Vismændene vil have regeringen til at stramme op: Fjern populært boligtilskud

“Overordnet går det godt i dansk økonomi, og der er udsigt til fortsat fremgang,” lyder det fra vismændene, som har taget temperaturen på dansk økonomi.
Foto: Colourbox
De økonomiske vismænd advarer om, at dansk ikke blot kører stærkt. Økonomien kører stærkere end tidligere antaget, og tidspunktet er derfor kommet til at stramme finanspolitikken.
“Det er en stram og ansvarligt finanslov, hvor vi også i år udviser rettidig omhu og letter foden fra speederen,” lød det i slutningen af august fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han fremlagde regeringens forslag til næste års finanslov og ved den lejlighed netop advarede mod økonomisk vanvidskørsel.

Men halvanden måned senere advarer Formandskabet for De Økonomiske Råd - eller de såkaldte økonomiske vismænd - om, at dansk ikke blot kører stærkt. Økonomien kører stærkere end tidligere antaget, og tidspunktet er derfor kommet til at stramme finanspolitikken.

Og også mere end regeringen netop foreslår.

Der er udsigt til fortsat fremgang

“Overordnet går det godt i dansk økonomi, og der er udsigt til fortsat fremgang,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

“Derfor er der ikke længere behov for, at finanspolitikken stimulerer efterspørgslen. Vores anbefaling er derfor, at finanspolitikken strammes i forhold til det planlagte.

Håndværkerfradrag i sigtekornet

Når der på papiret er udsigt til en stramning af finanspolitikken til næste år - set i forhold til i år - skyldes en væsentlig del nemlig ophør af corona-relaterede udgifter, og set i forhold til situationen før pandemien er den planlagte finanspolitik ekspansiv.

Med andre ord øger, eller stimulerer, staten altså den samlede efterspørgsel i samfundet.

Oplagt mulighed

Vismændene kalder det derfor for en “oplagt mulighed” at fjerne boligjobordningen, eller det såkaldte håndværkerfradrag, helt.

Boligjobordningen blev udvidet i sidste års finanslov, så man i år har kunnet få et højere fradrag, og i finanslovforslaget er der lagt op til at rulle udvidelserne tilbage, men altså at beholde ordningen.

Indtil før coronakrisen lød håndværkerfradraget på 12.500 kroner om året.

Men boligjobordningen har hverken nogen nævneværdig effekt på mængden af sort arbejde eller bidrager til et højere arbejdsudbud, så der altså kommer flere håndværkere i branchen.

“Der er ikke gode, strukturelle argumenter for ordningen - og nu er et godt tidspunkt at afskaffe den på,“ lyder det fra overvismanden.  

Højkonjunktur

Vismændenes nye efterårsrapport om økonomien konkluderer, at Danmark er kommet bedre gennem covid-19-pandemien end de fleste andre lande, både hvad angår sundhed og økonomi.

I dag er beskæftigelsen mere end 50.000 personer over niveauet før pandemien, og bruttonationalproduktet (BNP) nåede i årets andet kvartal næsten to procent op over niveauet fra slutningen af 2019.

Den danske økonomi sig allerede nu i en højkonjunktur, og næste år er der udsigt til, at beskæftigelsen vil overstige det såkaldte strukturelle niveau med 1,75 procent, svarende til mere end 50.000 personer.

På højde med situationen før pandemien

“Der er fortsat erhverv, der er ramt af pandemien og dens eftervirkninger, men overordnet er dansk økonomi på højde med situationen før pandemien,” siger overvismanden.

“Der er derfor ikke længere brug for generelle hjælpepakker, der også i hovedsagen er ophørt.”  

Mangel på arbejdskraft 

Selvom der er brancher, der fortsat er mærket af pandemien, melder et stort antal af virksomhederne om betydelige rekrutteringsudfordringer.

Regeringen har spillet ud med “Danmark kan mere I,” og der er for nylig indgået en trepartsaftale.

Men de forventede effekter af udspillet - og trepartsaftalen - i forhold til den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er usikre og formentlig begrænsede, lyder det fra vismændene.

Hverken udspillet eller aftalen omtaler beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

Hvilket vismændene til gengæld gør. Igen.

“Det er forståeligt, at regeringen gerne vil hjælpe brancher, der signalerer mangel på arbejdskraft,” siger Carl-Johan Dalgaard.  

