Anmeldelse: Thorning bygger bro mellem generationer i feminismens navn

I en ny bog holder Danmarks første kvindelige statsminister flammen i live i debatten om sexisme, feminisme og #metoo.
Foto: Forlaget 28B, Petra Kleis
Helle Thorning-Schmidt med ny bog om feminisme, ligestilling og #metoo holder samtalen igang
I Helle Thorning-Schmidts nye bog, BLONDINENS BETRAGTNINGER Om køn, feminisme og #metoo, forstår den tidligere statsminister at bygge bro mellem generationer og på tværs af kulturer, når hun i debatbogen gør sig til fortaler for feminismen.

Deri består sproget som en afgørende faktor, og her formår Thorning hverken at tale ned til eller tryne mændene i samtalen om ligestilling og sexisme.

Gør ‘wokeism’-begrebet spiseligt 

Gennem 12 kapitler, der alle starter med ‘om’ - Om penge og magt, Om solidaritet, Om kassetænkning og så videre, giver Thorning læsere en lektion i køn, ligestilling, feminisme, magt og vaner.

Her lykkedes hun med at gøre woke-begrebet til mere end bare et modeord, der bruges af unge på humaniora-uddannelser i kredse, hvor man diskuterer identitetspolitik over morgenkaffen.

Bogen er derimod skrevet i øjenhøjde, og kan læses af alle. Selv skeptikerne og dem, som min generation drillende kalder for ‘boomere’.

Der er en lethed over sproget, der klæder de stålfaste og kompromisløse holdninger som krænges ud gennem siderne i bogen.

Blikket skal vendes indad

“Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, typisk ikke så lang tid efter at man er fyldt 50 år, hvor man er nødt til at gøre op med sig selv, om man vil være nysgerrig eller tro, at man har regnet det hele ud og ved alt allerede,” skriver Thorning indledningsvist i bogen.

Thorning har besluttet sig, og det er klokkeklart - hun vil ikke stå stille i sin personlige udvikling og sidde tilbagelænet med krydse arme. Hun vil derimod åbne sig for de tanker og strømninger, som nye generationer er præget af, forstår man.

Deri består en underliggende opfordring til Thornings jævnaldrende læsere, der står over for samme beslutning, nemlig: Vil du ikke gøre det samme?, og dermed understreges jo præmissen for selve bogen.

Thorning har besluttet sig - og det er klokkeklart

Thorning taler om, at vi skal reconstruct - altså genopbygge strukturer i os selv, der ikke bidrager til ligestillingen og mangfoldigheden - de fordomme og meninger der er indlejret i os alle, og som fungerer per automatik.

Det er denne automatreaktion, vi aktivt skal arbejde på at genbesøge i os selv, lyder det.

Taler ud fra egne erfaringer  

Thorning er ikke bange for at mene noget, også selvom de ting hun mener, nogle gange kan være svære at erklære sig uenig i.

Som for eksempel når Thorning konstaterer, at vi står midt i et paradigmeskifte: 

“De gamle, snærende ideer om, hvad det vil sige at være en kvinde – og til dels også hvad det vil sige at være en mand – er på vej ud.” 

Det er nok snarerer et alment kendt faktum, som de fleste kan genkende.

Når Thorning alligevel forsøger at oversætte tidsånden til spiselige pointer, så får hun alle med - også dem på bagerste række.

Selvom Thorning er kvinde - et køn, der historisk set har været undertrykt og undermineret, hvilket også påpeges i bogen, taler den tidligere statsminister i kraft af sin hudfarve, uddannelse, sociale status og klasse stadig ud fra et privilegeret sted.

Denne uomgængelige præmis kommer Thorning os i forkøbet, og dermed undgår hun det, man kalder 'privilegieblindhed' - hermed forstået en blindhed og manglende erkendelse af de privilegier man besidder, som andre ikke nødvendigvis kan drage fordel af.

