom" tømre, som kan korridorer, har kendskab til murearbejde, møde sent, blive længe, weekendarbejde kan forekomme, godt kendskab til el og vvs, har kørekort til det meste.
Altså en tømre til overenskomst, men som dækker 2-3 faggrupper, men til tømreløn.
Vi ser desværre alt for ofte, at det er stillingsbetegnelsen og IKKE det udførte arbejde der bliver lønnet.
Der er mange gode folk derude som fint kan tage et enkelt job, man kan naturligvis ikke forvente, at folk skal dække flere faggrupper og da slet ikke til en faggruppes løn.
Kære arbejdsgiver, har sovet i time.
Peter
Hvis du gerne vil arbejde som pædagogmedhjælper, pedelmedhjælper og lignende, er du nødt til først at gå ledig i 6 måneder. Så, omsider, kan du få dine drømme opfyldt. 1 måneds virksomhedspraktik. Godt nok uden løn og godt nok uden perspektiver. Men din drøm blev da kortvarigt opfyldt.
Godt indlæg!
Men der kan være nok så mange AMU-kurser, der vil, hvis det fx grundet for stort optag ikke er muligt for den ledige at komme på et kursus, som kvalificerer den ledige til det job, vedkommende søger/kan bestride efter endt kursus.
Der burde for øvrigt være et krav om et indbygget (dvs. et med et arbejdssted forhåndsindgået) praktikforløb i alle kurser/uddannelsesforløb for ledige....
Bliver i øvrigt spændende at følge, om arbejdsgivere, især de private, udnytter den igangværende mulighed for at vise, at DE virkelig VIL den DANSKE UNGDOM, både nu som ufaglærte og på sigt som faglærte.-
Mange unge på Danmarks erhvervsskoler søger for tiden efter praktikpladser.
Jeg håber, det denne gang kommer til at gå anderledes, end det plejer, så ALLE får praktikplads i enten den private eller i den offentlige sektor, fordi arbejdsgivere vil have dem i praktik. Selvom det "kun" er unge, ikke-færdiguddannede DANSKE....
Det er kun 4 månder siden at jeg fik arbejde igennem et vikarberug
og med udsigt til oplæring i 10 uger, og måske bagefter fastansætelse
3 uger sener fik jeg kl 10 30 besked af en kontordame at chefen ikke
mente jeg ville nå det nivo som firmaet ønsket så jeg kunne bare gå ud nu
og jeg følte mig behandlet som en kriminel
jeg troer at det var min alder (62 år) da de ikke vidste det da jeg startet
Næste job igennem vikarberug fik jeg en uge sener med plan om 3 månder arbejde
9 dage sener var det ud og begrundelse var jeg var for langsom
og jeg er ikke i tvivel om at det var min alder
for der var intet sagt om at jeg var for langsom og
der var ingen samtale om at jeg kunne gøre det bedere
så jeg er ikke i tvivel om at mange arbejdsgiver ikke gider det såkalde grå guld
AT praktik hos privatevirksomheder eller offentlige institutioner har ikke fungeret er åbenlyse. Dette skylles priskonkurrencen på deres markedet og stramme budgetstyring. Misbrug af praktikanter og tilskudsordninger bør stoppes. Istedet må vi bruge sociale økonomiske virksomheder hvor alle kan få et arbejde og alle accepterer at SØV'er ikke drives på markedsvilkår. Der kunne også gives opstarts støtte til 50+ virksomheder hvor alle ansatte er over 50. Erfaring viser at 50+Virksomhederne i USA er rentable og har et fint arbejdsmiljø.