Mette F. beder Folketinget tage afstand fra "racistisk angreb"

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, og hans forældre blev tirsdag overfuset foran Christiansborg. Nu kommer statsministeren dem til undsætning.
Statsminister Mette Frederiksen (S) tager afstand fra, at den politiske leder af Frie Grønne, Sikandar Siddique, blev udsat for racistisk chikane, da den folkevalgte politiker sammen med sine forældre tirsdag forlod Christiansborg.

Sikandar Siddique var i færd med at hjælpe sine forældre til en ventende taxa, da han blev mødt af tilråb fra én demonstrant ude på pladsen foran Christiansborg.

"Han blev i går (tirsdag, red.) udsat for et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg," skriver Mette Frederiksen på Facebook i forbindelse med Folketingets åbningsdebat.

"Det er slemt nok i sig selv. Men endnu værre er det, at hans gamle forældre også blev udsat for en helt urimelig og ubehøvlet overfusning. Jeg bliver så ked af det, og jeg vil i aften bede Folketinget samlet tage afstand fra episoden."

"Et racistisk angreb på en familie er et angreb på alle minoriteter. Det hører ikke hjemme i Danmark. Og et angreb på en demokratisk folkevalgt politiker er et angreb på selve demokratiet. Det hører derfor heller ikke hjemme i Danmark. Mine tanker går i dag især til Sikandars forældre.

placeholder

"Fuck Islam"

På en video ses den 44-årige Toke Utzen Lorenzen, iført en T-shirt med teksten "Fuck islam", antaste Sikandar Siddique, mens han kommer gående med sin mor og 82-årige far, som må støtte sig til en rollator.

Optrinet blev filmet og livestreamet af Danske Patrioter, der havde arrangeret en demonstration i anledning af Folketingets åbning.

Danske Patrioter er et parti stiftet af Toke Utzen Lorenzen og Phillip Bagge, der begge er udbrydere af Rasmus Paludans parti, Stram Kurs.

"Har du snart tænkt dig at rejse hjem?," råber Toke Utzen Lorenzen.

Hører ikke hjemme i Danmark

"Så kan du jo tage dine forældre med, eller hvad det er. Din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark. I er ikke velkomne her."

Kvitterer for støtte

Allerede tirsdag og onsdag kritiserede en række folketingskolleger, både fra rød og blå blok, udtalelserne.

Sikandar Siddique har selv forklaret, at "et er, at man går efter mig, men jeg kan simpelthen ikke bære, at mine forældre skal udsættes for racisme, når de kommer på Christiansborg for at fejre demokratiets festdag med mig."

"Jeg forstår ikke, hvordan man kan finde på at gå efter en 82-årig mand med rollator," skriver Frie Grønnes leder på Twitter.

placeholder

I dag kvitterer Sikandar Siddique for støtten fra statsministeren.

"Jeg kan forstå, at statsministeren nu vil bede Folketinget tage afstand fra den racisme, mine forældre og jeg blev udsat for forleden," skriver Frie Grønnes politiske leder på Twitter.

"Tak for det! Men jeg ønsker virkelig, at Folketinget iværksætter en handleplan mod racisme og had. Det rammer alt for mange - hver dag."

placeholder

Kriminel fortid

Ifølge B.T. har Toke Utzen Lorenzen en kriminel fortid bag sig. Tyveri af en pengetransport og hashhandel er blandt de overtrædelser af straffeloven, der pryder den 44-åriges generalieblad. Og lige nu er han sigtet i en sag om vold mod en muslimsk kvinde.

Der er mange danskere

"Jeg siger det for at vise, at der er mange danskere, der mener, at der ikke skal være fri indvandring til Danmark," forklarer Toke Utzen Lorenzen til formiddagsavisen om baggrunden for udtalelserne tirsdag.

"Danmark er danskernes land, og det skal det blive ved med at være."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Herregud, Sikandar Siddique har mødt en harmløs tosse på gaden. Tænk hvis Folketinget tog afstand fra reel racisme, men konventionerne er nok vigtigere end danskerne.

"Teenager blev overhældt med urin ved overfald"
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2020-08-16-teenager-blev-overhaeldt-med-uri...

"Seks unge fængsles for grov ydmygelsesvold: Tvang ofre til at kysse deres sko"
https://sn.dk/Lejre/Seks-unge-faengsles-for-grov-ydmygelsesvold-Tvang-of...

"Unge dømt for røveri og at få jævnaldrende til at kysse sko"
https://www.bt.dk/krimi/unge-doemt-for-roeveri-og-at-faa-jaevnaldrende-t...

Som dansker er jeg ikke ansvarlig for fx Peter Madsens ugerninger; på samme måde er Siqander og hans forældre ikke ansvarlige for hvad nogle 2.generations-unge har udsat andre for i Danmark. Det er helt ude i skoven at forsvare det optrin de var udsat for med henvisning til de der ting.

Sikanders forældre er ikke ansvarlige for Sikanders optræden og udtalelser, det er rigtigt. Håber at de er kommet over det.
Men det er Sikander da så sandelig selv. Vi har ikke alle den samme tærskel for hvornår vi 'tænder af'.

