Egentlig skyldes kravet, at et muslimsk par i august 2018 fik afslag på statsborgerskab i Schweiz, fordi de nægtede at give hånd til det modsatte køn.

To måneder forinden havde et bredt politisk flertal i Folketinget nemlig besluttet, at man kun kunne få statsborgerskab, hvis man deltog i en ceremoni i kommunen, og nu besluttede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at håndtrykket skulle være “en naturlig del” af grundlovsceremonien.

“Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark,” som Inger Støjberg fortalte Jyllands-Posten.

Udviser respekt for hinanden

“Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet.” 

Evaluering

Men to år efter at det blev vedtaget, at et håndtryk til en borgmester eller repræsentant skal være en integreret del af at modtage dansk statsborgerskab, har ingen kommuner endnu oplevet, at der har været deltagere, som kun ønskede at udveksle håndtryk med en person af et bestemt køn.

Det fremgår af et notat fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som har evalueret ordningen med grundlovsceremonien. Bag indfødsretaftalen står Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

"Jeg er glad for, at evalueringen viser, at kommunerne ikke generelt har et problem med, at deltagere nægter at give hånd," siger Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

Søgt statsborgerskab i det forkerte land

"For i Danmark giver man altså hånd til hinanden uanset køn. Hvis man ikke vil give en person af det modsatte køn hånden, så mener jeg, at man har søgt statsborgerskab i det forkerte land.”

Senest aftalte de oprindelige partier bag aftalen, minus Dansk Folkeparti, før sommeren, at grundlovsceremonierne skal justeres, således at ansøgerne fremover alene vil have mulighed for at deltage i en ceremoni i deres bopælskommune, og at ansøgerne skal give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen.

Ressouceforbruget svinger

Ifølge evalueringen deltog repræsentanter for kommunen af begge køn ellers i grundloceremonierne i fire kommuner for det tilfælde, at en eller flere deltagere netop ønskede at udveksle håndtryk med en person af et bestemt køn (Syddjurs Kommune, Aalborg Kommune, Dragør Kommune og Lolland Kommune).

“Ingen af kommunerne har angivet, at der har været deltagere, som kun ønskede at udveksle håndtryk med en person med et bestemt køn,” hedder det i evalueringen.

I to kommuner er grundlovsceremonierne blevet afviklet af administrative medarbejdere (Frederikshavn Kommune og Aalborg Kommune), i andre to er ceremonierne blevet afholdt uden deltagelse af borgmesteren eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen (Roskilde Kommune og Thisted Kommune), og i én er den blevet ledet af 1. viceborgmesteren (Herning Kommune).

Mens de øvrige kommuner har oplyst, at mindst én af de afholdte grundlovsceremonier har været med deltagelse af borgmesteren.

Hvad angår ressourceforbruget til de enkelte grundlovsceremonier svinger dette fra mellem 2,5 og fem arbejdstimer i Dragør Kommune, Hedensted Kommune og Lejre Kommune og til 721,5 arbejdstimer i Frederiksberg Kommune.

I alt har 82 kommuner - ud af de i alt 98 - deltaget i evalueringen.

Krav og gebyrer

På Christiansborg mener Enhedslisten og De Radikale, at evalueringen afslører, at kravet om et håndtryk var - og er - symbolpolitik. Senest har en række borgmestre fra Venstre og Socialdemokratiet, herunder Holbæks Christina Krzyrosiak (S), kritiseret, at nye statsborgere fremover skal trykke hånd med dem.

"Mit eget parti var imod, da forslaget oprindeligt blev stillet," har det lydt fra Holbæks borgmester.

"Kaldte det symbolpolitik – fordi det var det."

Hvilket Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, er enig i.

“Det her viser bare, at et flertal i Folketinget kun er ude på at lægge alle mulige benspænd i vejen for, at man kan blive dansk statsborger,” siger Peder Hvelplund til Netavisen Pio.  

En meningsløs ordning

“I forvejen skal ansøgerne igennem en lang og besværlig proces, hvor man bliver præsenteret for alle mulige krav og gebyrer, så når de endelig når målstregen, er det jo ikke et håndtryk, som skal forhindre dem i at blive dansk statsborger. Derfor er det en meningsløs ordning, som kun er med til at udskyde - og forlænge - deres forsøg på at blive danske statsborgere.”

De Radikales indfødsretsordfører, Susan Kronborg, understreger, at partiet intet har imod et håndtryk.

“Men det er en hovedrystende detailstyring at ville bestemme det fra Folketinget,” siger Susan Kronborg til Netavisen Pio.

“I det mindste kræves ikke en spytklat i håndfladen som på Hjallerup marked. I strammerklimaet skal vi være taknemmelige for lidt.”

Til gengæld hæfter Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Marie Krarup, sig ved, at fire kommuner har haft repræsentanter af begge køn tilstede for det tilfælde, at en eller flere deltagere netop ønskede at udveksle håndtryk med en person af et bestemt køn.

“Det er ikke ok,” siger Marie Krarup til Netavisen Pio.

Mand protesterede

Ifølge evalueringen har kun én kommune, nemlig København, oplyst, at en deltager nægtede at underskrive erklæringen og give håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien.

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet, Badar Shah, som skulle modtage mandens håndtryk, har tidligere fortalt, at afvisningen intet havde med køn at gøre. Håndtrykket var jo mellem to mænd.

“Manden sagde klart og tydeligt, at han ikke ville tvinges til at give hånd,” har Badar Shah sagt til Jyllands-Posten.

Han hverken råbte eller skreg

“Det var en stille protest. Han hverken råbte eller skreg - og der var ingen medier til stede. Han afleverede bare det dokument, som alle ansøgerne har fået udleveret fra Udlændingeministeriet - og så gik han.”

Manden har nu to år til at gennemføre en ny grundlovsceremoni, hvis han vil have dansk statsborgerskab. Gør han ikke det, skal han ansøge helt forfra.

Håndtryk vender tilbage

På baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om håndtering af coronasmitten har Udlændinge- og Integrationsministeriet siden marts 2020 anbefalet, at kommunalbestyrelserne ikke afholder grundlovsceremonier med håndtryk.

Men nu er Danmarks som bekendt genåbnet og det - samt at kommunernes tilbagemelding vedrørende håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonierne er “overvejende positiv” - får Mattias Tesfaye til at genindføre dette.

”Jeg deltager selv i grundlovsceremonierne en gang imellem," siger udlændinge- og integrationsministeren.

En god og festlig måde

"Det er en god og festlig måde at få budt nye medborgere velkomne på. Og håndtrykket fungerer rigtig godt som den naturlige markering af, at i dét øjeblik træder statsborgerskabet formelt i kraft. Derfor er jeg glad for, at der nu igen er udsigt til håndtryk ved ceremonierne."