Løse et problem her og nu

“Men man bør være omhyggelig med at undgå at gribe til strukturelle initiativer, som man ikke ville gennemføre under normale omstændigheder, for at løse et problem her og nu.

“Formandskabet har tidligere anbefalet, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft sænkes. Det vil bidrage til at mindske manglen på arbejdskraft, og vores tidligere analyser viser, at de afledte effekter på løn og beskæftigelse for danskere er stærkt begrænsede.” 

DI er tilfreds

Beløbsgrænsen er i dag 445.000 kroner og og er ofte en del af den politiske debat om at skaffe nok arbejdskraft til Danmark.

Dansk Industri (DI) anbefaler, at beløbsgrænsen sænkes til 360.000 kroner og politisk direktør, Emil Fannikke Kiær, mener, at vismændene “rammer hovedet på sømmet” med forslaget om netop at sænke grænsen.

“Det er et oplagt ekstra tiltag at tage med i forhandlingerne om regeringens udspil, Danmark kan mere 1,” siger Emil Fannikke Kiær.

placeholder

FH er overrasket

Til gengæld afviser både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) at sænke beløbsgrænsen.

”Det er lidt besynderligt, at vismændene melder sig i koret om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft,” siger FH’s formand, Lizette Risgaard.

“Det er rigtigt, at opsvinget har taget fart, men arbejdsmarkedet er altså også i en hel unik situation efter corona-nedlukningen. Lad os nu for pokker sætte alt ind på, at hele Danmark får del i opsvinget.”

placeholder
 

Fordele ved mangel på arbejdskraft

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) hæfter sig også ved, at vismændene ganske vist påpeger, at der i øjeblikket er et udbredt ”kapacitetspres” i økonomien, som potentielt kan føre til en såkaldt lønpris-spiral og overophedning af økonomien.

Men vismændene understreger, at et kapacitetspres i sig selv ikke udgør et samfundsøkonomisk problem, så længe løn- og prisstigningerne sker i et moderat tempo.

Køen af ledige på det seneste er blevet kortere

”Virksomhederne efterlyser igen og igen arbejdskraft, og det er rigtigt, at køen af ledige på det seneste er blevet kortere,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Men set fra et samfundsperspektiv er der også fordele ved, at der er et moderat pres på arbejdsmarkedet. Når der er rift om arbejdskraften, giver det flere jobåbninger til langtidsledige, ikke-vestlige indvandrere og andre personer, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Apropos forældede fradrag. Hvorfor er det egentlig, at side 9-pigen stadig er fritaget for moms?

Jeg tvivler meget på, at silikonepatter og tatoveringer er fritaget for moms.

De "gode" vismænd glemmer, at den ældre gruppe samt pensionister blandt boligejere ikke har kunnet få lån eller hjælp til bolig/energirenovering, da realkreditten max vil belåne denne gruppes boliger med 40%, hvorimod yngre kan belåne f.eks. sommerhus med 75% (også dem ,der benyttes som helårsbolig) og almindelige huse med 80%. Dette gælder også selv om en energirenovering med isolering af gulve og varmepumpe vil være mere dækket af den udgift den ældre har til varme uden forbedringer. Med andre ord Realkreditten har gjort pensionister og ældre borgere til samfundet pariah = laveste kaste.

Forudsætningen for afskaffelse af 'Håndværkerfradraget' må så være at også 'Ejendomsværdiskat' og 'Grundskyld' afskaffes.

arbejdsgivere BLIVER KUN KREATIVE OG UDVIKLENDE når de mangler folk og medarbejdere, ellers er de bare dovne og afviklende.

Håndværkerfradraget er i sit indhold statsstøtte til boligejere, og blandt dem de mere velstillede eller dem, der kan belåne ejendommen i et realkreditinstitut. Ordningen kan i situationer med lavkonjunktur have den sideeffekt, at den skaber beskæftigelse, og kan i særlige tilfælde påstås at fremme en samfundsgavnlig udvikling som f.eks. miljø- og energibefordrende tiltag. Men rettelig burde subsidiering af sådanne være fulgt op af krav om, at pengene så også bruges med et sådant sigte.
Tilbage står, at man giver statsstøtte via skattelettelser til den bedst stillede del af befolkningen til opgradering af formuens størrelse på et område, hvor realisering med værdistigning på formuegenstanden ved senere salg ikke beskattes.
I forvejen er ejerboligerne en af de helt store kilder til en stadig skævere formue- og indkomstfordeling ikke mindst mellem de store byer og landområderne, således at ordningen fremmer denne arbejdsfrie skævvridning;
dertil kommer, at netop i øjeblikket er det helt væsentlige argument om afledte arbejdspladser i et marked med mangel på arbejdskraft jo en veritabel samfundsmæssig ulempe.
Alt i alt må man sige, at det er på tide helt at fjerne denne skændsel, der primært er designet til at købe stemmer til udvalgte partier i en valgkamp.

