10 milliarder kroner til mere alment boligbyggeri i de større byer

Nyt boligudspil: Regeringen vil placere ti mia. kr. i ny boligfond, der skal understøtte bygning af 22.000 almene boliger frem mod 2035
Regeringen vil afsætte 10 milliarder kroner til en ny boligfond, som skal understøtte bygning af 22.000 nye almene boliger i de store danske byer frem mod 2035.

Det fremgår af boligudspillet ’Tættere på II – Byer med plads til alle’, som boligminister Kaare Dybvad Bek (S) - sammen med kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) - har præsenteret på et pressemøde tirsdag formiddag.

Opførelsen af 4.000 studieboliger er også en del af udspillet.

Med boligudspillet vil regeringen skabe blandede boligområder i de store danske byer.

Der bliver med Kaare Dybvad Beks ord tale om “kvalitetetsboliger, som er til at betale for mennesker med almindelige indkomster”. Nogle af boligerne kommer til at ligge i nogle af landets dyreste boligkvarterer.

De 22.000 nye almene boliger kommer oveni i opførelsen af de allerede planlagte almene boliger.

Udspillet skal gøre det muligt for almindelige lønmodtagere som f.eks. pædagoger, håndværkere og politibetjente og deres familier at bo i København.

Planen er at der skal opføres familieboliger på typisk 80-90 kvadratmeter til ca. 8.000 kroner om måneden.

Ekstra hurtig indsats for studerende

I København skal der, ifølge udspillet, gøres en ekstra hurtig indsats for de mange studerende, der i dag har svært ved at finde et SU-venligt sted at bo.

Derfor foreslår regeringen med udspillet at det undersøges, hvordan de 4.000 studieboliger kan etableres hurtigt.

Blandt andet i det nye eksklusive boligområde Nordhavn i København

Blandt andet i det nye eksklusive boligområde Nordhavn i København, hvor der allerede i dag ligger et område med almene boliger, nemlig den almene boligforening Orienten.

Meget symbolsk præsenterede de to ministre netop boligudspillet tirsdag i boligforeningen Orientens beboerlokale.

Regeringen vil arbejde for at indgå konkrete aftaler med de større bykommuner for at få sat gang i byggeriet af billige boliger i nye boligområder.

Opkøb af private udlejningsboliger og hoteller

Regeringen foreslår med udspillet, at der oprettes en særlig ansøgningspulje på en milliarder kroner, der skal gøre det muligt for almene boligorganisationer at købe private udlejningsboliger og hoteller og omdanne dem til almene boliger.

Det sker for at fremme flere almene boliger i centralt beliggende bydele, som allerede er fuldt udbyggede.

Endelig vil regeringen undersøge muligheden for at etablere en helt ny og mere solidarisk andelsboligform.

Det hele handler om at skabe bedre balance i de store byer:

”Hvis vi vil skabe balance i hele Danmark, er vi nødt til også at skabe balance i vores store byer. Den balance tipper, når det er svært for almindelige mennesker at finde en bolig, og når nye boligområder er på vej til at udvikle sig til velhaverkvarterer,” siger Kaare Dybvad Bek.

Staten som aktiv medspiller

Boligministeren understreger, at det særlige ved boligudspillet er, at staten nu bliver en aktiv spiller i opførelsen af almene boliger: 

Vi vil derfor nu sætte os i spidsen for at bygge flere almene boliger, så vi sikrer blandede byer

“Vi vil derfor nu sætte os i spidsen for at bygge flere almene boliger, så vi sikrer blandede byer.”

Regeringen vil samtidig understøtte, at den høje almene byggeaktivitet bliver ledsaget af gennemtænkte arkitektoniske løsninger.

Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal udforme en ny national arkitekturpolitik, der understøtter ambitionen om blandede byer med plads til alle.

Udpeger 14 konkrete områder

Regeringen udpeger 12 områder i hovedstadsområdet, hvor det konkret skal undersøges nærmere, om der kan etableres almene boligområder:

Frederiksberg Boligfond (Her skal det undersøges om nogle af fondens ejendomme kan omdannes til almene boliger), Ny Ellebjerg, Sydhavn, Bispebjerg, Christiania, Nyholm, Nordhavn, Lynetteholm, Syrefabriksgrunden, Ørestad Syd, Charlottenlund og Skjolds Plads.

