☰
☰
Annonce
Kære regering: Ansvaret for ligeløn hviler på jer
Tiden, hvor kvinders løn blot var et mindre supplement til husholdningen, er for længst ovre, mener pædagog.
Som samfund overlader vi ikke vores børn til hvem som helst. Det kræver uddannelse at forme livsstærke, kreative og velfungerende børn og unge. Så kære regering: stop jeres nølen og sæt arbejdet for ligeløn i fokus.
I hovedstaden står vi midt i en markant mangel på pædagoger.
Der er udsigt til flere børn, ledigheden er i bund, og optaget på pædagoguddannelsen faldt igen i år. Det er en tikkende bombe under velfærdssamfundet.
Derfor er vi nødt til at insistere på, at det skal kunne betale sig at tage en pædagoguddannelse. Som pædagoger tjener vi mindst af alle grupper med en mellemlang videregående uddannelse – f.eks. 6000 kroner mindre om måneden end lærerne.
Faktisk tjener vi mindre end flere faglærte og kortuddannede grupper.
Løn efter kvalifikationer
Pædagogers lønseddel bør afspejle uddannelseslængde og kvalifikationer – ikke et forældet syn på kvinders rolle i samfundet.
Tiden er inde til, at regeringen forpligter sig til en permanent opløsning af det kønsbaserede lønhieraki, der har domineret den offentlige sektor siden tjenestemandsreformen i 1969.
Problemet kan ikke løses i overenskomstsystemet, regeringens lønkomité bliver nødt til at finde en langtidsholdbar løsning. Giv de berørte grupper en plads ved forhandlingsbordet.
Gentag ikke fejlen fra 1969, hvor de store kvindedominerede professioner blev holdt uden for indflydelse. Find fordelingsnøgler, der sikrer, at pengene bliver brugt, der hvor lønefterslæbet er dokumenteret størst.
Tiden, hvor kvinders løn blot var et mindre supplement til husholdningen, er for længst ovre. Christiansborg bør stille sig i front og bevise, at ligestilling mellem kønnene ikke kun hører til skåltaler.
Kommentarer
Problemet kan ikke løses i OK systemet.
At forestille sig, at pædagoger skulle kunne tilkæmpe sig en højere lønstigning end håndværkere, er ikke realistisk.
Vi havde en såkaldt ligelønskoflikt for år tilbage, som faktisk gav markante lønstigninger, men som nogle af os forudså, så lukkede det ikke gabet, da man måtte aflevere igen ved næste OK, pga lønudviklingen i det private.
Regeringens lønkomite skal udrede situationen og komme med nogle bud, men milliarderne vælter jo ikke ud af finansministeriet af den grund.
Du siger: Giv de berørte parter plads ved forhandlingsbordet. Det er jo netop ikke et forhandlingsbord! At sætte parterne derind vil jo reducere det en skygge OK forhandling.
Sagen er, at det private arbejdsmarked altid kan tilkæmpe sig mere end det offentlige. Pålægger man de private løntilbageholdenhed for at opnå en mere lige løn, så har man de facto afskaffet den danske model. Det tror ikke BUPL ønsker sig.
Nu kommer jeg med en kontroversiel betragtning, som sikkert vil afstedkomme mange rasende svar...
Men sådan set her ude fra hvor jeg sidder, sammen med en masse ufaglærte og faglærte, så er der nogle ting der springer i øjnene når vi taler om lønninger til pædagoger og sygeplejersker.
Var det ikke en fejl for begge fag, at man igennem mange år havde fokus på at få gjort uddannelserne mere akademiske, så man kunne få en mellemlang eller kort videregående uddannelse?
For uanset hvordan man vender og drejer det, så har man brugt ufatteligt mange ressourcer på at få nogle fine titler i uddannelsessystemet, frem for at sikre sig penge på lønkontoen.
Samtidigt har man også indsnævret rekrutteringsgrundlaget betragteligt, ved at gøre det til videregående uddannelser. Forstået på den måde, at potentielle sygeplejersker og pædagoger nu skal have gymnasial baggrund for at blive optaget, hvor man før kunne klare sig med en god afgangseksamen fra Folkeskolen.
Og ja kompleksiteten i begge erhverv er nogen steder høj og kræver dygtige medarbejdere. Men det er jo ikke alle der nødvendigvis behøver at årelange specialer, for at varetage almindelig sygepleje, eller lege med ungerne i naturbørnehaven. Så efteruddannelse og specialisering for dem som vil mere, havde været en mere givtig udvej. Både for arbejdsgiverne, men ikke mindst for det ansatte.
For havde man fulgt denne vej, havde man kunne kræve flere løntrin/tillæg, når ens uddannelsesniveau steg og dermed en reel belønning for at ville tage en ekstra uddannelse.
Løntrin/tillæg som man helt sikkert kunne have forhandlet som værende pensionsgivende.
Men man kunne umiddelbart få den ide, at det uddannelsessnobberi som har været fremherskende i hele samfundet, gennem de sidste 20 år, nu rammer en masse ansatte da et betydeligt lønhop hos enkelte grupper, vil betyde kæmpe udgifter for det offentlige når de resterende faggrupper efterfølgende kræver samme udligning på deres områder.
Dermed sidder man tilbage med en gotisk knude, som helt sikkert ikke bliver løst med et snuptag, da udgifterne vil være astronomiske!