Annonce

Løsningen er ikke at spise vegansk, men at udskifte vores energikilder

Årsagerne til klimaforandringerne kan opsummeres i to forhold. Vi afbrænder fossile brændstoffer, og der bliver flere af os. Hvordan stopper vi den udvikling?
Først nogle forslag der helt sikkert ikke virker.

Vi kan vente på, at vi løber tør for fossile energikilder. Dårlig ide. Selvom nogen hævder, at vi bruger alle jordens ressourcer, findes der desværre fossile energireserver på planeten til mere end tusind års forbrug.

Vi kan vente på, at vi løber tør for fossile energikilder. Dårlig ide

Vi kan bremse den stigning i produktionen, der har stået på uafbrudt siden industrialiseringen for 200 år siden. Dårlig ide. Det vil forhindre jordens fattige i at opnå samme levestandard som os. Problemet er, at fattige mennesker får mange børn, og det belaster klimaet. Får de fattige derimod bedre levestandard, vil de få færre børn. Stigende produktion er med andre ord det, der skal redde os fra overbefolkning.

Sådan undgår vi stigende ulighed og forringet konkurrenceevne

Det er heller ikke stigende produktion som sådan, der bidrager til klimaforandringerne. Det er fordi denne produktion sker gennem afbrænding af fossile brændstoffer. Det gælder derfor om at udskifte vores energikilder. Bemærk i øvrigt, at udviklingen af nye teknologier, der skal gøre fossile energikilder overflødige, i sig selv er stigende produktion.

Afgifter på forbrug rammer de laveste indkomster hårdest

Hvorfor bruger vi overhovedet fossile brændstoffer? Fordi de er billige. Alt for billige. Hvis vi skal væk fra fossile energikilder, skal de blive dyrere relativt til ikke-fossile energikilder.

Problemet kan løses med afgifter på fossile brændstoffer. Det har desværre to alvorlige bivirkninger. For det første øger det uligheden. Afgifter på forbrug rammer de laveste indkomster hårdest. For det andet øger det virksomhedernes omkostninger. Dermed forringes vores konkurrenceevne. Vi risikerer at virksomheder i Danmark lukker, og genåbner i udlandet, uden at det ændrer på klimabelastningen.

Massiv statsstøtte til fremstillingen af ikke-fossil energi

For at forhindre stigende ulighed og forringet konkurrenceevne foreslår jeg massiv statsstøtte til fremstillingen af ikke-fossil energi. Vi har allerede teknologien til at overgå til ikke-fossile energikilder, og det er ikke urealistisk at håbe, at denne teknologi med tiden vil blive så udviklet, at prisen kan matche fossil energi. Men det sker kun, hvis vi efterspørger den ikke-fossile energi. Her kan statsstøtte hjælpe os med at komme i gang.

Det vi spiser 

Men hov, hvad med vores spisevaner? Kan vi som individer ikke gøre noget for klimaet? Desværre nej. Fødevareproduktionen i verden står for 15-20 procent af den samlede udledning af de gasser, der bidrager til drivhuseffekten. Vi kan nedbringe dette tal med nogle få procent ved at spise mindre kød (især oksekød). Men det er vel og mærke kun, hvis vi alle gør det, og det kommer ikke til at ske.

Selv hvis alle klimatosser blev femte niveaus veganere ville det ikke gøre en forskel

Selv hvis alle klimatosser (mig selv iberegnet) blev femte niveaus veganere (spiser ikke noget der kaster skygge), ville det ikke gøre en forskel. Den faldende efterspørgsel ville gøre kød billigere, og så ville de andre spise mere af det. Hvad du spiser eller ikke spiser, skal ikke være for klimaets skyld, men for din egen skyld. Kun afgifter og statsstøtte kan gøre en forskel.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hej!
Der er et spørgsmål der har plaget mig i lang tid: Da vaganere ikke spiser mælkeprodukter f.eks. ost hvordan får de dækket deres behov for calcium. Spinat er ikke tilstrækkeligt. Så hvorfra kommer calcium fra?

Hej!
Der er et spørgsmål der har plaget mig i lang tid: Da vaganere ikke spiser mælkeprodukter f.eks. ost hvordan får de dækket deres behov for calcium. Spinat er ikke tilstrækkeligt. Så hvorfra kommer calcium fra?

Hej!
Der er et spørgsmål der har plaget mig i lang tid: Da vaganere ikke spiser mælkeprodukter f.eks. ost hvordan får de dækket deres behov for calcium. Spinat er ikke tilstrækkeligt. Så hvorfra kommer calcium fra?

Hej!
Der er et spørgsmål der har plaget mig i lang tid: Da vaganere ikke spiser mælkeprodukter f.eks. ost hvordan får de dækket deres behov for calcium. Spinat er ikke tilstrækkeligt. Så hvorfra kommer calcium fra?

Veganere skal ikke påtvinge ANDRE at spise som de gør. Det er op til den enkelte at bestemme over eget
liv. Og ellers må verden vel snart kunne indse,at det ikke er fra DYR forurening og klimaproblemer stammer. Stop hetzen mod dyr og mod kødspisere. Sæt ind med stop for teknik der ødelægger ozonlag og livsnødvendig ilt. Luk ned for FLY,BILER og industri der oser verden til med giftgasser.Det eneste rigtige er at vende tilbage til "hestevognenes tid" kloden over. Og sæt en "prop i", hos alle dem der mener at mennesker kun skal leve af "græs".

KNOGLESKØRHED er en udpræget sygdom hos veganere. Fordi de ikke får de næringsstoffer der findes i kød.
Fakta. Fuldkommen tåbeligt at ville pålægge en hel klodens befolkning,at skulle rende rundt med knogler skøre som marengs.

Regulær dumhed at indbilde sig DANMARK som redningsland for en hel klodes klimaproblemer.

Annonce