Derudover vil regeringen have undersøgt, om der konkret kan etableres studieboliger på Leventkaj i Nordhavn og i Jernbanebyen.

Vi vil også have flere billige boliger på Strandvejen

"Vi vil også have flere billige boliger på Strandvejen. Derfor lægger vi op til at bygge almene boliger ved Charlottenlund Station, og vi har kig på andre grunde nord for København," siger Kaare Dybvad.

Fra de almene boligers interesseorganisation, BL - Almene Boliger, modtages udspillet, der indeholder i alt 14 bolig-intiativer, positivt:

"Vi har brug for at få sat skub i byggeriet af almene boliger i de store byer," udtaler organisationens viceadministrerende direktør, Solveig Råberg Tingley, ifølge et tweet fra BL - Almene Boliger:

placeholder

 

14 intiativer

Med boligudspillet ’Tættere på II – Byer med plads til alle’ fremlægger regeringen i alt 14 boliginitiativer.

1. Fonden for blandede byer – 10 mia. kr.
2. Flere studieboliger
3. Mindst 33 pct. almene boliger i storbyerne
4. Nye almene boliger gennem omdannelse af hoteller
og private boligejendomme
5. Nye almene boliger gennem en bedre udnyttelse
af pladsen
6. Nye almene boliger til anvisning
7. Billige andelsboliger
8.
Fokus på konkrete projekter
9. Ældrevenlig indretning af byrum
10. Bæredygtige almene boliger
11. National arkitekturpolitik
12. Forundersøgelse af en ombygning af
Nationalmuseet
13. Bedre muligheder for midlertidig brug af
ubenyttede områder
14. Flere bygge- og bofællesskaber

Eksempel: Omdannelse af industribygning til almene ungdomsboliger

I boligudspillet ’Tættere på II – Byer med plads til alle’  fremlægger regeringen et konkret eksempel på, hvordan man i Grenaa på Djursland har omdannet en industribygning til almene ungdomsboliger:

"Grenaa Dampvæveri lukkede i 2002 og var indtil da byens største arbejdsplads og Danmarks største væveri, hvorfor virksomheden i sit klimaks udgjorde sin egen by i byen, endda med tilhørende arbejderboliger. De ældste bygninger er fra 1893.

Efter den sidste arbejder forlod fabrikken i 2002 blev området gradvist afviklet, men der var et ønske om at bevare dampvæveriets volumen i bybilledet som et fysisk spor i Grenaas kulturhistorie.

Byens erhvervsskole VidenDjurs, som bl.a. arbejder med spiludvikling og iværksætteri, søgte lokaler, hvor der kunne skabes et miljø for deres iværksættergrupper - og hvor alle studerende kunne få en naturlig adgang til det innovative miljø. Sammen med et stigende behov for ungdomsboliger i byen gik et større samarbejde om at bringe nyt liv og nye funktioner til Grenaa Dampvæveri i gang.

Boligselskabet B45, VidenDjurs, Museum Østjylland, Norddjurs Kommune og tegnestuen Arkikon var sammen om at facilitere mulighederne for at omdanne Grenaa Dampvæveri til ungdomsboliger og i 2013 stod de første 103 boliger opført i sokkelridset af den tidligere kedelbygning fra 1946.

Et par år senere var endnu en etape opført i konturen af dampvæveriets tidligere jetfarveri med 36 ungdomsboliger, to erhvervsenheder, hvoraf den ene huser VidenDjurs’ iværksættergrupper.

I dag er Dampvæveriets grund tæt på udbygget med yderligere 38 senioregnede boliger og 6 familieboliger.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Betyder det så at de offentlige udgifter til boligsikring vil blive reduceret væsentligt?

Nej, det betyder at der vil komme endnu flere fra mellemøsten fremover, der vil få anvist endnu flere boliger og få endnu mere af deres husleje betalt af danskerne, der vil være henvist til at søge imod enten millionlejligheder og evig gæld eller svinedyre danskerghettoer hos Goldman Sachs og Blackstone.

