Annonce

Minister går ind i sag om muligt eksamenssnyd

Børne- og undervisningsministeren kræver redegørelse om Aarhus-skoles angivelige snyd med tosprogede elevers afgangsprøver.
I årevis er Søndervangskolen i Aarhus blevet fremhævet og hyldet i offentligheden for at være et foregangseksempel på, hvordan man fagligt løfter tosprogede elever.

Men onsdag rettede 10 tidligere og nuværende lærere og tre tidligere elever i Politiken beskyldninger mod skolens ledelse om, at der er foregået snyd ved skolens afgangsprøver.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har nu bedt Aarhus Kommune udarbejde en redegørelse om sagen.

Anklagen lyder, at afgangseleverne i 2016 og 2017 fik tildelt ekstra tid til dele af den skriftlige afgangsprøve i dansk.

De siger også, at ledelsen i flere år skulle have fortalt skolens personale, hvilke fag der var blevet trukket ud til de mundtlige og skriftlige prøver i for god tid. Flere lærere siger, at de fik besked, så snart ledelsen fik besked fra ministeriet.

Skoleleder Rani Hørlyck udtaler til Politiken, at hun er bekendt med sagen, men ikke ønsker at kommentere den. Hun henviser til en redegørelse, som hun har udarbejdet til Aarhus Kommune om sagen.

“Heldigvis meget sjældent”

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nu bedt Aarhus Kommune udarbejde en redegørelse om sagen:

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har hørt om noget lignende

“Ministeriet tager allerede i dag (onsdag, red.) kontakt til Aarhus Kommune for at få en redegørelse.” 

“Det er heldigvis meget sjældent, at der opstår sådanne sager i det danske skolesystem. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har hørt om noget lignende,” skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio.

I Aarhus har Eva Borchorst Mejnertz (S), der er formand for kommunes børn- og unge-udvalg, bedt om en grundig redegørelse om forløbet på Søndervangskolen hos forvaltningen.

Opdateret 05.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis

Lars Løkkes besøg på Søndervangskolen

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte 21. august 2017 Søndervangskolen.

I den anledning udsendte Statsministeriet en pressemeddelelse. Heri hed det blandt andet under overskriften “Statsministeren besøger Søndervangskolen i Aarhus”:

"Statsminister Lars Løkke Rasmussen er mandag den 21. august på besøg i Aarhus.

Her vil han først besøge Søndervangskolen i Viby for at møde elever, lærere og ledelse for at høre om skolens arbejde med at løfte eleverne. Søndervangskolen er en af de skoler, der deltager i regeringens skolepulje, hvor der er afsat 500 mio. kr. til skoler med en stor andel af fagligt svage elever.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for besøget:

”Alt for mange elever forlader folkeskolen uden at kunne skrive, regne og læse ordentligt. Det er ikke i orden."

"Derfor har regeringen afsat 500 mio. kr. til de særligt udfordrede skoler, der vil arbejde målrettet for at løfte og støtte dem, der har det svært bogligt. Jeg glæder mig til at møde elever og lærere på Søndervangskolen og høre om alle de gode ting, skolen har gang i.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Projekt Mellemøsten i Danmark går galt, ligemeget hvor desperat integrationsindustrien prøver at pynte sit kæledægge. Vores kulturer er uforenelige - ganske enkelt.

Skam dig

Nu er det jo ikke eleverne, der har gjort noget forkert. Det er ledelsen.

Peter, helt enig.
Hør "Ugens gæst: Mattias Tesfaye" i DR P1 fredag d. 1/10 09:05.(Sendes også 00.05, søndag 13.03 og 3.03) eller på DR.DK.
Hvis den erkendelse MT giver udtryk for havde ramt socialdemokratiet for årtier siden havde Danmark set helt anderledes ud i dag.
Så nu er vi/S kommet til erkendelsen, så mangler handlingen, forhåbentlig ikke igen med årtiers forsinkelse.

Jamen tænk engang at det, som lød for godt til at være sandt, skulle vise sig ikke at være sandt.

Det er forståeligt nok, at det er fordelagtigt at give svage elever mere tid, så de (måske) opdager, at de kan løse opgaverne og derned få styrket selvtillid. Men det er ikke noget, der skal ske ved eksamen. Færdigheder, også elsamensfærdigheder, bør læres og indøves FØR eksamen.
Skolerne kunne med fordel indføre kvartalsprøver ned tidsmæssig løs bagkant, så de svage elever opdager, at de kan løse i hvert fald nogle af opgaverne, og alle elever får lejlighed til at øve deres færdigheder i at gå til eksamen og i at disponere deres tid. Som alt andet, er det ikke noget, man kan lære, uden at øve sig.
Men til den endelige eksamen bør vilkårene selvfølgelig være de vedtagne og ens for alle årgangens elever på landsplan.
Alternativt må man lave delt skole, så svage og stærke elever undervises separat og får eksamenskrav tilpasset deres niveau.

Det er forståeligt nok, at det er fordelagtigt at give svage elever mere tid, så de (måske) opdager, at de kan løse opgaverne og derned få styrket selvtillid. Men det er ikke noget, der skal ske ved eksamen. Færdigheder, også eksamensfærdigheder, bør læres og indøves FØR eksamen.
Skolerne kunne med fordel indføre kvartalsprøver med tidsmæssig løs bagkant, så de svage elever opdager, at de kan løse i hvert fald nogle af opgaverne, og alle elever får lejlighed til at øve deres færdigheder i at gå til eksamen og i at disponere deres tid. Som alt andet, er det ikke noget, man kan lære, uden at øve sig.
Men til den endelige eksamen bør vilkårene selvfølgelig være de vedtagne og ens for alle årgangens elever på landsplan.
Alternativt må man lave delt skole, så svage og stærke elever undervises separat og får eksamenskrav tilpasset deres niveau.

Når målet er at eleverne kan skrive og regne så siger fagkundskaben at det er spild af skattekroner at gå direkte på med at lære børnene dansk fra dag et i daginstitution og skole. Tosprogede elever har af de kendte sociale årsager nemlig ikke et udviklet modersmål. Alle undersøgelser peger på at intensiv modersmålsundervisning er vejen frem. Hvorfor er det at vi ikke vil tage det alvorligt at man først kan lære sprog nummer to når man har et udviklet modersmål - dvs. det sprog der tales af mindst den ene forældre fra fødslen.