Skoletræthed: Motivation findes ude i virkeligheden

Mesterlære i folkeskolen skal give de skoletrætte unge drenge ny motivation, mener socialdemokratisk folketingsmedlem.
Foto: Colourbox
”Vi lærer for livet og ikke for skolen”. Alligevel er det ikke altid, det står lysende klart for dem der sidder på skolebænken, hvad det, de laver og lærer, har at gøre med livet udenfor.

Når stoffet er svært eller virker ”ubrugeligt” melder skoletrætheden sig. Og her kan en ny mesterlære i folkeskolen være en del af svaret.

Hvor skoletrætte unge (ofte drenge) får chancen for at bruge en del af deres skoletid i en virksomhed, hvor man sælger, producerer eller bygger.

Hvor man får om ikke jord, så i hvert fald virkeligheden, op under neglene. Hvor det er mester og ikke en lærer eller pædagog, som man står til regnskab overfor.

En del af sjakket

Nogle gange findes skolemotivationen i virkeligheden. Derfor skal nogle unge også derud, hvis de har mistet den.

På Aarhus Havn havde vi for nogle år siden ”virksomhedsskolen”. Unge fra produktionsskolen startede i praktik i et sjak, der byggede det nye hovedbibliotek.

Projektlederne fortalte, hvordan mange af de unge havde haft svært ved at holde motivationen både i folkeskolen og EUD-grundforløbet.

Det med at gå i skole var ikke lige noget de tændte på. Og det virkede ikke rigtig til, at hverken dygtige lærere eller støttende pædagoger gjorde tricket.

De havde svært ved at komme op om morgenen og se hvad det skulle nytte. Men fremfor at gå i skole, var de nu en del af sjakket. Sendt ud i skurvognens virkelighed. Og herfra fik de et ”serviceopkald”, der med garanti ikke ville bestå eksamen i pædagogik. Men det virkede! 

Dagen efter, at de første gang var mødt for sent til opstart på pladsen kl. 07.00, havde de sjakbajsen i røret. ”Klokken er 6 og du skal op. Vi står fem voksne mænd og venter på dig klokken 7 og vi gider ikke arbejde sammen med en, der kommer for sent.” Bum! Så er det ud af fjerene og op på jernhesten.

Følelsen af at være vigtig

Der er ikke bare nogen, der ”gerne vil have at man kommer fordi det er vigtigt for din fremtid”. Nej, du mangler. Ganske enkelt.

Du er nødvendig for at arbejdsdagen, kan afvikles og byggeriet følge tidsplanen. Det viste sig pludselig at en del af de unge, der havde haft svært ved matematikken alligevel godt kunne regne, når der skulle bestilles beton.

De kunne simpelthen se hvad de skulle bruge det til.

Og rigtig mange af de unge endte med at få tilbudt en ”rigtig” læreplads i det sjak, de gik i. Og så startede de igen (ofte for 2. eller 3. gang) på erhvervsuddannelsen, men denne gang med en forlomme i forhold til kammeraterne, fordi de havde en lærepladsaftale i baglommen. Og med motivation, der kom af, at de vidste, virkeligheden ventede på den anden side.  

Drengene sakker bagud

Lige nu taber vi alt for mange børn og unge i folkeskolen. Ikke mindst drengene, der sakker længere og længere bagud i forhold til pigerne.

Børn er ikke ens. Vi lærer og udvikler os forskelligt. Alligevel har vi skabt en skole der ofte fokuserer på det boglige og teoretiske.

Et lidt kulørt eksempel kom fra min gode kollega, Jacob Mark, den anden dag. Jacob havde været på besøg i en idrætstime og spurgt, hvorfor eleverne sad bag skærmen? 

”Vi er i gang med at beskrive højdespringets fire faser”, lød svaret. Ok. Så må vi da håbe at dem, der plejer at få en succesoplevelse af højdespring også forstår sig på teorien bag! 

Skolen er blevet for boglig

Der er selvfølgelig mange nuancer og ja, idræt bygger også på teori.

Men skolen er blevet for boglig og derfor passer den også alt for dårligt til en række børn, for hvem den del falder sværere. Derfor skal vi have en mere varieret skoledag og flere praktiske fag ind i folkeskolen.

Vi skal skabe en skole som også i realiteten er en skole for alle talenter. Boglige, praktiske og kreative.

Samtidig skal vi sikre, at dem der i dag har mistet gejsten kan få den tændt igen ved at bruge krudt og talenter i mesterlære ude på virksomhederne.

Jens Joel er folketingsmedlem og børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet.


placeholder

Kommentarer

Skoletræthed har eksisteret i mange år. I 1980erne lavede vi under Bertel Haarder forsøg med overbygning en og projektorienteret undervisning. Vi lavede rapporter, som sikkert ligger og samler støv i ministeriet s arkiv. Vi sendte også skoletrætte drenge i tre mdr. praktik, i særtilfælde, f.eks hos en mester, selv havde jeg en ude som kokkeelev hos en mesterkok og restaurant ejer, han var god til at tackle de svære drenge. Vi sendte dem også ud nogle timer med vor pedel, og jeg lavede fra 7. Klasse praktik med arbejdspladser, fik dem ind i skolen og eleverne ud.
Så det der tales om nu er ikke nyt. Jeg oplever at vi lavede mange nye ting i 80 egne og 90erne i skolen, så kom der borgerlig regering, og de afskaffede langt og meget, og skolen gik i stå. Nu genopliver man så en del af fortidens pædagogik, også fagligt. Det bliver sjovt at følge, men nyt er det ikke. Tænk hvis man byggede på fortidens erfaringer. Men det gør man aldrig, det er en fejl.

Gå i arkivet Jens Joel. Læs om forsøgsarbejde 1987/88 89/90 Vi brugte forsøgscenter i Rødovre, på lærerhøjskolen lavede man projekter som kom ud i folkeskolen. Jeg havde praktik med NCc , en leder kom ud og fortalte for så at have min ottende klasse med ud forskellige steder en hel dag. Jeg har haft gæstelærere ude, bl.a Den nu kendte Jantzen, som ung journalist kom han og fortalte om jobbet m.m.
Folk er utrolig venlige , hvis man kontakter dem. Og ofte fik de blot en fl. Eller kom gratis.

Man skal bruge kreative tanker, og muligheder, ikke begrænsninger. Det kræver tid og arbejdsindsats fra lærerside, og det er ikke lønsomt i penge med i !ivskvalitet som lærer.

Der er ikke andre veje - virksomhedspraktik fra folkeskole til alle uddannelser...

Annonce