poul boie

"Håndværkerfradraget er i sit indhold statsstøtte til boligejere": hvad er så boligsikring?

Boligejerne kan ikke ringe til viceværten når noget går i stykker. Det kan lejerne. Vedligeholdesen af lejeboliger er lagt på huslejen, som der kan gives boligsikring til. Er det retfærdigt?

Hvordan vil du beskatte gevinster på kunst og ædelmetaller? Boligen bliver beskattet fordi det er nemt. Men det gør ikke at det er retfærdigt.

Ejere af boliger betaler 'Ejendomsværdiskat' og 'Grundskyld. Er det rimeligt?

Hvad med dem der har værdi i en dyr bil i indkørslen, eller på parkeringspladsen i et lejebolig område?

Hej Kurt
Håndværkerfradraget er i sit indhold statsstøtte til boligejere. Jamen det er da lige netop hvad det er.
Boligejerne kan ikke ringe til viceværten...
Det gælder ikke generelt. Normalt kun for nagelfast inventar, men det betales jo så over huslejen, og det helt uden rentefradrag for ejendommens realkreditlån. Almindeligt vedligehold foregår typisk på lejers regning.
Gevinster...
I princippet beskattes man af enhver formueoverførsel udvekslet mellem to juridiske personer, og hvorfor skulle man beskatte arbejdsfri spekulation lavere end regulær indtægt ved arbejde. Det giver jo ingen mening. Af samme grund er arvebeskatningen ikke for høj, men for lav, da forældre og børn er forskellige juridiske personer.
Ejere af boliger betaler...
Naturligvis er det rimeligt. Når man sælger sin bolig betaler men nemlig ikke skat af fortjenesten, og boligskatterne skulle i praksis modsvare den beskatning, der så ikke opkræves her (ligesom i Sverige).
I Praksis betyder det for boligejere i København og de større byer, at den prisstigning, der jo udelukkende genereres af det omliggende samfund, rigeligt dækker alle disse udgifter og endda efterlader sælgerne med en massiv gevinst, der jo omfordeler samfundskagen, uden at der ydes nogen indsats overhovedet til gengæld.
For boligejere i landzoner ser regnestykket noget ringere ud, da priserne her falder eller gør ejendommene usælgelige. Det følger især af kommunalreformen og de øvrige centraliseringstiltag i 00-erne, og det er jo vitterligt ikke borgernes skyld.
Boligsikring er en social ydelse, der er indkomstbetinget og rettet til de dårligst stillede indkomster. Samler man udgifterne til boligsikring blegner de fælt målt op imod værdien af det rentefradrag, som boligejere, og da især de mest velstillede i store huse, indhøster hvert år i skattebesparelse.

poul boie, og hvad med de gevinster der er lidt sværere at se, eller bilerne? Du springer over hvor gærdet er lavest.
Til leje, ring til viceværten: vinduer punkteret, vinduesrammer rådnet; udvending maling; tag; el-installation; vand/ varme installation; murværk; forsikringer;
Og hvad med 'Ejendomsværdiskat' og 'Grundskyld', det svarer du ikke på.
Rentefradrag, det forudsætter at der er en gæld der skal betales. Og renterne er ikke så høje så det batter idag.

Du og Bent Menck Andersen har nogle forsimplede forestillinger om hvad det vil sige at være husejer og hvilke forpligtelser der er. Og de koster.

