Zenia Stampe i kødet på Ellemann: Jeres skyld at mink-regning blev 19 milliarder

Voldsomt provokeret af Venstres formands angreb på regeringen for at erstatningen til minkavlerne blev “en kæmpe-regning på 19 milliarder kroner”
Torsdag morgen varmer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, op til første afhøringsdag i mink-kommissionen og Folketingets åbningsdebat med et harmdirrende opslag på Facebook.

“Regeringens ulovlige aflivning af minkerhvervet er en meget alvorlig sag. Mange danske familier mistede deres levebrød og livsværk opbygget gennem generationer,” skriver V-formanden i opslaget på Facebook - og føjer så til:

“Og skatteborgerne er endt med en kæmpe-regning på 19 milliarder kroner, som vi alle sammen skal betale.”

placeholder

 

“Uansvarligt og uanstændigt”

Men dét Facebook-opslag finder De Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, voldsomt provokerende:

“Det er både uansvarligt og uanstændigt, når Jakob Ellemann i dag giver regeringen skylden for, at danske skatteborgere er endt med en regning på 19 milliarder til de danske minkavlere,” skriver hun i et opslag på Facebook, og føjer til, at det var Venstre, der trak forhandlingerne om erstatning til minkavlerne ud og pressede prisen op:

Det var Venstre, der sad i forhandlingerne og pressede prisen op

“Det var Venstre, der sad i forhandlingerne og pressede prisen op på et niveau, som jeg tror mange danskere har svært ved at se rimeligheden i,” skriver Zenia Stampe og uddyber, at Venstre dygtigt udnyttede, at regeringen igangsatte aflivningen uden at have det fornødne lovgrundlag på plads:

“Selvfølgelig skulle mink-avlerne have en rimelig erstatning. Men det var Venstre, der pressede prisen og krævede, at minkavlerne udover erstatning for aflivede dyr og produktionsapparat også skulle have erstatning for ti års tabt indtjening med udgangspunkt i en kunstigt højt fastsat pris. Venstre udnyttede dygtigt, at regeringen havde forhastet sig og sat aflivningerne i gang uden at have sikret sig den nødvendige hjemmel.”

Stampe konkluderer:

Men at den blev så høj, er ene og alene Venstres skyld

“Selvfølgelig er prisen høj for at lukke et helt erhverv. Men at den blev så høj, er ene og alene Venstres skyld. Det må de selv tage ansvaret for over for danskerne.”

placeholder

 

V-klimaordfører: Sørgede for at minkavlerne ikke blev underkompenseret

Det vælter ind med likes til Zenia Stampe. Det noterer man irriteret i V-lejren. Efter to timer går Venstres nyudpegede klimaordfører, Marie Bjerre, til modangreb:

“Stop Zenia - bare stop,” skriver hun og føjer til:

“Efter Mette F’s ulovlige og grundlovstridige instruks, som rev tæppet væk under mange tusindes livsværk, så kæmpede Venstre for en fair kompensation til minkavlerne. Efter regler for ekspropriation.”

Marie Bjerre understreger, at Venstre blot sørgede for, at minkavlerne ikke blev underkompenseret:

“Minkavlerne skulle hverken have mere eller mindre. Så stop med at sig, at vi pressede beløbet op. Vi sørgede bare for, at de ikke blev underkompenseret.”

Vi sørgede bare for, at de ikke blev underkompenseret

Den køber Zenia Stampe ikke. I et af flere gensvar skriver hun til Venstres Marie Bjerre, at erstatningen til minkavlerne endte med at blive udregnet på baggrund af “historisk høje” priser for minkskind:

“Hvad er det for regler, der foreskriver, at man skal have 10 års tabt indtjening, og hvorfor blev prisen udregnet ud fra historisk høje priser i stedet for den eksisterende noget lavere markedspris?”

I skrivende stund er der ikke indløbet svar til Stampe. Hverken fra Bjerre eller andre i Venstre.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fint nok at betale 19 mia. kr. for at få afskaffet denne form for dyrplageri. Jeg håber at afskaffelsen af erhvervet er permanent, hvis ikke, bliver jeg sgu sur, for så er 19 mia. alt for mange penge at give i erstatning.