Hvis danskere ikke er ansvarlige for Peter Madsens handlinger, hvorfor har statsministeren så behov for at tage afstand fra tosse-Toke? Jeg synes ærligt talt at han er harmløs. Jeg synes faktisk det er fint, at tosser også har mulighed for at fejre Folketingets åbning på denne måde. Er det god stil? Nej, men det er der meget, der ikke er.

Jeg kan se at Peter nedtoner den stedfundne racistiske verbalvold og intimidering vi vidne til her. Det er der intet harmløst ved?, men det er skridtet lige inden fascistoide fysiske vold, som verden ikke mangler eksempler på, og som gennem historien har vist sit samfundsundergravende, demokratibekæmpende og inhumane fæle fjæs.
Begrundelsen lyder: "Jeg siger det for at vise, at der er mange danskere, der mener, at der ikke skal være fri indvandring til Danmark," forklarer Toke Utzen Lorenzen til formiddagsavisen om baggrunden for udtalelserne tirsdag.
"Danmark er danskernes land, og det skal det blive ved med at være."
Men danskere er i almindelighed ikke ubehøvlede, hadefulde verbalskændere, der lader deres sygelige aggression gå ud over tilfældige mennesker på gaden.
Derfor kunne det måske være en mulighed for dette eksemplar, at benytte den frie ret til udvandring, tilslutte sig et eller andet diktatur, hvor normerne ser sådan ud, og befri vi andre for den slags optrin.

Jeg tænker på hvordan ALLE danske kvinder gennem tiden (siden indvandringen af muslimer) er blevet kaldt det værste, over en kam. Kan det ikke bringe dit p.. i kog?
De værste racister er vist ikke de etniske danskere.

"...benytte den frie ret til udvandring ...". Fortæl mig poul boie, hvornår det var et valgtema om vi ville have indvandring af migranter, for til folkeafstemning har det ikke været.

Kurt Jensen, du må vælge dine ord med omhu, for det du skriver findes ikke.
Helt tilbage i 1973 har det været en umulighed at indvandre til Danmark,
så du må vælge andre ord for det du mener, under Anker Jørgensens regering
blev der stoppet for indvandring til Danmark, og denne lov gælder stadig.
Hvis et menneske vil rejse til Danmark, skal der fra ikke europæiske lande
søges visum for ar rejse ind i Danmark. Selv fra Tyrkiet, som er et Europæisk land,
skal der ansøges om et indrejse visum.

Kurt Jensen, ALLE danske kvinder? Ikke nogen, jeg kender, og jeg kender mange.

Moral er at lægge bånd på sig selv, fordi man finder en handlemåde forkert. Jeg finder det forkasteligt at overfuse en anden person, og det gælder alle.
Du finder det åbenbart ok at overfuse en anden person, hvis nogen andre overfuser nogen. Og ikke alene er det ok, man må også gerne overfuse en vilkårlig person, hvis denne på nogle overfladiske fordomsagtige egenskaber muligvis kan kategoriseres i samme gruppe.
Det er en trist dobbeltmoral. Og hvad angår Sadik og hans forældre betvivler jeg, at de skulle have råbt ukvemsord mod kvinder på gaden.
Så tag du bare og se dig selv i spejlet og se, om ørerne skulle være bare lidt røde.

Toke Utzen Lorenzen har også ytringsfrihed. Han må da gerne mene, at Sikandar ikke har hjemme her og skal rejse hjem. Også selvom det er en holdning du synes er tosset. Jeg er enig med dig i at Toke Utzen Lorenzen ikke er en gentleman, men det er der mange der ikke er. Der står ikke i loven, at man skal tale pænt. Så må du flytte til Singapore, hvor man kan få en bøde for at spise tyggegummi på gaden.

At overfalde et Folketingsmedlems forældre verbalt er helt og aldeles afskyeligt, og jeg kan da kun støtte Sikandar Siddique forslag om at sætte ind over for racisme og had. Jeg er dog ret sikker på at han mener, at denne indsats kun skal rettes mod danskere og ikke skal gælde hans trosfæller, der ikke holder sig tilbage med racistiske og hadefulde bemærkninger, der mærkeligt nok aldrig lander i retssystemet.

Og tænk hvis man var født til at være konge!

“Ned med kongehuset!” “Ned med kongehuset!”, hørte kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, da de gik op ad den røde løber til folketinget på demokratiets store festdag!

Og musestille listede visse folketingsmedlemmer sig ind på plads efter at de kongelige havde sat sig på deres pladser, thi non-royalister kan ikke vise almindelig respekt for det almindelige mennesker respekterer!

Demokrati og samvær og respekt er en svær ting, når alle tror, at de skal demonstrere deres egne synspunkter til hver en tid!

Almindelig respekt og velopdragenhed forsvandt med Emma Gad!

Hende er der ingen der gider mere!

Politiske holdninger er langt vigtigere!

Kamp til stregen! Såvel udenfor som indenfor Christiansborgs tykke mure!

“Emma Gad for politikere” var måske en god start!

Under coronaen var danskerne hele tiden foran sundhedsmyndighederne og politikerne!

Vi skånede hinanden og holdt afstand!

Det ligger gemt i generne!

Selv Kirsten Hyttemeier brugte skåneærmer!

Og danskerne elskede hende for det!

Mennesker af kød og blod!

Kongelig som indvandrer!

Ganske almindelig respekt!

Gad vide hvornår det bliver moderne igen!

Annonce