☰
☰
Annonce
Regnemodel stopper enhver drøm om højere dagpenge
Når det handler om at sikre at højere dagpenge, så er det regnemodellerne der er fjenden. Uanset hvor vred man er, så er det stadig, der bliver spændt ben
Fagbevægelsen kræver med rette handling på dagpengeområdet. Og det samme gør både SF og Enhedslisten, selvom deres opråb må regnes mest for politisk drilleri, eftersom ingen af de to partier, havde husket at nævne dagpengene i deres krav til finansloven for 2020.
Der var tale om ophidselse på strategisk efterbevillig
I disse udspil kunne man ellers finde en masse fine krav om velfærd, ulighed, børn og ikke mindst om grøn omstilling, men højere dagpengene var ikke nævnt med et ord.
Alligevel mener Karsten Hønge (SF), at ”Det er hul i hovedet” at regeringen ikke leverede på ønske, som man selv havde ”glemt”
Der var tale om ophidselse på strategisk efterbevillig.
Den pris, som Hønge glemmer at nævne
Problemets kerne, som hverken Enhedslisten eller SF gør opmærksomme på, er at prisen på at hæve dagpengene bliver skudt på rumrejse af Finansministeriets regnemodeller.
Det er faktisk så slemt at regnemodellerne tillægger ændringerne af dagpenge en faktor 5 på finansieringen.
På godt dansk betyder det, at hvis man vil hæve dagpengene med 20 kroner, så skal man finde finansiering for cirka 100 kroner. Det skyldes, at finansministeriet forventer at højere dagpenge vil få reducere danskerne vilje til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
Den skinbarlige virkelighed, som både fagbevægelse, Enhedslisten og Karsten Hønge er nødt til at forholde sig til
Det er da også kedeligt, nedslående og godt gammeldags træls at gode ideer skal strande på noget så bureaukratisk om en regnemodel.
Men indtil modellerne bliver justeret og tilpasset, så er det den skinbarlige virkelighed, som både fagbevægelse, Enhedslisten og Karsten Hønge er nødt til at forholde sig til.
Tragiskkomisk udbudscirkus
Kampen handler derfor om at justere regnemodeller og reducere de såkaldte ”dynamiske effekter”. Her har Enhedslisten tidligere vist vejen med et længere udspil tilbage i 2018. Den kamp bør de fortsætte, frem for bare at skælde regeringen ud.
Desværre er der rigeligt med direkte ”rådne eksempler”, der bidrager til at understrege meningsløshed i at indregne "dynamiske effekter" baseret på arbejdsudbuddet.
Logikken er at højere ukrudtspriser vil reducere lønmodtagernes arbejdslyst
Tragikomisk har AE-rådet vist, hvordan regnemodellen tilsiger at danskerne vil vælge nogle timer ekstra på sofaen, når prisen på ukrudtsmidlet Roundup går op. Logikken er at højere ukrudtspriser vil reducere lønmodtagernes arbejdslyst.
Der er med andre ord, masser af gode argumenter for at reducere den ’kortsluttede arbejdsudbudfilosofi’, men det vil stadig kræve både en ny model og et nyt flertal.
Regeringen vil næppe kunne regne med hverken Dansk Folkeparti eller De Radikale, når det kommer dertil.
Mere håndværk – mindre råbekonkurrence
Her kunne være interessant at høre, hvordan SF og Enhedslisten vil bidrage til debatten med lidt mere politisk håndværk og lidt mindre råbekonkurrence.
Hvordan vil SF og Ø bidrage til debatten med lidt mere politisk håndværk og lidt mindre råbekonkurrence
Der er ingen tvivl om at Finansministeriets regnemodeller skal justeres og ændres – det er kun et spørgsmål om hvordan, hvornår og med hvem.
Uden et velfungerende og troværdigt dagpengesystem, så kan vi på langt sigt komme til at betale en høj pris alle sammen.
Kommentarer
Jens Jonatan skriver som en god Socialdemokrat, det er altid de andres skyld, og Socialdemokraterne har ikke nogle svar på problemerne!
Det lyder som om at Jens Jonatan mener at den røde blok er splittet i atomer!
Det er åbenlyst, at vi har problemer.
Staten har gennem de seneste årtier påtaget sig flere opgaver end fornuftigt. Det var ikke en fejl, da det blev gjort - tværtimod var det forsøg på forbedringer.
Staten betaler til arbejdsløse og til uselvstændige erhvervsdrivende, der også er afhængige af statslige tilskud på mange måder.
Kontanthhjælpen er måske også for ubegrænset!
Vejen frem er nytænkning, der kan skubbe samfundet i en bedre retning.
Vi kan fjerne alle erhvervslivets tilskud - pludseligt som i New Zealand, eller over 3-5 år.
Det samme kan gøres med undertøttelse til arbejdsløse. Så får fagforeninger og A-kasser deres funktion tilbage, og de der ikke ønsker at betale, må tage konsekvensen.
Dette betyder, at der bør være ventetid på kontanthjælp og hjælpen bør være begrænset. Dette giver befolkningen ansvar igen.
Vi vil slippe for en række miljøproblemer ved at give landbruget ansvaret for deres belastning af miljøet, når tilskuddet forsvinder og ansvaret dukker op. Landbruget bør for egen regning betale for deres miljøpåvirkning. Det gode vil være, at en del af landbrugsarealet vil blive taget ud af drift - og falde i pris.
Det betyder, at erhvervslivet bliver nødt til at afdrage deres "tab" eller gå konkurs.
Generelt betyder dette, at tilskud til ændringer på alle områder skal være tidsbegrænsede over korte perioder. Måske 3-5 år, så alle parter skal tænke sig om og tage ansvar.
En dejlig bivirkning vil både lavere skat og flere penge til de resterende offentlige opgaver.