Thorning taler altså ud fra hendes eget ståsted og udgangspunkt. Idet formår Thorning med rette at nuancere spørgsmålet om ligestilling, der også anerkender de kampe, som kvinder af anden hudfarve eller baggrund er ofre for.

Fastholder en flydende kønsopfattelse

Den røde tråd bogen igennem består i Thornings måde at forholde sig nysgerrigt til verden omkring sig og udfordre de etablerede normer, der understreget af eksempler i løbet af bogen, er dybt indlejret i os alle - mænd såvel som kvinder.

For eksempel taler hun for en kønsopfattelse, der er flydende frem for binær - hvor man fastholder, at der kun findes to køn; mand eller kvinde.

Udfordrer de etablerede normer i samfundet 

Derimod skal køn forstås som et spektrum, hvor flere kønsidentiteter er helt legitime, og hvor kønnet ikke blot er en fastlåst enhed, men derimod kan have flere udtryk. Det er tydeligt, at Thorning er rundet af sine nu voksne børn, der udfordrer og holder hende vågen, som hun selv beskriver det.

Bogen er blevet til i samarbejde med Thornings ældste datter, Johanna Kinnock, samt bogens redaktør, Leila Vestgaard, og journalist Andreas Fugl Thøgersen, der alle løbende har diskuteret køn, ligestilling og #metoo med bogens forfatter.

Taler ind i tidens feministiske stemmer 

Køn er i det hele taget et gennemgående tema i bogen, både kvindekønnet og kønnet i sin betydnings forstand - altså hvordan kan man forstå køn? 

Når Thorning taler om majoritetskulturens definitonsret, der som bekendt, altid har været mændenes ret (idet magten traditionelt set har tilgodeset mænd), kan hun være inspireret af tanker introduceret af den franske feminist og filosof, Simone de Beauvoir.

Hendes forfatterskab påpeges kort, da Thorning beskriver sin første date med hendes mand, Stephen Kinnock, der under daten fortæller om The Structures of Oppression in the Novels of Simone de Beauvoir.

“Kvinder har følt, at de skulle passe ind i en kasse bygget af og til mænd”

Det skulle ikke komme bag på mig, hvis Thorning ikke også har læst Beauvoirs Det andet køn. Der er ihvertfald temaer, der går igen og giver et nik til den såkaldte andenbølgefeminisme, som Beauvoirs med sit hovedværk dannede grundlag for, og altså forståelsen af kvinden som det andet, noget der afviger fra det naturlige, det selvfølgelige - manden.

“Kvinder har følt, at de skulle passe ind i en kasse bygget af og til mænd”, lyder det i bogen.

Løfter sløret for fortidens fejltagelser   

Undervejs genbesøger Thorning, som man måske have forventet, sin politiske karriere som Danmarks første kvindelige statsminister.

Thorning lever op til den selvransagelse, som hun indledningsvis påpeger er nødvendig, for at nå videre i diskussionen om ligestilling og gøre op med fortidige fejltagelser, set gennem feminismens brille.

Helt konkret nævner hun håndteringen af sagen om den tidligere S-gruppeformand og boligminister, Carsten Hansens chikane af Louise Kwang, der var Thornings tidligere personlige sekretær i Europa-Parlamentet, samt ledelsessekretær i Socialdemokratiet.

"Jeg fortryder i dag, at Socialdemokratiet på min vagt indgik en tavshedsklausul i sagen om Carsten Hansens chikane af Louise Kwang, efter at han til en fest havde sagt og gjort nogle virkelig upassende ting," skriver Thorning i sin bog og nævner, at hun efterfølgende har givet en undskyldning til Louise Kwang.

Måtte gå på kompromis  

Thorning ransager i det hele taget dele af hendes politiske karriere i lyset af tidsånden og feminismen.

Her nævnes også de fejlslagne ligestillingsforslag om øremærket barsel til mænd og målsætningen om at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne for børsnoterede selskaber i landet, der aldrig blev vedtaget.