Prøv at læse hvad jeg skriver, inden du vælter dine forkerte betragtninger ud. Al indkomst er i princippet skattepligtig, og alle de biler jeg har ejet er faldet i værdi, medens har haft dem.
Når man kan ringe til viceværten og få ordnet, hvad man har ret til iflg. huslejekontrakten, er det jo noget man selv betaler for gennem den aftalte husleje. Ligeledes med varme, vand, el, ejendomsskat og grundskyld; det betaler lejeren sgu da også for gennem huslejen eller nogen gange efter forbrugsopgørelse. Og rentefradraget udgør stadig et større tabt provenue end boligsikringen. Hvad er det du ikke kan læse i mit indlæg ovenfor. Mener du ikke rentefradraget har betydning, er jeg helt med på at afskaffe det.

Mine "forkerte betragtninger". Hvilke?

Er gevinster på kunst, ædelstene, ædelmetaller så indkomst? Hvis, ja så bliver det ikke beskattet. Og så er vi tilbage til "Boligen bliver beskattet fordi det er nemt. Men det gør ikke at det er retfærdigt".

"Al indkomst er i princippet skattepligtig". Ja, i princippet.

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2242217:
"Du skal betale ejendomsværdiskat, hvis du ejer en ejerbolig, du selv bor i. Derfor betaler andelsforeninger og ejere af udlejningsejendomme med flere fx kun grundskyld."

Kurt Jensen, som boligejer har man den fordel at man kan vælge at sælge sit hus og blive lejer i et alment eller i et privat boligselskab, så får du alle de fordele som du mener en lejer har. En lejer har ikke samme mulighed for at købe et hus hvis han/hun ikke ønsker at bo til leje, det kan være svært at lave en opsparing til huskøb, hvis man har en dyr husleje. Når en husejer bliver pensionist, kan huset sælges og familien flytte i lejlighed og modtage huslejetilskud uden skelen til den "million" man har tjent ved salget da huslejetilskud er indkomstbestemt og ikke afhængig af formue. Man kan også blive boende i sit hus som er gældfri når de sidste afdrag på lån er betalt (som regel efter 30 år), d.v.s. at det kun er faste udgifter til el, vand, varme, forsikring og ejendomsskat der skal betales. En lejer kan forvente stigende husleje år efter år uanset hvor mange år lejeren har boet i lejligheden og selv om boliglån i ejendommen er betalt.
En husejer kan også få "varmehjælp" når han bliver pensionist.
Misundelse er en "grim" ting, jeg så for år tilbage den daværende direktør for A.P. Møller, Niels Smedegaard Andersen, udtale til TV at selv om mindstelønnen blev sat ned fra de pågældende kr. 110,00/time, kunne man godt leve og bo ordentlig. Hans egen årsløn var ca. 20 millioner, hvilket betød at hans ugeløn var tilsvarende hvad et ægtepar, hvor begge var på mindsteløn, havde tilsammen som årsløn, ca. kr. 350.000,00. Han boede selv i et hus han solgte for 19 millioner for at købe et nyt til 45 millioner, man skal jo leve og bo ordentlig, selv om man "kun" er direktør. hvem sagde misundelse?

Bent, det er altså ikke ALLE pensionister der kan få varmehælp.
Og så hedder alle husejere ikke Niels Smedegaard Andersen, eller har en indkomst som ham.
"blive boende i sit hus som er gældfri", du glemmer 'Ejendomsværdiskat' og 'Grundskyld' og vedligeholdelse.

Se iøvrigt mine kommentarer til poul boie pedersen.

Kurt Jensen, nej selvfølgelig kan alle pensionister, der bor i egen bolig, ikke få varmehjælp da hjælpen er indtægtsbestemt.
Ejendomsværdiskat og grundskyld beregnes som en promille af grund- og ejendomsværdi, så hvis man har valgt at bo i et stort hus med en høj ejendomsværdi vil ejendomsværdiskat og grundskyld som følge heraf blive høj, men så kan man jo flytte til et billigere hus i større afstand fra de kommuner med "høje" huspriser.
Man kan også vælge at sælge sin ejerbolig og flytte i lejlighed med alle de "fordele" der ifølge din opfattelse følger med og den friværdi du har i boligen og får udbetalt, kan du anbringe i banken eller i værdipapirer uden det får indflydelse på om du kan få boligsikring, her er det alene din indtægt ud over f.eks. pension der er afgørende for om det kan tildeles. Dog har en evt. formue indflydelse på om man kan få den "berømte" ældrecheck udbetalt.
Min mor boede i egen bolig da hun blev enke og hun klarede sig fint med sin folkepension og ældrecheck uden anden indtægt til hun døde i år 2016. Hendes bolig var et enfamilieshus på ca. 120 m2 beliggende ca. 12 km. syd for Odense.
Til oplysning bor jeg selv i ejerbolig, men har familie der bor i lejlighed, så lidt kendskab har jeg til begge boligformer.

