Annonce

Politiet tilkaldt til larmende politiker-fest

Minister for Fødevarer, Landbrug- og Fiskeri lagde lokaler til åbnings-fest, hvor både røde og blå politikere deltog i løjerne
Åbningen af Folketinget blev tirsdag aften fejret med maner af mindst to S-ministre og en stribe folketingspolitikere.

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn (S), lagde lejlighed til løjerne, der hen mod klokken 23 udfoldede sig med åbne vinduer og høj musik. Til gene for naboer, der tilkaldte politiet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen skriver at der var en række folketingspolitikere til festen, primært Socialdemokrater, men også politikere fra blå partier deltog i festen i Prehns københavner-lejlighed tæt på Tivoli.

Også Christiansborg-journalister deltog i festen, herunder en journalist fra Ekstra Bladets politiske redaktion.

"Musik til ulempe"

Vagtchef ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at politiet tirsdag aften modtog en klage over larm fra adressen.

Politiet får kl. 22.52 en henvendelse om "musik til ulempe" på adressen.

Ifølge vagtchefen når politiet frem 00.05 på adressen. Straks da selskabet får øje på politiet bliver der skruet ned for musikken, og vinduerne bliver lukket.

Politiet tager en snak med Rasmus Prehn om, at larmen ikke bør gentage sig, fortæller vagtchefen.

Rasmus Prehn beklager hvis naboer har været generet af larm fra festen:

så er jeg selvfølgelig rigtig ked af det

“Hvis der er nogle naboer, som synes, vi larmede for meget, så er jeg selvfølgelig rigtig ked af det,” siger fødevareministeren til Ekstra Bladet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) optrådte, ifølge Ekstra Bladet, under festen som dj. Heunicke havde dog forladt festen, før politiet troppede op.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja det er jo skrækkeligt at politikere er ganske almindelige mennesker, som ind i mellem også har brug for at slippe gækken løs, dog dumt for åbne vinduer. Kunne naboen ikke have banket på og bedt om at de dæmpede musikken, det var jo ikke midnat men kl. 22,52. og Prehn er vel ikke farlig. Latterligt at ringe til politiet.

"Latterligt at ringe til politiet". Hvorfor?

Man kunne vel forvente at to ministre og andre voksne folketingsmedlemmer opførte sig som voksne personer når de opholder sig i en lejlighed med naboer tæt på. Der er ingen undskyldning for at skrue så højt op for musikken at det er til gene for naboerne, som måske vil sove eller lytte til deres egen musik uden at blive overdøvet. Det har jo ikke været stille når politiet bliver tilkaldt. Personligt forstår jeg ikke hvorfor at dem som "elsker" musik absolut skal skrue så højt op for lyden at det genere andre. Politiet burde havde større beføjelser til at medtage musikanlæg fra dem som ikke kan feste uden høj musik der genere naboerne.

Torske dumt. Men nu var det jo også hos Fiskeriministeren. Heldigt at Ekstra Bladet havde en mand på stedet, så de fik en stor forsidehistorie. Man kunne få den mistanke, at det var selv samme journalist der skruede op for lyden, for at skabe en historie. EB holder sig jo ikke tilbage med at skabe sine egne historier.
Jeg kan godt forstå at EBs journalister ikke er velsete på Borgen.

"Man kunne få den mistanke ...". Man og man, det er vist kun en ægte socialdemokrat der kan det: Partiets 'spidser' er ufejlbarlige.

Hvorfor kan politikere ikke bare selv tænke sig om, og udvise en hvis form for moral??

Hvis det havde været andre, ville politikerne straks stå og fordømme, og derefter tale om nye lovforslag for at vise handlekraft overfor tåberne, der ikke åbenbart kan tænke selv!

Helle....helt enig....kunne ikke være sagt bedre.

Nynne, jo det kunne det.
Politikerne laver lovene , burde kende og overholde dem, og burde foregå med et godt eksempel.
Uanset partifarve!

Kurt..du har også ret...
men 'herre gud' der var jo ikke sket noget...ingen drama eller efterfølgende beskyldninger om voldtægt (indtil videre 🤣)
De har jo sikkert været glade efter endeligt at have landet landbrugsarealet inden Folketingets åbning. Jeg synes egentlig det er lidt sødt...og menneskeligt

'Landbrugsaftalen'

Annonce