Det kan i det hele taget komme til at virke som et tilbageblik på alt det Thorning ikke gjorde på posten som landets statsminister for at fremme ligestillingen.

Thorning nævner i sin bog, at hun måtte gå på kompromis med sin politiske ideologi for at vinde magten.

“Hvis jeg havde talt ofte og engageret om køn og ulighed, da jeg var partileder, ville det efter min bedste overbevisning have forhindret mig i at blive valgt som statsminister,” lyder det.

Thorning måtte arbejde med de vilkår, der var

Jeg køber præmissen om, at hun som kvindelig statsminister på det pågældende tidspunkt, måtte arbejde med de vilkår, der nu var. Tilbage kan stå en ærgrelse over, at hendes tid som statsminister måtte passere, før hun følte sig fri nok til at tale om feminisme og ligestilling. Det er værd at tænke over.

Til allersidst i bogen samler Thorning ti betragtninger, hun opfordrer til man tager med sig fra bogen. Det kommer til at smage lidt af en 'self-help' afslutning, med konkrete og brugbare måder hvorpå man kan bidrage til ligestillingen og vende blikket indad til en start.

Bogen byder på kloge anekdoter, letforståelige og relevante eksempler på uligheden mellem kønnene og personlige erindringer, der åbner dørene ind til både statsministeriet og Thornings eget familiære rum i London.  

Helle Thorning-Schmidt, “BLONDINENS BETRAGTNINGER – om køn, feminisme og #metoo”, udkom mandag på Forlaget 28B ApS

Sarah Victoria Gratløv er studentermedhjælper på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Sarah, kan du få luft af bare begejstring ?
Madamen har levet sit liv i de højere luft lag, hvad hendes politiske virke også bare præg af.
Jeg er stor tilhænger af ligestiling mellem mennesker, mænd som kvinder, især i betragtning af at over 70% hjemløse er mænd.

Det slår ikke de 98 procent mænd der er i kloak- og skraldebranchen. Det sidste sted kommunisterne Sarah Victoria Gratløv og Helle Thorning-Schmidt vil forlange ligestilling. Jeg har dog læst på alt.dk, at Helle Thorning-Schmidts datter Camilla er non-binær og på nogle dage hellere vil kaldes Milo og tituleres "han/ham". Det kan muligvis justere ligestillingsbalancen en hel del.

“Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, typisk ikke så lang tid efter at man er fyldt 50 år, hvor man er nødt til at gøre op med sig selv, om man vil være nysgerrig eller tro, at man har regnet det hele ud og ved alt allerede,”

Man kunne jo alternativt gøre op med sig selv, om man vil tænke kritisk, uafhængigt og selvstændigt fremfor bare at koble sig på det, som man får serveret via internettet og de sociale medier fra det stærkt dysfunktionelle USA, der længe har været det primære arnested for alverdens galimatias i form af f.eks. absurde konspirationsteorier, antivaccer-bevægelsen, "flat-eartherne", benægtelse af klimaforandringer og covid19, kreationisme og nu også den tossede woke'isme.

Kære Thor
Trump er idiot ! Jorden er rund ! Klimakrisen er en realitet og jeg har haft corona.
Men jeg var også langtids syg under den værste socialdemokratiske regering i mandsminde.
Og jeg er født i 61.😜

Kritisk raceteori igen igen.. har intet med ligestilling at gøre. KRT, er det noget vi støtter? Os socialdemokrater?

Det store flertal af danskerne har desværre næppe nogen anelse om, hvad det alt sammen i virkeligheden dækker over, og det bliver jo også typisk solgt som noget med lighed osv., og hvem kan da være imod det, vel?

Men nej, dette er ting, man ville forvente fra Sikandar og hans fire grønne men absolut ikke socialdemokrater - medmindre man ønsker at tabe både befolkningens opbakning og alle valg i al overskuelig fremtid.

Annonce