Det er jo ikke murstenene, betonen, gipspladerne eller glasset i vinduerne i Mjølnerparken, der afholder de almindelige danskere væk fra de billige centrale boliger i København.

"Grenaa Dampvæveri lukkede i 2002 og var indtil da byens største arbejdsplads og Danmarks største væveri, hvorfor virksomheden i sit klimaks udgjorde sin egen by i byen, endda med tilhørende arbejderboliger. De ældste bygninger er fra 1893."

Jeg kan egentlig godt lide ideen om arbejderboliger (ved godt det ikke er med i udspillet), hvor og hvis det ellers kan lade sig gøre. Så kan man jo på den måde sikre sig, at det ikke bare bliver cafelatte-segmentet igen igen, som sætter sig på de nye boliger. De fylder vist rigeligt i forvejen specielt i Københavns kommune.

Hvis du besøger de "almennyttige" boligforeninger i Storkøbenhavn vil du hurtigt blive klogere på disse såkaldte "arbejder"-boliger uden en eneste arbejder. Kører du forbi en privat boligforening eller et ejerlejlighedskompleks vil du der imod opdage, at det ikke bare er de "rige svin", der bor der. Helt normale lønmodtagere har optaget stor gæld eller afsat et kæmpe beløb til huslejen, fordi de brændende gerne vil bo i fred et sted med andre danskere, der ligner dem selv. Mange af de håndværkerbiler der holder på parkeringspladsen er ikke bare håndværkere - det er også beboere. Helt normale tømrere og murere, der ikke vil bo billigt og centralt i Urbanplanen, Mjølnerparken eller på Blågårds Plads.

Arbejderboliger er jo netop til dem, der arbejder. I eksemplet, jeg citerer, var det arbejderne på den fabrik, boligerne var bygget til, i gamle dage blev Nyboder bygget til sømændene og deres familier, og i dag kunne man formentlig sagtens bygge boliger specifikt til f.eks. SOSUer, sygeplejersker, håndværkere og andre, der er mangel på (uden at jeg har alle detaljer på plads). Vi behøver dermed overhovedet ikke blande Mjølnerparken, Blågårds Plads eller Urbanplanen ind i denne debat.

I øvrigt er ejerboliger på f.eks. Nørrebro, Østerbro og Vesterbro svinedyre og absolut ikke noget for folk med indkomster i den mellemste eller lavere ende, medmindre vi taler om forældrekøbsboliger for studerende med akademikerforældre.

Skønt med en minister der tænker ud af boxen og ikke er bange for at prøve nye veje for at løse et alment problem for mange. Han er en af talenterne i regeringen. Ham kommer vi til at høre meget om og tilfremover. Dygtig fyr.

Nemlig....en bolig burde være en menneskeret og ikke en handelsvare, der kan spekuleres i.

Nu er boliger ikke alle ens, og naboens bolig er jo altid bedre end ens egen bolig, og hvis man ikke må handle med boliger, så ser jeg kun rå magt som alternativet: De bedste boliger bebos af de stærkeste slyngler. Eller har du andre løsninger?

Dette boligudspil virker halvhjertet. Det er alt for få boliger over en for lang periode. Det er jo et udspil der skal skjule hvor Københavner fjendsk den regering er. I stedet for, kun regering returnere 1/2 delen af de mange milliarder som Storkøbenhavn overfører til udkantsDanmark. Disse regioner er ved med at blive affolket. Så skal vi nok skaffe boliger til de 300.000 flere borgere der kommer i Storkøbenhavn plus de flere 50.000 senior boliger der bliver behov for snart.

Skiftende regeringer napper jo bare opsparingen fra de nuværende beboere i den almennyttige sektor.

En opsparing, der er indbetalt af lejere i almennyttige boliger, selvom realkreditlånene i deres almennyttige bolig ER indfriet.
En opsparing, der skulle bruges til forbedringer af de almennyttige boliger, der efterhånden har nogle år på bagen.

Annonce