Jeg fandt lige en notits skrevet af selve Jacob Ellemann Jensen, det må være mens han var miljøminister. §30 stk 4
at han anbefalede at slå samtlige mink ned, da de var til alvorlig fare for folkesundheden. Så minkavlere spar jeres støtte til Venstre og især Thomas Danielsen. Ole Kloster Simonsen

Og halal-slagtning, er det dyreplageri?

Der er et myndighedskrav i Danmark at om at alle dyr der slagtes, skal bedøves inden de slagtes. Det gælder både den muslimske halalslagtning og den jødiske schæchtning (kosher-slagtning). Slagtemetoden er er i store træk ens for både jøder og muslimer, det er kun bønnen ved slagtningen der er forskellig. Man må jo ikke glemme at koranen er skrevet med den jødiske "bibel" som forbillede, derfor har muslimerne også både Abraham, Moses og Jesus som deres profeter og hvor Muhammad så er den sidste profet ifølge Islam.

Er Troels Lund ikke sponsoreret af minkavlere?

Jo Kim. Tage Pedersen fra Hedensted Formand for Danske Minkavler og Kopenhagen Fur, indrømmer at hans privatejede mink-koncern har ydet valgbidrag, til lands og lokalpolitiker og Troels Lund er opstillet i Hedensted.
Minkavlernes salgs-selskab Kopenhagen Fur har givet et hemmeligt bidrag til Venstre på 70.000 til Lars Løkkes tøj.

Landbrugeterhvervet er ikke længere stor nok til at være et betydeligt erhverv for hele den danske samfundsøkonomi. Alt for mange af de ansatte er underbetalt østeuropæere. Omfanget af støtte og samfunds bistand er helt uden for fornuftig proportionssans. Det var erstatningen også til mink avlerne. Minkfarmene må ikke opstår igen. Disse avlere og deres kinesiske medejer har fået rigeligt. Nu gælder det svinfabrikkerne ikke opnår samme urealistisk høje erstatning når de nedlægges af hensyn til klimaet. Ingen precedens her.

Dan, "Landbrugeterhvervet er ikke længere stor nok til at være et betydeligt erhverv for hele den danske samfundsøkonomi", MEN glem ikke forsyningssikkerheden for fødevarer!

Ellemann var med i aftalen sammen med statsministeren om at minkene skulle aflives,men blev stoppet af troels og løde som satte ham stolen for døren hvis han gik med til aflivning,såkunne troles jo ikke få så mange penge i støtte fra avlerne i hedensted,og den store elefant på savannaen blev til en lille bitte mus og rettede i og han vil gerne være statsminister i Danmark ,hvor herre på l.

Korrekt,Ulla, Ellemann havde givet opbakning til Mette f. Men vendte 180 gr. Var de mink ikke var slået ihjel var mange mange flere blevet syge og med død til følge. Det var en rigtig beslutning, men ikke så elegant udført. Havde v haft magten fruer jeg for hvad der så var sket

Jeg hader at være enig med Zenia Stampe, men her har hun ret, og skal have ros for at påpege hvad befolkningen har vidst længe. Venstre har udnyttet situationen for at skaffe så mange penge som muligt, for at belønne sine sponsorer.
Der er absolut ingen grund for minkavlerne til at pive. De har i den grad scoret kassen, sammen med de banker de skylder en formue.

Præcis. Og jeg er da heller ikke for stor til at anerkende det, når hun en sjælden gang rammer skiven.

"Men det var Venstre, der pressede prisen og krævede, at minkavlerne udover erstatning for aflivede dyr og produktionsapparat også skulle have erstatning for ti års tabt indtjening med udgangspunkt i en kunstigt højt fastsat pris."
Helt korrekt. Ingen virksomheder får i fri handel, især i et erhverv, hvor indtjeningen de sidste 10 år er en lang fortælling om faldende priser og lukninger, en værdi baseret på 10 års kapitaliseret indtjening i fortiden. Herunder er alt betalt og den tidligere ejer er ude uanset den veneration der måtte være for fortidens indsats. Naturligvis vil en køber til enhver tid basere købsprisen på forventningerne om fremtidig indtjening, der jo skal forrente investeringen, og ofte med en konkurrence klausul om, ikke at starte ny konkurrerende virksomhed.
Derfor er der tale om en signifikant overkompensering over markedsprisen, der bliver helt absurd. hvis nogle genstarter som minkavlere, uden at modregnes i erstatningen. Den pris ligner noget, der er udvirket ved politisk pengeafpresning fra Venstre.