Kurt Jensen, at jeg nævnte en udtalelse i TV, som den daværende Mærsk-direktør, Niels Smedegaard Andersen kom med efter finanskrisen, skyldes alene hans menneskesyn når det gjaldt personer som arbejdede for en mindsteløn på kr. 110,00/time, de kunne godt bo og leve ordentlig, mens han selv ikke kunne "nøjes" med en bolig til kr. 19 millioner som det var fremme i medierne. Kan en mand med hans løn virkelig være misundelig på dem som arbejder for mindsteløn og mene de godt kan leve og bo for mindre? men han er jo en "god kristen" og de kristne har altid forstået at "rage" til sig når det gjaldt penge, det så man jo inden reformationen i 1536, hvor den katolske kirke var Danmarks største jordbesidder for penge de havde opkrævet som aflad for at undgå skærsilden, en form for bestikkelse indført af Paven og den katolske kirke.

Bent,

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2242217:
"Du skal betale ejendomsværdiskat, hvis du ejer en ejerbolig, du selv bor i. Derfor betaler andelsforeninger og ejere af udlejningsejendomme med flere fx kun grundskyld."

"Man kan også blive boende i sit hus som er gældfri når de sidste afdrag på lån er betalt (som regel efter 30 år), d.v.s. at det kun er faste udgifter til el, vand, varme, forsikring og ejendomsskat der skal betales".
Efter de 30 år er der rigtig mange ting der trænger til udskift og vedligeholdelse. Dette kontra de stigende lejepriser som du nævner.

"ældrecheck", det er heller ikke alle der får ældrecheck.

Kurt Jensen, hvis du læser hvad jeg skrev, står der at ældrecheck er afhængig af den formue man har, og ja, det betyder at det kun er dem med en formue på under ca. kr. 90.000,00 der kan få ældrecheck, den var jo netop beregnet på dem som kun havde deres folkepension at leve af.
Jeg synes virkelig også at det er synd for dem som bor i eget hus at huspriserne "kun" er steget i værdi til det dobbelte, nogen dog til det tredobbelte af hvad de kostede at købe for 20 år siden (ironi kan forekomme).
Selvfølgelig er der løbende udgifter til vedligeholdelse af egen bolig, det er der også til vedligeholdelse af ejendomme til udlejning som betales af h.h.v. af boligejere og lejere i udlejningsejendomme. Her har boligejere dog den fordel at de selv kan bestemme af hvem og hvornår vedligeholdelse og renovering af huset skal foregå. Når en lejer fraflytter sin lejlighed skal der også betales for indvendig istandsættelse af boligen og her er det indbetalte depositum sjældent nok til at dække disse udgifter.
Udgifter til El, vand, varme og forsikring af indbo er det samme uanset om man bor til leje eller er ejer af sin bolig. Hertil kommer at der i huslejen for lejere indgår faste udgifter til drift og vedligehold af alle udearealer herunder græsslåning, snerydning og saltning m.m. En boligejendom kræver også udv. vedligeholdelse efter 30 år med bl.a. udv. maling, nye facader, vinduer m.m. samt nye belægninger på stier og p-pladser herunder rydning/ plantning af nye træer/ buske og omlægning af græsarealer samt vedligehold af legepladser.

Bent, pointen er at der er mulighed for boligtilskud for lejere, det er der altså IKKE for ejere. Hvem siger at boligen er steget i pris, hvis der tages højde for prisudviklingen?
Du bliver ved med kun at se det der passer i dit verdens billede.
Roger over and out!

Kurt Jensen, som det fremgår har du også dit eget verdensbillede som nok stemmer mest overens med de Konservative, Venstre, Nye borgelige og Liberal Alliance.
Når det gælder huslejetilskud er det ikke noget alle lejere kan få, kun dem som har lave indtægter som pensionister, personer på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst. Personer med almindelig lønindkomst kan ikke få huslejetilskud eller varmehjælp.
Boligpriserne er steget langt over lønudviklingen ellers ville det jo ikke være et problem for almindelige lønmodtagere at købe en bolig i hovedstadsområdet.

Annonce