Til Jan, Niels Duus Nielsen, HC Martinussen m.fl.

Nu forstår jeg det. piopio er KUN for de indviede, og her bekræfter de hinanden i at de har de rigtige holdninger og meninger (Gud forbyde dem der mener noget andet), de der ikke vil se virkeligheden i øjnene. Og når argumenter ikke rækker så slår Jan til med denne kommentar: "Pis tilbage i dit DF/NB-hul, hvor fakta åbenbart ikke falder ned!".

ER I socialdemokrater, SF'ere, radikale eller enhedslister???

Mette Frederiksen kontaktede Jacob Ellemann, da hun modtog advarslen fra SSI. Han varv enig i, at alle mink burde aflives. Altså måtte argumentationen for en aflivning være i orden. Men så blev Ellemann advaret af Peter Gæmelke, en af landbrugets topfolk, og så veg den svage politiske leder.

Svar til H.J.Larsen.
Ja og Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen fik også advaret ham,
så trak han følehornene til sig, så kan man bare sige
at han er ikke egnet til at være statsminister
når han lader sig diktere af andre
(V) folk, han har ikke nok gennemslagskraft.
Han var åbenbart ligeglad med folkesundheden.
Mette Frederiksen har håndteret corona-pandemien til UG.

Hvis en instruks er grundlovsstridig, hvordan kan man så efterfølgende lave en lovgivning på området.
Skal der laves en grundlovsændring skal den til folkeafstemning .

Villy, det er en meget kompleks sag, som oppositionen forsøger at gøre simpel ved at råbe "grundlovsstridig" Embedsmænd der for længe siden har været med til at udforme loven om nødslagtning, siger at der er hjemmel i loven til at slå alle dyrene ihjel. Så der er en hel del politik i sagen også.
Nu er der nedsat en kommission der skal kulegrave hele sagen, og så må vi vente og se hvad den kommer frem til.
Man kan jo også stille spørgsmålet : Skulle sagen havde været til folkeafstemning, hvis prisen havde været at minkene i mellemtiden havde skabt en mutation, som havde gjort en vaccine ubrugelig, med 1000vis af døde som resultat.

Jacob Ellemann virker som et sympatisk, venligt eftertænksomt menneske og passer vel ikke ind i det negative, agressive forum en del venstrefolk repræsenterer. De "støjer" og manipulerer sammen med DF og andre højre orienterede partier. Hvorfor mon det konservative partis formand er så populær blandt befolkningen sammen med den nuværende statsminister ?!! Fra hver sin fløj... vel at mærke. Fordi de er klare i udtrykket uden at være uvenlige, agressive oa lignende. Det burde tre fortid med spin manipulation og ubehagelige ytringer, så derfor burde Jacob Ellemann være den rigtige formand for venstre uden at han skal mobbes for at være for svag oa. Det føles som om at lige meget hvad han gør er det forkert. Og tilsidst - at Mette Frederiksen henvender sig til venstres formand Jacob Ellemann lyder som et ønske om samarbejde i en svær situation. Ja, og selvfølgelig kommer den "gamle garde" fra venstre læs Troels Lund Poulsen, Sophie Løhde ind over og leverer ikke Jacob Ellemann en chance. Men glædeligt at netop disse to ikke har kørt den samme agressive tone som før valget. Det klær`dem. Lad nu de kære smukke mink hvile i fred og nu er fri fra de "koncentrations lejre" forhold de har levet under. Det sidste kan enhver vel se og forhåbentlig også tage afstand fra.

Derfor virker det så hyklerisk og forkert, når Jakob Ellemann i går på landsmødet, råber op om skandale og og V nok skal sørge for at regeringen kommer til at undgælde osv. og salen jubler. Det er det jeg kalder at være en farisær.
Hyle med de ulve han er i blandt. Uegnet til statsministerkandidat.

Sider

Annonce